På baggrund af to konkrete klagesager om sanktioner over for friskoler rejste ombudsmanden en generel sag over for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om partshøring i sådanne sager.
I den ene sag havde styrelsen partshørt over en påtænkt afgørelse om bortfald af fremtidigt tilskud, men traf afgørelse om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud.
I den anden sag havde styrelsen truffet en afgørelse om tilbagebetaling og bortfald af tilskud. Ca. en måned efter traf den en ny afgørelse om, at skolen ikke længere var omfattet af friskolelovens regler om frie grundskoler. Styrelsen partshørte ikke skolen forud for den sidste afgørelse.
Ombudsmanden udtalte bl.a., at pligten til at foretage en ny partshøring i tilfælde, hvor styrelsen efter en gennemført partshøring overvejer andre tiltag end dem, som styrelsen hidtil har tilkendegivet som sagstemaet, må afhænge af, om de forhold, der kan være relevante at få belyst, er sammenfaldende i den oprindeligt udmeldte beskrivelse af sagens tema og den reaktion, som styrelsen nu overvejer. Det er med andre ord af betydning, om skolen kan tænkes at kunne fremkomme med andre indvendinger vedrørende det faktiske grundlag i sagen, såfremt den gøres opmærksom på, at styrelsen påtænker at træffe en anden sanktion end den oprindeligt udmeldte.
Ombudsmanden kunne ikke tilslutte sig styrelsens opfattelse, hvorefter betragtninger om ”det mindre i det mere” kan begrunde, at styrelsen ikke foretager en supplerende partshøring i tilfælde, hvor styrelsen oprindeligt (alene) har varslet, at den overvejer at træffe afgørelse om ophør af fremtidig støtte, men efter gennemførelsen af høringen påtænker at søge allerede ydet støtte tilbagebetalt.
Styrelsens vurdering af, hvornår den har pligt til at partshøre, når den har truffet afgørelse i en tilsynssag, men efterfølgende beslutter at træffe en ny og mere indgribende afgørelse over for den pågældende skole, gav ikke ombudsmanden anledning til generelle bemærkninger.
(Sag nr. 20/04651)