A, der var visiteret til plejehjem i K kommune, fremsatte - to måneder efter at være blevet tilbudt og have afslået indflytning på plejehjem X - ønske om indflytning alligevel. K kommune afslog at imødekomme A's ønske, idet man fandt A's funktionsniveau for højt til at kunne berettige til en plejehjemsplads. Amtsankenævnet (AAN) afviste at behandle A's klage med henvisning til, at afgørelsen vedrørte kommunens generelle serviceniveau. Denne afgørelse indbragte A for Den Sociale Ankestyrelse (DSA), som afviste at optage sagen til behandling som en principiel sag.
Ombudsmanden fandt, at K kommune i forhold til A traf en konkret afgørelse, hvori - blandt andre hensyn - hensynet til kommunens ressourcer indgik. Dette forhold fandtes ikke at kunne medføre, at sagen som helhed drejede sig om det generelle serviceniveau, og AAN's afvisning i henhold til bistandslovens § 15 fandtes uberettiget.
Ombudsmanden fandt, at DSA burde have optaget sagen til realitetsbehandling, idet bestemmelsen giver adgang til at behandle ikke alene realitetsafgørelser, men også afgørelser om amtsankenævnets kompetence. Ombudsmanden fandt, at den pågældende sag var egnet til at medvirke til en afgrænsning af udtrykket "det generelle serviceniveau" i bistandslovens § 15, stk. 1, 2. pkt., og at den derfor var af principiel betydning. (J. nr. 1990-1950-063).