Langt de fleste sager hos ombudsmanden starter med en klage fra en borger. Klagesagerne er selvsagt vigtige for den enkelte klager og udgør min hovedopgave som ombudsmand. For det er jo ombudsmandsinstitutionens kernefunktion at påse, at borgernes rettigheder overholdes.
En anden vigtig opgave for mig som ombudsmand er imidlertid at iværksætte undersøgelser på eget initiativ, når jeg bliver opmærksom på forhold i den offentlige forvaltning, der fortjener en nærmere undersøgelse. Det kan f.eks. være myndighedsafgørelser, der ud fra oplysninger i pressen rejser spørgsmål i forhold til borgernes retssikkerhed. Eller det kan være sager, hvor borgerne må vente for længe på svar.
Sådanne egen drift-undersøgelser giver mig ofte mulighed for at hjælpe en stor gruppe borgere i ét hug ved at rette op på urimeligheder eller ulovlig forvaltningspraksis, der berører mange mennesker. Jeg plejer at sige, at gode egen drift-sager kan ”skabe meget retssikkerhed for pengene”, men lad mig vende tilbage til den pointe lidt senere. Først vil jeg beskæftige mig med, hvilke typer sager vi tager op af egen drift. Jeg vil i den forbindelse kort omtale en række sager, der næsten alle beskrives mere indgående andre steder i denne årsberetning.
Inspiration fra mange kanter
Inspirationen til en egen drift-undersøgelse kan komme fra mange kanter. En af de vigtigste kilder er vores klagesager. Det kan lyde mærkværdigt, da egen drift-undersøgelser jo netop er kendetegnet ved, at sagen tages op uden en klage. Men det sker jævnligt, at jeg gennem behandlingen af klagesager bliver opmærksom på forvaltningsretlige fejl, som den pågældende borger ikke selv har klaget over – og som måske heller ikke vil have betydning for resultatet i den påklagede sag – men som jeg finder grundlag for at undersøge i et selvstændigt spor.
Klagesager kan også på anden vis danne grundlag for egen drift-undersøgelser, nemlig hvis jeg modtager et større antal klager vedrørende en bestemt type fejl, der peger på, at der måske kan være et mere generelt problem i myndighedernes behandling af bestemte slags sager.
Eksempler herpå er mine undersøgelser af Statsministeriets og Sundhedsministeriets sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt. Disse generelle undersøgelser blev sat i værk på baggrund af en række klager fra journalister over, at det tog månedsvis at behandle deres aktindsigtsanmodninger. Klagesagerne pegede således på et generelt problem, der herefter blev afdækket og adresseret via egen driftundersøgelser. I begge ministerier førte min kritik i øvrigt til, at der blev afsat flere ressourcer til at behandle de pågældende sager.
Derudover modtager jeg undertiden henvendelser fra organisationer om sager af betydning for deres medlemmers retsstilling. Det gjorde jeg i bl.a. sagen om Rigspolitiets nye it-system til våbenregistrering, hvor Danmarks Jægerforbund ønskede, at jeg gik ind i sagen. På skatteområdet har vi et meget nyttigt samarbejde med eksterne aktører som revisorer og advokater, der giver os gode input til mulige egen driftundersøgelser rettet mod skatteforvaltningen.
Medieomtale danner også ofte grundlag for egen drift-undersøgelser. For juristerne i ombudsmandsinstitutionen indgår det som en del af arbejdet at holde sig orienteret i nyhedsstrømmen, både på nationalt og lokalt plan, så vi kan opfange sager, der er egnede til en selvstændig undersøgelse, men som ikke nødvendigvis ville være kommet til vores kendskab på anden vis.
Det var f.eks. tilfældet for min undersøgelse af Styrelsen for Patientsikkerheds sagsbehandlingstid for udenlandske lægers ansøgninger om autorisation (FOB 2022-6). Og det var tilfældet for sagen om borgeres forgæves forsøg på at foretage frivillige indbetalinger til Gældsstyrelsen, så de ikke længere stod som dårlige betalere. Disse sager tog vi op, efter at landsdækkende dagblade havde bragt artikler om sagen. Også en sag om Nyborg Kommunes opfordring til de ansatte om at undlade at udtale anonym kritik af kommunen i pressen tog jeg op efter pressedækning af sagen, denne gang i lokale medier på Fyn.
