Hvis en kommune vil hjemgive et anbragt barn til forældrene, skal kommunen sikre sig, at det er den rigtige løsning for barnet. Derfor skal kommunen først holde en børnesamtale med barnet og udarbejde en handleplan for barnets fremtid og derefter meddele barnet over 12 år en afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
Men i flere tilfælde har Langeland Kommune ikke levet op til disse grundlæggende krav. Ombudsmanden betegner sagsbehandlingen som samlet set meget beklagelig.
”Anbragte børn og unge har ikke altid den samme støtte fra forældre og familie som andre børn. De kan endda ofte befinde sig i en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne lever op til reglerne, inden de beslutter sig for at hjemgive et barn eller en ung,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
Samtidig med kritikken giver han nu Langeland Kommune en frist på 6 uger til at redegøre for, hvordan kommunen fremover vil sikre sig, at hjemgivelsesager bliver behandlet i overensstemmelse med lovgivningen.
”Vis bekymring”
Ombudsmanden blev opmærksom på problemet i Langeland Kommune i forbindelse med medieomtale af, at kommunen måtte genanbringe børn, der først var hjemgivet. Eksemplerne var dog af ældre dato, og ombudsmanden bad derfor om at modtage materiale fra de 3 sager om hjemgivelse, som kommunen havde behandlet i 2019.
Samtidig blev kommunen bedt om at svare på en række spørgsmål om sagerne, samt oplyse, hvordan kommunen generelt behandler sager om hjemgivelse.
De fejl, der er begået i de 3 sager, som ombudsmanden har undersøgt, og kommunens svar på de spørgsmål, som ombudsmanden har stillet, får nu ombudsmanden til at udtrykke en ”vis bekymring” for kommunens generelle håndtering af sager om hjemgivelse.
Ombudsmanden skriver desuden, at han i sin undersøgelse ikke har vurderet, om det var korrekt, at Langeland Kommune hjemgav de tre unge. Det skyldes bl.a., at en kvalificeret bedømmelse heraf forudsætter fagkundskab af eksempelvis socialfaglig, lægefaglig, psykologisk eller pædagogisk art, som ombudsmanden ikke har. Han har i undersøgelsen set på, om kravene til sagsbehandlingen er overholdt.
Læs ombudsmandens redegørelse her
Læs nyhed i lignende sag fra 7. november 2018: Alvorlige fejl i sager om hjemgivelse af anbragte børn
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12.
OM HJEMGIVELSER
- Ved udgangen af 2019 var 13.600 børn og unge i Danmark anbragt uden for hjemmet, viser tal fra Danmarks Statistik.
- En anbringelse uden for hjemmet skal ophøre, når formålet med anbringelsen er nået; når anbringelsen ikke længere opfylder sit formål; eller når den unge fylder 18 år.
- Et anbragt barn eller ung kan først hjemgives (flytte hjem), når kommunen har truffet en afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde.
- En hjemgivelsesperiode kan vare op til seks måneder fra afgørelsestidspunktet. Formålet med at fastsætte en hjemgivelsesperiode er bl.a. at hindre, at en hjemgivelse sker pludseligt og uden forberedelse, at sikre mulighed for at tilrettelægge hjemgivelsen og at forberede eventuel støtte i den forbindelse.
HVAD SKAL EN KOMMUNE GØRE FØR EN HJEMGIVELSE?
- Revidere barnets handleplan. Formålet er at forhindre, at børn og unge hjemgives, før der er taget stilling til det videre forløb. En revision af handleplanen betyder, at der bliver lagt en plan for barnet/den unge, f.eks. vedrørende skolegang og fritidsaktiviteter. Handleplanen skal så vidt muligt revideres i samarbejde med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaveren.
- Holde en børnesamtale. Formålet med samtalen er, at myndigheden får et førstehåndskendskab til barnet/den unge og dennes ønsker. Samtalen skal derfor sikre, at der bliver taget hensyn til barnets/den unges egen holdning.
- Meddele barnet eller den unge, der er over 12 år (ud over forældremyndighedsindehaveren) en afgørelse. Barnet eller den unge over 12 år og forældremyndighedsindehaveren kan indbringe kommunens afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode for Ankestyrelsen.
- Meddele afgørelsen til barnet eller den unge, der er over 12 år, skriftligt eller meget hurtigt efter bekræfte afgørelsen skriftligt. Efter ombudsmandens opfattelse følger det af god forvaltningsskik, at afgørelsen skal gives skriftligt til barnet over 12 år. Formålet er bl.a. at give barnet/den unge den bedste mulighed for at forstå afgørelsens konsekvenser og for at vurdere, om han eller hun bør udnytte sin klageret.
- Give en begrundelse. Kravet om en begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. Begrundelsen kan endvidere være en hjælp til at kunne tage stilling til, om afgørelsen skal påklages.
- Orientere barnet om muligheden for at klage. En klage har opsættende virkning. Så barnet kan ikke hjemgives, mens klagen behandles.
- Orientere børn og unge-udvalget, hvis barnet er tvangsfjernet. Kommunens børn og unge-udvalg består af både en dommer og fagpersoner. Udvalget kan ikke gribe ind i enkeltsager om hjemgivelse, men udvalget (eller enkeltmedlemmer) kan reagere − f.eks. ved at underrette Ankestyrelsen, hvis der er tvivl om, hvorvidt en afgørelse lever op til loven.