En forening klagede over myndighedernes beslutning om at flytte en meget dement mand fra et pleje- og behandlingshjem til et almindeligt kommunalt plejehjem. Mandens pårørende var imod flytningen. Manden afgik ved døden få dage efter flytningen. Foreningen mente at sagen rejste grundlæggende spørgsmål om personer som ikke er i stand til selv at protestere eller give samtykke.
Ombudsmanden tog ikke stilling til om det på det pågældende tidspunkt var tilrådeligt at flytte den demente mand da denne vurdering i vidt omfang hvilede på vurderinger af lægelig og sygeplejefaglig karakter som ombudsmanden ikke har særlige forudsætninger for at tage stilling til.
Den Sociale Ankestyrelse gav under sagen udtryk for at der efter styrelsens opfattelse ikke eksisterer et egentligt retskrav på at blive på en specialinstitution når der efter en individuel vurdering ikke længere er behov herfor. Ombudsmanden kunne ikke kritisere denne opfattelse.
Ombudsmanden forholdt sig endelig til et spørgsmål om værgebeskikkelse. I denne forbindelse udtalte ombudsmanden at det havde været rigtigst at amtskommunen, da det blev klart at der var en interessemodsætning mellem de pårørende og amtskommunen, havde vejledt de pårørende om mulighederne for at få beskikket en værge for den demente mand. (J.nr. 1998-1480-065).