A klagede til ombudsmanden over en skatteansættelse fra K Kommune. A mente at kunne støtte ret på en oplysning fra skatteforvaltningen om fradragsret for drifts- og renteudgifter vedrørende sin ægtefælles ejendom, hvorfra A drev en lydklinik.
Ombudsmanden udtalte, at indhentelse af en uformel forhåndsbesked fra skatteforvaltningen som hovedregel ikke er bindende. I teori og praksis er det dog anerkendt, at denne hovedregel kan fraviges, hvis skatteyderens forventning om den fremtidige skatteansættelse hviler på et kvalificeret grundlag, bl.a. at skatteyderen har kunnet dokumentere en forventning om skatteansættelse på objektivt grundlag, samt at skatteforvaltningens tilkendegivelse er afgivet på et fuldstændigt og korrekt grundlag og ikke er klart uoverensstemmende med lovgivningen.
Ombudsmanden fandt ikke, at A's forventning var retsbeskyttet, da der ikke forelå dokumentation for, at tilsagn om fuld fradragsret var givet. Et eventuelt tilsagn ville ligeledes være klart i uoverensstemmelse med skattelovgivningen, da ejendommen tilhørte A's ægtefælle, som samtidig havde foretaget rentefradrag. Endelig var en besvarelse af en forespørgsel vedrørende fradragsret for en delvis erhvervsejendom heller ikke af en sådan karakter, at A efterfølgende var ude af stand til at dokumentere de faktiske omstændigheder. (J. nr. 1991-2007-223).