Hvornår kan en kommune rive et hus ned mod ejerens vilje? Det har ombudsmanden besluttet at undersøge i en sag, hvor en vestjysk kommune rev et hus ned, selv om ejeren ønskede at beholde det.
Kommunen vurderede, at huset var i så dårlig stand, at det ikke var egnet til at bo i. Kommunen besluttede derfor, at huset skulle rives ned med støtte fra den såkaldte nedrivningspulje. Ejeren var imidlertid ikke enig med kommunen. Han ønskede at renovere og bevare huset.
Sagen endte med, at kommunen rev huset ned den 12. december 2011. Ejeren var advaret om, at huset ville blive revet ned, men ikke om, hvornår det ville ske. Han fik ikke bragt sine ejendele i sikkerhed, og de blev derfor ødelagt, da huset blev revet ned.
”Den private ejendomsret og privatlivets fred er grundlæggende rettigheder, der er beskyttet både i grundloven og i menneskerettighedskonventionerne. Jeg har derfor besluttet at undersøge, om kommunen gik for vidt, da den rev huset ned, og om den handlede efter reglerne,” siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Ejeren klagede lige før nytår til ombudsmanden. Han klagede dengang over, at han ikke var blevet advaret, før kommunen rev hans hus ned. Ombudsmanden sendte i første omgang ejerens klage til kommunen, så kommunen kunne få mulighed for at svare på hans klage.
Ombudsmanden fik både en kopi af kommunens svar og af kommunens akter i sagen. Ombudsmanden har på den baggrund besluttet at undersøge sagen på eget initiativ. Det er ejeren indforstået med.
Ombudsmanden har ikke taget stilling til sagen endnu. Det vil han først gøre, når han har modtaget kommunens bemærkninger til sagen.
Ombudsmandens brev til kommunen kan læses her. Flere oplysninger kan fås hos specialkonsulent Ulla Frederiksen eller kontorchef Morten Engberg, telefon 33 13 25 12.
FAKTA
Byfornyelsesloven
Byfornyelseslovens kapitel 9 indeholder regler om, at en kommune kan beslutte, at sundheds- eller brandfarlige boliger eller opholdsrum skal kondemneres. Det vil sige, at kommunen kan nedlægge forbud mod, at en bolig eller et rum bruges til beboelse eller ophold. Kommunen kan påbyde, at kondemnerede lokaler skal rives ned. Efter loven har ejeren dog mulighed for at fremsætte forslag om renovering af de kondemnerede lokaler. Hvis kommunen accepterer ejerens planer om renovering, og hvis renoveringen sker inden for en rimelig frist, kan ejeren forhindre nedrivning.
Nedrivningspuljen
Regeringen afsatte i 2010 og 2011 en pulje på henholdsvis 150 og 100 mio. kr. til at styrke indsatsen for at opprioritere det fysiske miljø i udkantsområderne. Midlerne i puljen kunne bl.a. bruges til at give tilskud til at opkøbe private ejendomme med henblik på nedrivning eller renovering. Det var kun kommuner i yderområder, der kunne søge om at få del i puljen. Puljen er nærmere beskrevet her.
Den private ejendomsret mv.
Grundlæggende rettigheder som boligens ukrænkelighed, privatlivets fred og den private ejendomsret er sikret ved bestemmelser i bl.a. grundlovens §§ 72 og 73, artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention og i konventionens 1. tillægsprotokol, artikel 1.
Ombudsmandsloven
Ombudsmanden kan på eget initiativ indlede en undersøgelse i en sag. Det følger af ombudsmandslovens § 17, stk. 1.
Det sker ofte på baggrund af omtale af en sag i pressen. Det kan dog også ske i tilfælde, hvor ombudsmanden ønsker at undersøge en sag, selv om ombudsmanden formelt set er afskåret fra at behandle den, f.eks. fordi fristen for at klage til ombudsmanden er overskredet. Ombudsmanden kan også ønske at undersøge yderligere aspekter end dem, der var omfattet af en borgers oprindelige klage. I så fald sker ombudsmandens undersøgelse også på eget initiativ.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 5000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand