FOB 88.141

Fristfastsættelse ved »karantæne« i forbindelse med udgangsforbud

01-01-1988

Udtalt overfor Direktoratet for Kriminalforsorgen, at det ikke burde komme en indsat til skade, at en visitationsrapport ikke indgik i anstaltens beslutningsgrundlag ved bestemmelsen om den første 10 ugers »udgangskarantæne«. 

Da en sådan beslutning efter udgangscirkulærets § 12, stk. 2, højst kan udstrækkes i indtil 6 måneder, henstillede jeg til direktoratet at ændre afgørelsen for så vidt angik »fristfastsættelsen«, således at spørgsmålet om udgang kunne drøftes 6 måneder efter datoen for beslutningen om den første udgangskarantæne på 10 uger. 

(J. nr. 1988-843-614).