Ti år med et Børnekontor

I april 2013 var Ombudsmandens Børnekontor på tilsyn på en døgninstitution i Esbjerg Kommune. Her mødte besøgsholdet to socialt udsatte børn, der var søskende. 

Efter tilsynsbesøget rejste Børnekontoret en sag om kommunens indsats, forud for at børnene blev anbragt. Det viste sig, at kommunen ikke havde taget nogen reelle initiativer for at hjælpe søskendeparret, selv om den havde modtaget 11 alvorlige underretninger fra bl.a. politi, skole og borgere i løbet af et år. Børnene var seks og otte år, da kommunen modtog den første underretning. Først da den ene af de to søskende, der i mellemtiden var blevet ni år gammel, blev indlagt på hospitalet med en alkoholpromille på 2,57, blev børnene akut anbragt uden for hjemmet. Børnene havde – som det fremgår – fået hjælp af kommunen alt for sent, og ombudsmanden udtalte, at kommunens svigt var ”fuldstændig uforsvarligt”.

Sagen udsprang af et af de første tilsyn, som Børnekontoret foretog, og hører heldigvis til sjældenhederne blandt de forskellige typer sager, som Børnekontoret hos Folketingets Ombudsmand behandler. I 2022 var det ti år siden, kontoret slog dørene op for første gang. I det følgende vil vi kigge på en del af Børnekontorets indsats og den effekt, som den har haft. 

Men lad os starte med lidt historik.

Oprettelsen af et Børnekontor

Da Folketinget for godt ti år siden besluttede at oprette et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand, var det på baggrund af en anbefaling fra FN’s Børnekomité og ud fra et ønske om at styrke børns vilkår og retsstilling. 

Børnekontoret skal være med til at sikre, at både offentlige myndigheder og private institutioner mv. behandler børn og unge efter reglerne, både danske og internationale regler, herunder FN’s Børnekonvention. 

Det gør Børnekontoret bl.a. ved at behandle konkrete klager. Klagerne kommer fra både børn og voksne (langt de fleste kommer fra voksne). Når børn og unge henvender sig til Børnekontoret, tager medarbejderne hurtigt hånd om henvendelsen, ofte med en indledende telefonisk kontakt og derefter med et svar, der er formuleret i børnehøjde.

Børnekontoret kan også tage på tilsynsbesøg i institutioner mv. for børn og unge og kan tage sager op på eget initiativ, f.eks. efter omtale i medierne eller på baggrund af tilsynsbesøg. 

Ombudsmanden behandlede også sager om børn og unges rettigheder, før Børnekontoret blev oprettet 1. november 2012. Men med Børnekontoret er der sket en styrkelse af indsatsen på dette vigtige område.

Udsatte børn og unge

Alle børn og unge kan have brug for hjælp til at sikre, at deres rettigheder respekteres, og Børnekontoret forsøger at hjælpe så mange børn og unge som muligt. Børnekontoret har imidlertid et særligt fokus på udsatte børn og unge, f.eks. børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Når børn skal flytte hjem

Børnekontoret har gennem årene behandlet en række sager om kommuner, der har flyttet eller villet flytte anbragte børn og unge hjem til deres forældre (hjemgive dem). At hjemgive et barn (eller en ung), der har været anbragt, har stor betydning for barnets fremtidige liv. Kommunen skal derfor sikre, at det er den rigtige løsning for barnet, og at forældrene kan varetage barnets trivsel og udvikling fremover. Desuden kan barnet være i en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene, hvis barnet ikke ønsker at komme hjem. Derfor er der i lovgivningen en række krav til kommunens sagsbehandling. 

Hvis en kommune vil hjemgive et anbragt barn til forældrene, skal kommunen holde en børnesamtale med barnet og udarbejde en handleplan, der i relevant omfang angiver bl.a. den videre støtte til barnet (og forældrene) efter hjemgivelsen. En ung over 12 år skal have en afgørelse fra kommunen med begrundelse og klagevejledning, så den unge selv har mulighed for at klage over kommunens afgørelse, hvis den unge er uenig.

