Lægemiddelstyrelsen partshørte en apoteker om, at styrelsen agtede at påbyde ham at overlade ledelsen af apoteket til en bestyrer, mens en sag om tilbagekaldelse af hans apotekerbevilling blev behandlet i Sundhedsministeriet. Ved partshøringen blev apotekeren ikke gjort bekendt med Lægemiddelstyrelsens indstilling til sundhedsministeren om tilbagekaldelse af bevillingen og et uddybende notat om baggrunden. Materialet indeholdt en lang række oplysninger om det faktiske grundlag, som var til ugunst for apotekeren og af væsentlig betydning for det påtænkte påbud om at indsætte en bestyrer. Apotekerens advokat bad om aktindsigt i styrelsens indstilling med bilag og lejlighed til at fremsætte bemærkninger til sagen inden en rimelig frist. Lægemiddelstyrelsen gav advokaten aktindsigt i sagen, men traf afgørelse uden at tage stilling til udsættelse af sagen efter forvaltningslovens § 21.
Advokaten klagede til Sundhedsministeriet og gjorde gældende, at Lægemiddelstyrelsens påbud var ugyldigt på grund af sagsbehandlingsmangler. Sundhedsministeriet stadfæstede Lægemiddelstyrelsens påbud.
Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at Lægemiddelstyrelsen ikke partshørte apotekeren over de oplysninger om sagens faktiske grundlag, som fremgik af styrelsens indstilling med bilag til sundhedsministeren, og at styrelsen ikke behandlede advokatens henvendelse om udsættelse af sagen som en begæring efter forvaltningslovens § 21. Ombudsmanden mente endvidere, at ministeriet burde have påtalt disse forhold over for styrelsen.
Sundhedsministeriets afgørelse kunne efter ombudsmandens opfattelse ikke anses for ugyldig. Ombudsmanden lagde vægt på, at Sundhedsministeriet ved sin behandling af klagesagen havde iagttaget forvaltningslovens regler om partshøring, og at de høringsfejl mv., som Lægemiddelstyrelsen begik, ikke havde haft betydning for advokatens muligheder for at kommentere sagsgrundlaget og rigtigheden af styrelsens afgørelse, inden ministeriet traf afgørelse.
(Sag nr. 20/03336)