Folketingets Ombudsmand konkluderer i en ny undersøgelse, at Skattestyrelsen i en pressemeddelelse om den såkaldte udbyttesag tog Rigsrevisionen til indtægt for mere, end hvad Rigsrevisionen faktisk havde udtalt sig om.
Ombudsmanden mener således, at pressemeddelelsen uberettiget gav indtryk af, at Rigsrevisionen havde vurderet, at et konkret forlig i udbyttesagen var lovligt, og at styrelsens udmeldinger om forliget i medierne var berettiget.
”Offentlige myndigheder har et ret stort handlerum til at kommunikere til offentligheden i bl.a. pressemeddelelser og kan i den forbindelse også svare på kritik og forklare sine handlinger. Det er en både saglig og vigtig opgave. En pressemeddelelse må også gerne være skarpt vinklet. Men det er afgørende, at indholdet er retvisende. Og det var udsagnene i pressemeddelelsen om Rigsrevisionens undersøgelse efter min opfattelse ikke,” siger Folketinget Ombudsmand, Niels Fenger.
Han kommer samtidig frem til, at et kritisk udsagn i slutningen af pressemeddelelsen om, at ”visse medier vedholdende fastholder forkerte udlægninger” holder sig inden for god forvaltningsskik. Det var netop dette udsagn, der fik Dagbladet Politiken til at klage til ombudsmanden over pressemeddelelsen.
Udlægning af notat fra Rigsrevisionen
Pressemeddelelsen fra Skattestyrelsen blev offentliggjort den 24. januar 2020. Det skete på et tidspunkt med offentlig debat om et forlig mellem Skattestyrelsen og et antal udenlandske pensionsplaner i udbyttesagen. Nogle medier, bl.a. Politiken, anførte, at Skattestyrelsen udlagde forliget forkert. Skattestyrelsen fastholdt sin udlægning.
Anledningen til Skattestyrelsens pressemeddelelse var et notat udarbejdet af Rigsrevisionen. Rigsrevisionen havde ikke vurderet lovligheden af det konkrete forlig, men alene udarbejdet en faktuel redegørelse samt vurderet, om det var lovligt for Skattestyrelsen overhovedet at indgå forlig i sagen. Det var dog ikke det indtryk, som pressemeddelelsen efterlod, mener ombudsmanden. Han bemærker bl.a., at styrelsen i pressemeddelelsen anførte, at Rigsrevisionen har vurderet, at ”det var lovligt at indgå forliget”, og at Rigsrevisionen senere havde præciseret, at man ikke havde foretaget en sådan retlig vurdering af forliget.
I pressemeddelelsen anførte Skattestyrelsen også, at ”Rigsrevisionen bekræfter samtidig den udlægning af forliget, som Skattestyrelsen tidligere har givet offentligheden”. Ombudsmanden mener, at pressemeddelelsen også på dette punkt tog Rigsrevisionen til indtægt for mere, end hvad Rigsrevisionen havde udtalt sig om.
OK at afvise præcisering af kritik
Skattestyrelsen har over for ombudsmanden anført, at det for styrelsen var væsentligt at gå i rette med en bestemt udlægning af forliget i to medier. I pressemeddelelsen stod der derfor bl.a., at ”visse medier vedholdende fastholder forkerte udlægninger af forliget i offentligheden”.
Politiken henvendte sig til ombudsmanden, fordi avisen mente, at anklagen kunne skade disse mediers omdømme. Politiken anførte også, at Skattestyrelsen bagefter havde afvist at adressere og konkretisere anklagerne. Dermed havde Politiken ikke mulighed for at forsvare sig. Politiken mente, at fremgangsmåden var i strid med de krav, der må stilles til en offentlig myndighed.
Ombudsmanden peger på, at Skattestyrelsen flere gange inden pressemeddelelsen havde forklaret sine synpunkter, herunder i andre pressemeddelelser og i interviews i bl.a. Politiken. Politiken måtte således vide, hvad styrelsen sigtede til i sin pressemeddelelse. Og derfor havde Politiken mulighed for at forsvare sig.
Pressemeddelelsen holdt sig også inden for de krav til sprogbrug og tone, som gælder efter principperne for god forvaltningskik, vurderer ombudsmanden.
Ombudsmandens undersøgelse er alene rettet mod Skattestyrelsens pressemeddelelse og ikke selve forliget.
Læs ombudsmandens udtalelse.
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
FAKTA
Den retlige ramme for pressemeddelelser
- En myndighed er i almindelighed berettiget til at give udtryk for sine synspunkter om en sag. Myndigheden skal blot sikre sig, at den ikke herved overtræder reglerne i bl.a. databeskyttelseslovgivningen eller sin tavshedspligt ved at udlevere fortrolige oplysninger.
- I forbindelse med pressebetjening skal en myndighed også overholde almindelige forvaltningsretlige principper. Det gælder ikke kun i tilfælde, hvor pressen anmoder om oplysninger, men også i tilfælde, hvor en myndighed vælger på eget initiativ at give oplysninger eller i øvrigt at udtale sig til pressen.
- Det er desuden vigtigt, at en myndighed i sin pressebetjening er opmærksom på ikke at videregive oplysninger, der i den givne sammenhæng kan virke urigtige eller vildledende.
- God forvaltningskik stiller endvidere krav til en offentlig myndigheds sprogbrug og tone. En myndighed skal således optræde høfligt og hensynsfuldt. Det gælder også for en myndigheds kommunikation i forbindelse med pressebetjening, herunder udsendelse af pressemeddelelser.