FOB 2021-9

Voksenansvarslovens anvendelse i forhold til aflastningsbørn og elever i interne skoler

24-03-2021

 

 

På baggrund af en række tilsynsbesøg rejste ombudsmanden en sag af egen drift over for Social- og Ældreministeriet med henblik på at afklare voksenansvarslovens anvendelse i forhold til bestemte grupper af børn og unge.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere ministeriets opfattelse af, hvilke regler der gælder ved magtanvendelse over for børn og unge i aflastning på opholdssteder og døgninstitutioner.

I forhold til elever i interne skoler var ombudsmanden enig med ministeriet i, at børn og unge, der er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution og går i en intern skole tilknyttet opholdsstedet eller døgninstitutionen, er omfattet af voksenansvarslovens regler om fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere ministeriets opfattelse af, at det samme gælder børn og unge, der er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution og går i en intern skole på et andet opholdssted eller en anden døgn­institution.

Endvidere havde ombudsmanden samlet set ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere ministeriets opfattelse af, at voksenansvarslovens regler ikke gælder for børn og unge, der bor hjemme hos deres forældre eller er anbragt i en plejefamilie og går i en intern skole på en døgninstitution eller et opholdssted.

Ombudsmanden måtte på den baggrund konstatere, at der gælder forskellige regelsæt for anvendelse af magt mv. over for børn og unge, der er i aflastning på et opholdssted eller en døgninstitution, ligesom der gælder forskellige regelsæt for anvendelse af magt mv. over for børn og unge, der går i en intern skole. En korrekt anvendelse af reglerne kræver således, at personalet – ud over at have kendskab til de forskellige regelsæt – også har konkret viden om, hvor hver enkelt barn eller ung bor eller er anbragt.

Ombudsmanden var derfor enig med ministeriet i, at det stiller store krav til personalet på opholdssteder og døgninstitutioner, at der gælder forskellige regler for anvendelse af magt, og ombudsmanden gik derfor ud fra, at ministeriet ville inddrage disse forhold i arbejdet med at tydeliggøre retsstillingen på området.

(Sag nr. 20/00984)