A, der havde været udsat for en alvorlig trafikulykke, hvorved hun havde pådraget sig alvorlige hjerneskader, klagede over en afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse (DSA). Ved afgørelsen havde DSA tiltrådt X Kommunes afgørelse om, at den af kommunen til A bevilgede hjælp efter bistandslovens dagældende § 42, stk. 1, til behandling/genoptræning på Center for Hjerneskade med i alt 172.500 kr. var gjort tilbagebetalingspligtig.
Forsikringsselskabet Y havde inden kommunens afgørelse anerkendt erstatningspligt over for A, og det sociale udvalg i X Kommune gjorde ved bevillingen af revalideringsydelsen A opmærksom på, at det var en forudsætning for hjælpens udbetaling, at eventuel erhvervsevnetabserstatning i henhold til erstatningssagen medgik til dækning af den ansøgte genoptræning, jf. bestemmelsen i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4. DSA anførte som begrundelse for sin afgørelse, at X Kommune havde været berettiget til i forbindelse med ydelsen af hjælp efter bistandsloven at træffe beslutning om tilbagebetaling i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.
Ombudsmanden udtalte, at det blandt andet på baggrund af tidligere udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og retspraksis var hans opfattelse, at DSA ikke havde været berettiget til i forbindelse med behandlingen af klagen over X Kommunes afgørelse om tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, at ændre afgørelsen til tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3. Ombudsmanden henstillede, at DSA tog sagen op til fornyet overvejelse. (J. nr. 1992-56-052).