FOB 00-229

Afslag på at tage en advokat med som bisidder under samtale med biskop

01-01-2000

 

 

En sognepræst blev indkaldt til en tjenstlig samtale hos sin biskop. Sognepræsten havde bedt om at få lov til at tage en advokat med som bisidder, men det var blevet afslået. Biskoppen henviste til at der ikke var tale om en sag som sognepræsten var part i. Kirkeministeriet fastholdt biskoppens beslutning.

Ombudsmanden udtalte at sagen ikke var omfattet af forvaltningslovens § 8, men af den almindelige grundsætning om partsrepræsentation. Ombudsmanden mente ikke at der i sagen var omstændigheder der kunne begrunde biskoppens afvisning af at lade sognepræsten møde med advokaten som bisidder. (J.nr. 1999-1314-809).