En gennemgang af syv konkrete hjemgivelsessager i Randers Kommune og Langeland Kommune i 2018 og 2020 viste, at der i alle sagerne var begået alvorlige fejl – både i forhold til afholdelse af børnesamtale, revision af de unges handleplaner samt (tilstrækkelig) begrundelse for afgørelsen om hjemgivelse og klagevejledning over for unge over 12 år. Dette udtalte ombudsmanden alvorlig kritik af. Og begge kommuner oplyste efterfølgende, hvordan de ville sikre, at sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge fremover blev behandlet i overensstemmelse med lovgivningen. 

Forhold på anbringelsessteder mv. 

I forbindelse med ombudsmandens tilsyn besøger Børnekontoret ofte institutioner, opholdssteder mv. for socialt udsatte børn og unge. Under tilsynsbesøgene har Børnekontorets besøgshold normalt fokus på brug af fysisk magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, børnenes forhold til de ansatte, undervisning og beskæftigelse samt sundhedsmæssige forhold.

Et bredere sigte

Børnekontoret har ikke kun fokus på at hjælpe de enkelte børn og unge, der er kommet i klemme, men også på at påpege systemfejl hos myndighederne, der har betydning i en række sager eller for et helt sagsområde, og dermed for en større gruppe af børn. En problemstilling i en konkret sag eller en konkret situation kan således være udtryk for en mere generel fejl (systemfejl) eller en juridisk uklarhed.

Ret til undervisning

Uddannelse er en vigtig del af fundamentet for alle børns fodfæste som voksne. Børnekontoret har derfor haft fokus på skoleområdet, bl.a. interne skoler på anbringelsessteder for børn og unge med henblik på at sikre, at eleverne på de interne skoler får den undervisning, de har krav på. Efter flere eksempler på, at det ikke var tilfældet, rejste ombudsmanden problemstillingen generelt over for (nu) Børne- og Undervisningsministeriet. I marts 2022 blev der indgået en politisk aftale om styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. 

Elevers rettigheder

På skoleområdet har Børnekontoret modtaget mange klager om elevers rettigheder, når skolen griber til alvorlige reaktioner som f.eks. bortvisning. Ombudsmanden rejste på den baggrund problemet over for (nu) Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeriet gennemførte derefter en yderligere vejledningsindsats for at sikre, at skolelederne anvender de forvaltningsretlige regler korrekt. På fri- og efterskoleområdet medførte ombudsmandens henvendelser til ministeriet om problemet, at der 1. januar 2021 trådte nye regler i kraft, der slår fast, at skolerne inden en beslutning om at udskrive en elev skal inddrage (partshøre) eleven og dokumentere
inddragelsen.

Partshøring i børnehøjde

Når et barn eller en ung partshøres, skal det ske på en måde, så barnet forstår, hvad sagen drejer sig om, og fremgangsmåden bør være hensynsfuld i forhold til barnet. Det var et centralt budskab i en konkret sag om Ankestyrelsens partshøring af (bl.a.) et 12-årigt barn med en autismediagnose. Ankestyrelsen havde sendt barnet et partshøringsbrev med dokumenter fra sagen og bedt om barnets ”eventuelle bemærkninger inden 8 dage”.

Alvorlige problemstillinger

Børnekontorets sager rummer ofte grundlæggende retlige problemstillinger. Det var f.eks. tilfældet i en sag, hvor der i praksis var usikkerhed om, hvilke regler der gjaldt for tvangsanbringelse af asylbørn, når forældrene ikke havde lovligt ophold i Danmark (f.eks. afviste asylansøgere). 

Efter ombudsmandens henvendelse til (nu) Social-, Bolig- og Ældreministeriet om, hvorvidt det retlige grundlag for at tvangsanbringe asylbørn var tilstrækkeligt, vedtog Folketinget i 2020 nye regler om sociale foranstaltninger over for børn af forældre, der ikke har lovligt ophold i Danmark. 

Det videre arbejde

De første ti år har vist, at der er nok at se til for et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand. Det gælder både i forhold til at sikre konkret hjælp til enkelte børn og unge, men også med at tage hånd om generelle fejl eller juridiske uklarheder, der kan få betydning for mange børn eller for et helt sagsområde. Børnekontoret vil fortsætte arbejdet med at hjælpe børnene – med et fortsat fokus på de udsatte børn, bl.a. dem, der er anbragt uden for hjemmet og måske skal hjælpes til at få en god tilværelse under lidt vanskeligere vilkår end deres jævnaldrende.