Systemiske fejl
En stor del af egen drift-undersøgelserne er karakteriseret ved, at de handler om systemiske fejl i myndighedernes sagsbehandling, dvs. fejl, som ikke kun opstår i enkeltsager, men er udtryk for et forhold, som går igen i en række sager eller for et helt sagsområde.
Det kan f.eks. være standardbegrundelser, der ikke er tilstrækkeligt tilpasset de enkelte konkrete sager. Eller det kan være fejl, der skyldes mangler i digitale afgørelsessystemer, som påvirker mange borgere. En sag om Sundhedsplatformen kan illustrere. Sundhedsplatformen havde ingen automatiseret teknisk løsning til at generere breve til forældre om behandlingen af deres mindreårige børn. Derfor skete det, at blandt andre Region Sjælland adresserede brevet til barnet og ikke til forældrene. Her måtte jeg minde om, at mangler ved it-systemer ikke kan begrunde, at lovgivningens regler om information til forældrene tilsidesættes. Det er myndighedens ansvar, at de it-systemer, som den anvender, lever op til lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige krav. Herefter tog myndighederne straks skridt til at ændre praksis – og det med virkning for ganske mange forældre (FOB 2022-13).
Og det fører mig tilbage til min indledende pointe om, at egen drift-undersøgelser ofte giver rigtig meget retssikkerhed for pengene.
Når jeg som ombudsmand påpeger systemiske fejl hos en myndighed, medfører det nemlig en mere generelt ændret adfærd hos myndigheden på fremadrettet basis. Af samme grund er det vigtigt for mig at kombinere kritik i egen driftundersøgelserne med anbefalinger til ændring af myndighedens praksis. Det skaber større retssikkerhed på generelt plan og hjælper ikke blot myndighederne, men også langt flere borgere end dem, der måtte være kommet i klemme i en specifik sag.
En illustration af dette forhold kan man finde i min undersøgelse af Vurderingsstyrelsens begrundelser i sager om omvurdering af ejendomme. Her fandt jeg, at styrelsen nogle gange skrev begrundelser, der var unødigt svære at forstå. På baggrund af min undersøgelse ændrede Vurderingsstyrelsen på flere punkter sin måde at udforme afgørelser på – til gavn for et stort antal boligejere.
Sagen om Vurderingsstyrelsens begrundelser blev undersøgt af Skattekontoret, som er et af de kontorer i ombudsmandsinstitutionen, der gennemfører flest egen drift-undersøgelser. Skattekontorets undersøgelser har som regel fokus på overholdelsen af de retssikkerhedsmæssige aspekter aspekter af forvaltningens arbejde og på det underliggende net af rettigheder, der udgør kernen i en ordentlig, lovmedholdelig proces. Og undersøgelserne bliver valgt ud fra en vurdering af, at der også på skatteområdet er størst mulighed for at gøre en forskel ved at gennemføre generelle undersøgelser med fokus på systemfejl. Det kan man læse mere om i artiklen Ombudsmanden stiller skarpt på myndighedernes udvikling af it-løsninger.
Egen drift-sager vedrørende enkeltstående forhold
Ud over undersøgelserne af systemiske fejl i den offentlige forvaltning findes der også en anden kategori af egen drift-undersøgelser, som jeg gerne vil hæfte et par ord på. Det er de undersøgelser, som iværksættes på baggrund af enkeltsager, og hvor formålet ikke så meget er at forbedre en generel myndighedspraksis som at undersøge en mulig konkret uretfærdighed eller ulovlighed.
Min undersøgelse af sagen om Egedal Kommunes behandling af et byrådsmedlems ansøgning om tilladelse til at opføre en medhjælperbolig på sin grund illustrerer denne form for egen drift-sager. Her tog jeg sagen op på grundlag af spekulationer i pressen om nepotisme. Hovedsigtet med undersøgelsen var således at afklare, om der havde fundet usaglig favorisering sted i den konkrete sag. Det havde der ikke. Men vi fandt forskellige sagsbehandlingsfejl, og kommunen tog konstruktivt ved lære af sagen og indførte forbedringer af sin forvaltningspraksis på flere måder.
Egen drift på tilsynsområdet
Endelig har ombudsmanden en omfattende egen drift-virksomhed på yderligere et område, der har stor praktisk betydning, nemlig tilsynsområdet.
