FOB 2024

God forvaltning handler også om tillid til myndighederne

Stephan Andreas Damgaard, konstitueret områdechef
Lise Puggaard, chefkonsulent

Tillid er en forudsætning for en velfungerende relation mellem borgere og myndigheder. Det har ombudsmanden også fokus på i sit arbejde med at sikre borgernes retssikkerhed. En række ombudsmandsundersøgelser har både tidligere og i 2024 handlet om behovet for, at myndighederne agerer på en måde, der styrker borgernes tillid til den offentlige forvaltning.

Når ombudsmanden bedømmer, om myndighederne handler i strid med gældende ret eller pa anden måde begår fejl eller forsømmelser, forholder ombudsmanden sig ikke kun til lovgivningen. Ombudsmanden ser også på, om myndighederne handler inden for god forvaltningsskik, dvs. normer og principper om, at myndighederne bør opføre sig pa en made, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.

Ombudsmanden har således fokus på vigtigheden af at sikre borgernes tillid til myndighederne.

Det er der også lagt vægt på fra politisk side. Da Ombudsmandens Skattekontor blev etableret 1. januar 2017 som et af flere initiativer i den såkaldte Retssikkerhedspakke II, var målet større tryghed for borgerne i mødet med skattesystemet og i sidste ende øget tillid til hele skattesystemet.

Fokus på en god og tillidsfuld relation

Netop tillid var således også den røde tråd i en undersøgelse (FOB 2018-10), som ombudsmanden gennemførte kort efter etableringen af Ombudsmandens Skattekontor.

Undersøgelsen var koncentreret om mødet mellem borgeren og skattemyndighederne og havde fokus på fejl, der kunne skade borgernes tillid til systemet. Undersøgelsen afdækkede flere problemer, som kunne skade relationen mellem borger og skattemyndighed.

Det drejede sig bl.a. om, at skattemyndighederne i flere sager ikke så ud til at have forholdt sig til borgernes indsigelser. Det kunne give borgeren en oplevelse af, at det ikke nyttede at komme med argumenter og synspunkter, fordi myndighederne havde afgjort sagen på forhånd. Der var også flere eksempler på utilstrækkeligt overblik over sagens dokumenter samt tilfalde af, at det daværende SKAT havde fremtrådt som forhandlingspart og ikke som myndighed, og af adfærd i øvrigt, der ikke understøttede en tillidsfuld relation.

Tre nye undersøgelser på skatteområdet

Tre af ombudsmandens undersøgelser i 2024 pa skatteområdet har givet anledning til refleksioner om tilliden til myndighederne to undersøgelser om ejendomsskattereformen og en om skattemyndighedernes inddrivelse.

Den første undersøgelse (FOB 2024-10) handlede om de foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 af ejerboliger.

Vurderingsstyrelsen offentliggjorde i efteråret 2023 ca. 1,8 mio. foreløbige 2022-vurderinger. Vurderingerne mødte hurtigt hård kritik. Bl.a. var der i medierne omtalt tilfælde, hvor grundværdien markant oversteg ejendomsværdien. På et samråd i Folketinget sagde skatteministeren, at nogle af de foreløbige vurderinger virkede helt pa månen. Og ombudsmanden modtog klager fra mange borgere.

De foreløbige ejendomsvurderinger er en særlig ordning besluttet af Folketinget. Vurderingerne skulle udarbejdes uden høring af boligejeren, uden begrundelse og uden klageadgang. Det fulgte direkte af loven. Og det var derfor ikke temaer, som ombudsmanden gik ind i.

Loven forudså også, at de foreløbige vurderinger, der blev dannet automatisk uden manuel kontrol, i et vist omfang kunne ramme forkert.

Det kunne dog efter ombudsmandens opfattelse ikke ændre på, at Vurderingsstyrelsen skulle sørge for, at de foreløbige vurderinger blev så retvisende som muligt.

I lyset af de afdækkede meget skæve vurderinger var det ombudsmandens opfattelse, at det havde været bedre stemmende med en forsvarlig tilrettelæggelse af it-udviklingsforløbet, at Vurderingsstyrelsen havde gjort mere for at forebygge de meget skæve vurderinger.

