I foråret 2023 begår en revisor en banal fejl.
Da en af hans klienter skal indbetale momstilsvar til skattemyndighederne, giver revisoren ved et uheld klienten et forkert betalings-ID. Det betyder, at klienten indbetaler pengene på en anden virksomheds Skattekonto. De anvendes dels til at dække det beløb, som den anden virksomhed skylder på Skattekontoen, dels til Gældsstyrelsens modregning af den anden virksomheds restancer.
Da revisoren bliver opmærksom på fejlen, kontakter han straks Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen og beder styrelserne om at føre pengene tilbage til klienten. Det gør Gældsstyrelsen, med henvisning til at der er tale om en fejlindbetaling. Revisoren kontakter også den anden virksomhed, der overfører et udbetalt restbeløb til den Skattekonto, hvor pengene oprindelig skulle have været indbetalt.
Det beløb, som sagen herefter drejer sig om, er 120.000 kroner, som er indbetalt på den anden virksomheds Skattekonto. Ejeren af den virksomhed, der har fået pengene indbetalt, er indforstået med, at pengene bliver tilbageført. Men Skattestyrelsen afviser revisorens ønske om at få fejlen rettet. Styrelsen anerkender, at revisorens klient har indbetalt pengene på den forkerte Skattekonto, men tilføjer, at det er en sag mellem to virksomheder, som styrelsen ikke har lod eller del i. ”Skattestyrelsen skal holdes udenfor og skal heller ikke foretage omkonteringer – da det ikke er en myndighedsfejl,” skriver styrelsen.
Dette svar kommer fuldstændig bag på revisoren. Og det gør ham også bekymret.
”Vi taler om et stort beløb for en mindre selvstændig virksomhed. Og det var ikke, fordi nogen havde forsøgt at snyde i skat eller noget i den dur. Pengene var simpelthen blevet overført til den forkerte konto ved et uheld.”
Under sagen tager revisoren flere gange kontakt til skattemyndighederne for at få dem til at ændre holdning. Men uden held. Og efter nogle uger meddeler Skattestyrelsen ham, at styrelsen ikke ønsker at fortsætte dialogen. ”Fremadrettede henvendelser omkring sagen vil ikke blive svaret, da svaret fastholdes,” meddeler styrelsen.
”Jeg opfatter det, som om de forsøger at blokere mig. Jeg kæmper for at få nogle penge tilbage, som tilhører min klient. Og så siger de: Nu gider vi ikke at høre mere på dig,” siger revisoren og tilføjer, at han blev fortørnet over svaret.
Revisoren henvender sig til et advokatfirma med speciale i skattesager. Her får han at vide, at han efter advokatens mening har en god sag, men også at det kan blive dyrt og langvarigt at føre den ved domstolene. Så i stedet klager han til ombudsmanden.
Ombudsmanden skriver til Skattestyrelsen og beder styrelsen forklare, hvorfor den afviser at tilbageføre pengene. På baggrund af ombudsmandens henvendelse omgør styrelsen sin beslutning og fører pengene tilbage til revisorens klient.
Skattestyrelsens håndtering var ifølge ombudsmanden meget beklagelig. Skattestyrelsen burde hurtigt have kigget på sagen i lyset af, at der var sket en fejl, og at revisorens klient aldrig havde haft til hensigt at sætte penge ind på en anden virksomheds Skattekonto – i stedet for at afvise revisoren med den begrundelse, at det ikke var Skattestyrelsen, der havde begået fejlen.
Skattestyrelsen har revideret sine procedurer for at sikre sig, at sådan en fejl ikke sker fremover.
I sit firma er revisoren lettet over, at situationen er løst. Og han er glad for ombudsmandens engagement.
”Hvis Folketingets Ombudsmand ikke var gået ind i sagen, havde der ikke været noget at gøre, for jeg havde ikke råd til at føre en årelang retssag. Så havde jeg måttet opgive kampen.”
Læs ombudsmandens udtalelse om sagen:
FOB 2023-29: Fejlindbetaling på Skattekontoen