FOB 2013-11

Rådighedskrav ved overgang til efterløn

21-08-2013

 

 

En mand, der i godt to år havde modtaget halv invalidepension og samtidig havde arbejdet som gymnasielærer på nedsat tid, ansøgte om at overgå til efterløn med virkning fra sin 60-års fødselsdag. Manden havde på ansøgningstidspunktet været gymnasielærer på det samme gymnasium i mere end 30 år og havde tilsyneladende ikke på noget tidspunkt modtaget ydelser fra a-kassen. 

Manden fik afslag, fordi myndighederne mente, at han ikke opfyldte betingelsen om at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet. 

Myndighederne begrundede det med, at mandens helbredsmæssige problemer gjorde, at det ikke var tilstrækkelig sandsynligt, at han kunne stå til rådighed for fuldtidsarbejde på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. 

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg havde i maj 2011 hjemvist sagen til fornyet behandling i det daværende Arbejdsdirektorat, især med henvisning til at den speciallægeerklæring, som afgørelsen byggede på, ikke vedrørte mandens generelle erhvervsevne, men hans erhvervsevne som gymnasielærer. Det var derfor udvalgets opfattelse, at erklæringen ikke i sig selv dokumenterede, at manden ikke stod til rådighed inden for andre områder. 

Da beskæftigelsesudvalget i marts 2012 på ny traf afgørelse i sagen, skete det imidlertid, uden at der var indhentet en ny speciallægeerklæring. 

Ombudsmanden mente ikke, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, idet der efter hans opfattelse burde være indhentet yderligere lægelige oplysninger og andre oplysninger, som kunne belyse mandens generelle rådighed, herunder nærmere oplysninger om, hvilke jobs manden mente at kunne klare. Ombudsmanden henstillede derfor til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg at genoptage sagen. 

Ombudsmanden tilkendegav over for beskæftigelsesudvalget, at det skærpede udvalgets pligt til at indhente andre oplysninger af relevans for rådighedsvurderingen, at manden var i arbejde på det tidspunkt, hvor han ønskede at overgå til efterløn, idet rådighedsspørgsmålet da ikke kunne afklares ved hjælp af oplysninger om jobsøgning og gennemførte aktiveringstiltag mv. Ombudsmanden udtalte, at myndighederne generelt set er forpligtede til at sikre, at personer, der på tidspunktet for den ønskede overgang til efterløn fortsat er i arbejde, ikke får en dårligere retsstilling end personer, der er i aktiveringssystemet. 

(Sag nr. 12/01020)