En forfatter, der havde fået afslag på et arbejdslegat fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg, klagede til ombudsmanden over, at han ikke havde fået en begrundelse for afslaget. I en ny udtalelse konkluderer ombudsmanden, at der skal gives en begrundelse, der opfylder betingelserne i forvaltningsloven. Det betyder bl.a., at det i begrundelsen skal angives, hvilke hovedkriterier der er lagt vægt på.
Det følger af reglerne om litteraturstøtte, at det afgørende kriterium i forbindelse med vurderingen af en ansøgning er den litterære kvalitet af en indsendt tekstprøve. I afslaget til forfatteren stod der, at litteraturudvalget havde vurderet ansøgningen på baggrund af ordningens støttekriterier og prioriteret inden for de midler, som udvalget havde til rådighed. Da forfatteren bad om en uddybende begrundelse, tilføjede udvalget, at den fornødne kvalitet ikke var til stede, og at der derfor blev meddelt afslag.
Men den begrundelse er ifølge ombudsmanden ikke tilstrækkelig.
”Når mange ansøgere søger om støtte, er det i orden at bruge standardbegrundelser som svar. Men det skal stadig fremgå af begrundelsen, hvilke kriterier ansøgningen er vurderet ud fra. At henvise til manglende ’litterær kvalitet’ er ikke præcist nok,” siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Litteraturudvalget har under sagen over for ombudsmanden oplyst, hvilke kriterier udvalget lægger vægt på. Ombudsmanden har henstillet til udvalget at indrette sin fremtidige praksis, så begrundelserne for afslag lever op til kravene i forvaltningsloven, det vil sige, at udvalgene oplyser om kriterierne.
Se ombudsmandens udtalelse her.
For yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, 20 33 97 52
Kontorchef Lisbeth Adserballe, 33 13 25 12
FAKTA
Skriftlige afgørelser, der ikke giver den pågældende fuldt ud medhold, skal ifølge forvaltningslovens § 24 være ledsaget af en begrundelse. § 24 stiller følgende krav til en begrundelses indhold:
”§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3. § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.”
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden mellem 4.000 og 5.000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed, der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 90 medarbejdere er ansat hos Folketingets Ombudsmand.