Skatteborgere kan have straffesager hængende over hovedet i lang tid

10-11-2020

Skatteborgere kan vente i flere år på at få svar på, om der bliver rejst en straffesag imod dem eller ej.

I en ny undersøgelse beder ombudsmanden nu skattemyndighederne om at gøre sagsbehandlingstiden i disse sager ”kort, herunder væsentligt kortere end den har været hidtil”.

”To til tre år er længe at have en potentiel straffesag hængende over hovedet. Derfor mener jeg, at sagsbehandlingstiden i disse sager bør være væsentligt kortere,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Skattestraffesagen skal afvente klagesagen
Når skattemyndighederne træffer afgørelse om, at en borger har betalt for lidt i skat, kan der i nogle situationer også være mistanke om, at borgeren har begået noget strafbart. I de situationer kan myndighederne overveje at indlede en straffesag mod borgeren. Det bliver borgeren orienteret om.   

Men hvis borgeren samtidig klager over at skulle betale mere i skat, bliver straffesagen som udgangspunkt sat i bero, indtil klagesagen er afsluttet.

På den måde kommer borgeren til at vente på svar i sin klagesag, før det kan blive afklaret, om der rejses en straffesag eller ej. Skatteankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse klagesager er mere end 2 ½ år, og hertil kommer den tid, der efterfølgende skal bruges til at vurdere, om borgeren skal sigtes.

Udover at bede skattemyndighederne om at behandle sagerne væsentligt hurtigere, henstiller ombudsmanden også, at borgerne underrettes om den forventede sagsbehandlingstid i skattestraffesagen i de tilfælde, hvor strafspørgsmålet ikke kan afklares i umiddelbar forlængelse af, at der er truffet afgørelse i klagesagen.

Læs ombudsmandens redegørelse i sagen.

Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Lisbeth Adserballe, tlf. 33 13 25 12

FAKTA

Sagernes forløb og antal

  • Normalt starter en sag med, at Skatteforvaltningen foretager en ændring af borgerens ansættelse af indkomst, moms eller lignende for et eller flere år. I forbindelse med at der træffes afgørelse i sagen, vurderer myndigheden, om sagen skal overdrages til Skattestyrelsens straffesagsenhed med henblik på en vurdering af, om ansættelsesændringen har en sådan karakter, at borgeren eventuelt kan ifalde et strafansvar. Borgeren orienteres i givet fald om overdragelsen.
  • Hvis borgeren indgiver en klage over ændringen af skatteansættelsen til Skatteankestyrelsen, vurderer Skattestyrelsens straffesagsenhed, om skattestraffesagen skal stilles i bero på udfaldet af klagesagen – hvilket er udgangspunktet. Borgeren underrettes i givet fald om, at skattestraffesagen er stillet i bero.
  • Herefter går der ifølge Skatteankestyrelsens oplysninger gennemsnitligt mere end 2 ½ år, før der foreligger en afgørelse fra den relevante rekursinstans i klagesagen.
  • Når der er truffet afgørelse i klagesagen, underrettes Skatteforvaltningen om udfaldet af klagesagen.
  • Skattestyrelsens straffesagsenhed foretager herefter en vurdering af, om der er anledning til at gøre et strafferetligt ansvar gældende og sigte borgeren. Denne vurdering foretages i de fleste tilfælde i umiddelbar forlængelse af underretningen om udfaldet af klagesagen. I de sager, hvor der ikke umiddelbart tages stilling til strafspørgsmålet, kan der gå fra yderligere nogle måneder og op til yderligere et år, før der tages stilling til, om borgeren skal sigtes. Hvis straffesagsenheden vurderer, at der skal ske sigtelse, underrettes borgeren ved, at straffesagsenheden sender en sigtelse/mødeindkaldelse eller orienterer om, at sagen er sendt til politiet.
  • Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har ikke en ensartet metode til at opgøre antallet af sager. I årene 2016-2018 registrerede Skatteankestyrelsen gennemsnitligt 168 klagesager pr. år, hvor Skatteankestyrelsen var bekendt med, at en skattestraffesag var sat i bero. I samme periode registrerede Skattestyrelsen gennemsnitligt 211 skattestraffesager pr. år, som var stillet i bero på udfaldet af en klagesag.

Sagsbehandlingstid

Der er ikke i forvaltningsloven eller anden lovgivning fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. Spørgsmålet om, hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid i en konkret sag eller på et bestemt sagsområde overskrider det acceptable, beror derfor – hvis der ikke er fastsat særregler om det – på en konkret vurdering.

Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid.

Ved vurderingen af, om sagsbehandlingstiden er rimelig, ser man bl.a. på:

  • Sagens karakter
  • Omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage
  • Den sædvanlige sagsbehandlingstid for sagstypen
  • Sagens faktiske og retlige kompleksitet
  • Om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende

Se også ombudsmandens overblik # 11om sagsbehandlingstid i myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.