En ejerlejlighed var tidligere blevet opdelt i 2 ejerlejligheder. A ansøgte Københavns Magistrat (K) om tilladelse til som tidligere at benytte sin lejlighed til beboelse. K gav tilladelse, men stillede krav om brandsikre lejlighedsskel, samt om at døren mellem de 2 lejligheder skulle være ulåst, således at der var fri passage gennem begge lejligheder til henholdsvis hoved- og bagtrappe. A klagede til Bygge- og Boligstyrelsen (BBS), som fandt, at K havde haft den fornødne hjemmel til at stille de nævnte krav. Både K og BBS henviste i deres afgørelser til to bestemmelser i "Københavns Byggelov af 27. marts 1939 med senere ændringer".
Ombudsmanden gjorde opmærksom på, at byggeloven var af 29. marts 1939, og han fandt det på baggrund af forvaltningslovens § 24, stk. 1, kritisabelt, at K og BBS ikke havde henvist nøjagtigt til lovens nr. og korrekte dato samt nr. og dato for senere (relevante) ændringer. Da det drejede sig om ophævede bestemmelser, havde det endvidere været rigtigst, at en kopi af loven og en bygningsvedtægt var fulgt med afgørelsen. Ombudsmanden gjorde tillige opmærksom på, at BBS's hjemmelshenvisninger for de stillede krav var fejlagtige (de nævnte bestemmelser vedrørte afløb og bygningens placering på grunden), hvilket ombudsmanden fandt meget beklageligt. Ombudsmanden redegjorde for muligheden for dispensation fra kravet om ulåst dør mellem de 2 lejligheder og udtalte herefter bl.a. på baggrund af oplysninger om, at brandvæsenet ikke havde haft indvendinger, at BBS burde have foretaget en nærmere undersøgelse af, hvorvidt kravet var sagligt begrundet. Ombudsmanden henstillede til BBS at udarbejde en nærmere redegørelse for retsgrundlaget samt træffe en ny afgørelse. (J. nr. 1992-2508-160).