Han tilføjede, at det er et fundamentalt led i offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed, at den bør tilrettelægges på en måde, der i videst muligt omfang understøtter offentlig tillid. Efter ombudsmandens opfattelse var offentliggørelsen af de meget skæve foreløbige vurderinger ikke egnet til at understøtte tilliden til skattemyndighederne eller til de offentlige ejendomsvurderinger, selv om det netop havde varet et af formålene med den nye ejendomsvurderingslov fra 2017.

Udmelding om, at fire ud af fem boligejere stod til skattelettelser

En anden undersøgelse, fra oktober 2024, (FOB 2024-24) udsprang af en udmelding i en nyhed på Skatteministeriets hjemmeside i 2023 om, at fire ud af fem boligejere stod til en skattelettelse i forbindelse med omlægningen til det nye boligskattesystem.

Som led i behandlingen af en klagesag om aktindsigt spurgte ombudsmanden ind til dokumentationen bag Skatteministeriets udmelding i nyheden. Ministeriet svarede, at beregninger om skattelettelserne var foretaget løbende pa Danmarks Statistiks lovmodelserver, men at der ikke fandtes nogen dokumenter med disse beregninger, og at der ikke på anden måde var sikret dokumentation for beregningerne foretaget forud for udmeldingen.

Ombudsmanden forholdt sig ikke i undersøgelsen til rigtigheden af ministeriets udmelding som han i øvrigt ikke havde grund til at betvivle.

Men han mente, at det var uheldigt, at Skatteministeriet ikke havde valgt at sikre sig dokumentation for en så central udmelding. Størrelsen af boligskatter er væsentlig for mange danskere, og ministeriets udmelding var en hjørnesten i kommunikationen om det nye boligskattesystem til boligejerne.

Ombudsmanden tilkendegav, at det ikke var understøttende for tilliden til myndighederne, hvis der ikke findes eller dog kan genskabes dokumentation for så væsentlige udmeldinger.

Underholdsbidrag til familier og børn

Den sidste undersøgelse (FOB 2024-25) handlede om noget helt andet, nemlig inddrivelsen af underholdsbidrag fra bidragspligtige i udlandet. F.eks. et forhøjet børnebidrag, som ikke pa forhånd er udlagt af det offentlige.

Opgaven med at inddrive bidragene ligger hos Gældsstyrelsen. Og styrelsens indsats kan derfor gøre en stor forskel for de berørte familier og børn.

Skattemyndighederne oplevede mange hindringer for inddrivelsen. Eksempelvis var det svært at skaffe troværdige adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet. Gældsstyrelsen oplyste også om manuelle sagsgange, begrænset systemunderstøttelse og udfordringer ved de internationale aftaler på området.

Myndighederne havde dog ifølge ombudsmanden langtfra gjort nok for at løse de udfordringer, der var identificeret. Og resultatet var en klart utilstrækkelig inddrivelsesindsats, hvor bidragspligtige i udlandet kunne undgå at betale.

I et konkret sagsforløb, som var en del af ombudsmandens undersøgelse, manglede en mor og et barn et forhøjet børnebidrag igennem de næsten 20 ar, hvor Gældsstyrelsen og SKAT havde haft ansvaret for inddrivelsen af bidraget. Også selv om moren to gange havde oplyst myndighederne om den bidragspligtiges mulige adresse i et bestemt land.

Ombudsmanden konstaterede i undersøgelsen, at der var tale om et grundlæggende svigt fra myndighederne. Og det gik ud over familierne.

Den inddrivelsesindsats, som undersøgelsen afdækkede, styrkede ikke tilliden til skattemyndighederne.

Ombudsmandens fortsatte arbejde

I slutningen af 2024 iværksatte ombudsmanden en undersøgelse af Vurderingsstyrelsens vejledning til boligejere om såkaldte tillægslån.

Undersøgelsen blev rejst på baggrund af en omtale i medierne, som fokuserede på boligejernes tillid til myndighedernes vejledning.

I undersøgelsen har ombudsmanden også stillet spørgsmål vedrørende Vurderingsstyrelsens fremadrettede vejledningsindsats i forbindelse med overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.

Det er ikke kun på skatteområdet, ombudsmanden har fokus på tilliden til myndighederne. På alle forvaltningsområder hænger retssikkerhed og tillid uløseligt sammen.

Det er ombudsmandens kerneopgave at kontrollere myndighederne og dermed bidrage til at styrke forvaltningen og undgå fejl. Og dermed forhåbentlig også bidrage til at øge befolkningens tillid til myndighederne.