Ombudsmanden fører tilsyn med en række offentlige og private institutioner, hvor borgerne er frihedsberøvede eller på anden måde befinder sig i en sårbar situation. Kerneeksempler er institutioner under kriminalforsorgen, psykiatriske afdelinger, sociale botilbud samt døgninstitutioner for børn og unge. Ombudsmanden fører også tilsyn med handicaptilgængeligheden på f.eks. offentlige institutioner eller trafikknudepunkter.
Disse tilsyn varetages dels af vores Tilsynskontor, dels af vores Børnekontor. I begge tilfælde har tilsynene til formål at sikre, at myndighederne behandler borgerne værdigt og hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. Det er min erfaring, at tilsynsbesøgene giver et rigtig godt afsæt for at afdække problemstillinger, som måske ellers – fordi de berørte borgere ofte er nogle af de mest udsatte i Danmark – ikke ville blive undersøgt.
I de senere år er mange af tilsynene gennemført tematisk. F.eks. gennemførte vi i samarbejde med DIGNITY og Institut for Menneskerettigheder i 2021 tema-tilsyn på ti psykiatriske afdelinger om brug af tvang og ulovbestemte indgreb over for patienterne. Den form for tilsyn giver os mulighed for at få mere viden om og komme mere i dybden med et udvalgt område og derved komme med anbefalinger, der rammer bredere og samtidig er mest muligt præcise. Læs om temaer på tilsynsområdet i 2022 i Folketingets Ombudsmands beretning for 2022, side 42-43.
Ressourcekrævende – men det værd
Egen drift-undersøgelserne – herunder ikke mindst de store undersøgelser på bl.a. skatteområdet
– kan være særdeles ressourcekrævende.
Af samme grund er jeg glad for, at Folketinget i 2022 besluttede at tildele Folketingets Ombudsmand en merbevilling. De midler vil naturligvis styrke den daglige sagsbehandling af borgerklager, men de vil også forbedre mine muligheder for at opprioritere egen drift-undersøgelserne.
Læs mere om egen drift-undersøgelser i Folketingets Ombudsmands beretning for 2022, side 28-37.
Embedsværkets bistand til private sociale profiler
Et andet område, jeg har dykket ned i, handler om embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på sociale medier. En borger klagede over, at han var blevet blokeret på den daværende klima-, energi- og forsyningsministers profiler på Facebook og Twitter. Ministeren havde oprettet de to profiler som privatperson, før han blev minister, men borgeren mente, at de nu reelt blev ført af ministeren i sin egenskab af minister, og at de dermed var omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler i forhold til bl.a. blokering af brugere.
Jeg fandt på baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at profilerne fortsat blev ført af ministeren som privatperson og partipolitiker. Men sagen rejste nogle principelle spørgsmål om udviklingen i omfanget af embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på de sociale medier.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyste, at embedsværket havde udarbejdet udkast til godt 40 pct. af opslagene på ministerens to profiler. Hvis dette skøn var retvisende, ville ministeriet i perioden fra juni 2019 til juni 2022 have udarbejdet over 1.000 udkast til opslag på ministerens private profiler.
Det tegnede efter min opfattelse et billede af en udvikling, hvor embedsværket i stigende omfang anvendes til politisk virksomhed i bred forstand – herunder personlig profilering og branding af deres minister – på sociale profiler, hvor de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. saglighed og lighed ikke gælder, og hvor den enkelte minister frit kan vælge, hvem der skal kunne deltage i debatten. Efter min opfattelse burde denne udvikling give anledning til nærmere at overveje rammerne for en sådan bistand fra embedsværket. (FOB 2022-27).
Et værn for retssikkerheden
Hermed har jeg berørt nogle af hjørnerne i den mosaik af juridiske problemstillinger, der fylder
hverdagen i ombudsmandsinstitutionen. Hvis jeg skal pege på et fællestræk for de sager, vi beskæftiger os med – hvad enten det drejer sig om klagesager eller sager, ombudsmanden tager op af egen drift – så er det, at de handler om at sikre borgernes rettigheder og retssikkerhed i mødet med den offentlige forvaltning. Og netop muligheden for at arbejde med denne opgave er et af de store privilegier ved at være ombudsmand.
På de kommende sider kan du læse mere om nogle af de sager, som jeg og mine medarbejdere
har behandlet i 2022.
God læselyst.