FOB 88.121

Praksis med hensyn til at godkende medlemmer af Jehovas Vidner som adoptanter

01-01-1988

Udtalt, at der såvel ud fra retlige betragtninger som ud fra mere almene synspunkter kan rejses så vægtige indvendinger mod Adoptionsnævnets meget restriktive praksis med hensyn til godkendelse af Jehovas Vidner som adoptanter, at der er anledning til at overveje en ændring af denne praksis i retning af en mere nuanceret (individualiseret) bedømmelse af adoptionsansøgninger fra Jehovas Vidner. 

Meddelt Justitsministeriet, at jeg går ud fra, at ministeriet (Familieretsdirektoratet) under alle omstændigheder vil drage omsorg for, at mine synspunkter bliver bekendtgjort for de lokale adoptionsmyndigheder. 

(J. nr. 1987-1160-64).