Med en lang karriere bag sig som overlæge i det psykiatriske system har Hans Henrik Ockelmann ved flere lejligheder oplevet at få besøg af medarbejdere fra Folketingets Ombudsmands tilsynsområde. Og han er grundlæggende positiv over for den funktion, som tilsynene opfylder. Selv om han må tilstå, at det også kan være stressende, når ”I kommer og stikker en pind i myretuen”, som Ockelmann, der i dag er 65 år og overlæge i retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans, med et glimt i øjet siger det.
”Folketingets Ombudsmand er jo en respektindgydende institution. Måske endda lidt frygtindgydende. Og I beder om meget dokumentation, når I kommer på besøg. Især hvis I har et særligt tema, som I gerne vil udbore. Jeg siger ikke, at jeres spørgsmål ikke er relevante, for det er de bestemt. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at de også afføder en vis arbejdsbyrde. Det kræver meget energi at have ombudsmanden på besøg.”
Kontrol med dem, der har kontrol
Ombudsmandens tilsyn skal sikre, at personer, der er frihedsberøvede på bl.a. psykiatriske hospitaler, behandles værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. Og netop dette formål udgør for Hans Henrik Ockelmann den vigtigste funktion ved tilsynene.
”Det er nødvendigt, at der bliver ført kontrol med dem, der har kontrol med andre,” siger han. ”Det gælder naturligvis også på et helt personligt plan. Jeg befinder mig til daglig i en position, hvor det er begrænset, hvor mange der overkontrollerer mig. Det er selvfølgelig rart, men det kan også være lidt farligt i længden. Derfor er det godt at blive kigget i kortene. Når man sidder i en magtfuld position, har selvfedmen godt af en iskold morgendukkert.”
Ockelmann anfører dog, at ombudsmandens tilsyn nogle gange kan afsløre et skisma mellem det, han kalder ”de juridiske krav”, og hverdagen ude på hospitalet.
”Her er det løbende vores opgave at få en hverdag til at fungere for alle og finde bløde og dynamiske løsninger på problemstillinger, som juraen nok forholder sig mere kantet til.”
Som eksempel nævner Ockelmann afvejningen mellem fællesskabets og individets interesser i tilvejebringelsen af et roligt og rummeligt miljø på den psykiatriske afdeling.
”I den forbindelse oplever jeg nogle gange det, som man kan kalde et sammenstød mellem to mindset. Ombudsmanden skal sikre, at loven bliver overholdt. Og lovgivningen er stort set altid individcentreret. Men i det daglige liv på afdelingen må vi finde løsninger på situationer, hvor enkelte patienter udviser forstyrrende eller angstskabende adfærd for hele gruppen. Og de to hensyn kan godt kollidere i den praktiske tilrettelæggelse af samværet på afdelingen.”
Ockelmann tilføjer, at ombudsmandens medarbejdere generelt har viden om og opmærksomhed på forholdene på institutionerne.
”Vi kan have gode drøftelser, og det er mit indtryk, at I altid lytter til vores synspunkter. Også når de i sidste ende ikke kan vinde gehør.”
Føler sig taget alvorligt
Et meget vigtigt element ved ombudsmandens tilsyn er ifølge Hans Henrik Ockelmann at tale med dem, der bor på stederne, hvad enten det er et fængsel eller et psykiatrisk hospital eller noget helt tredje.
”Det har haft stor betydning for patienterne ved de tilsyn, jeg har oplevet. De føler sig taget alvorligt på en måde, der kan være ret ny for dem. Det er ofte sårbare mennesker, der befinder sig på kanten af samfundet. Og når de får mulighed for at tale med ombudsmanden og fremføre klager eller ønsker til forbedringer, så får de oplevelsen af, at der virkelig bliver lyttet til dem.