FOB 2021

Pensionisten, der reddede sit fritidshus

Martin Østergaard-Nielsen, kommunikationsrådgiver

En 72-årig pensionist fik afslag af Hjørring Kommune på at låne penge til at betale ejendomsskatterne på sin fritidsbolig. Han klagede til ombudsmanden.

En mand blev for nogle år siden alvorligt syg. Han tog i den forbindelse sin økonomiske situation op til overvejelse og begyndte at planlægge, hvordan han skulle få tingene til at hænge sammen i sin alderdom.

”Jeg kiggede ind i en fremtid, hvor jeg hovedsagelig havde min folkepension at gøre godt med. Det er ikke særlig mange penge, så jeg måtte skære nogle hjørner af min økonomi for ikke at blive nødt til at gå fra hus og hjem,” fortæller den nu 72-årige pensionist, der er magister i kunsthistorie og middelalderarkæologi, og som tidligere har undervist i kunsthistorie på Københavns Universitet og drevet sin egen antikvitetsbutik.

En af de beslutninger, han traf, var at anmode Hjørring Kommune om at låne penge til at betale ejendomsskatterne på den fritidsbolig, han ejer ved Rubjerg Knude lige nord for Løkken på den nordlige del af Vesterhavskysten.

”Det er et stuehus, der ligger i et nedlagt landbrug i en del af landet, som jeg er meget nært knyttet til. Selv om jeg bor i Østjylland, så kommer jeg oprindelig fra Frederikshavn, og hver gang, jeg kommer op til mit fritidshus og hører den lokale, bløde, nordjyske dialekt, føler jeg, at jeg er kommet hjem til min fødeegn.”

Afslag fra kommunen

Hjørring Kommune afslog imidlertid mandens anmodning. Det skete, med henvisning til bl.a. at hans fritidsbolig ikke var registreret som et sommerhus i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Derudover mente kommunen ikke, at fritidshuset var et sommerhus i sommerhuslovens forstand, eftersom der var tale om et stuehus til en nedlagt landejendom.

Det synspunkt forstod manden ikke noget af.

”Nogle år tidligere havde jeg specifikt fået at vide af SKAT, at et nedlagt landbrug godt kunne være et fritidshus og dermed være en bolig, man som pensionist kunne få fastfrosset sine ejendomsskatter for, så jeg kunne slet ikke følge kommunens argumentation.”

Manden klagede til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed over kommunens afslag. Ankestyrelsen afviste dog at rejse en tilsynssag og henviste ham i stedet til Folketingets Ombudsmand. Han sendte derfor sin klage videre til ombudsmanden. Men i mellemtiden havde kommunens afslag fået mærkbare økonomiske konsekvenser for ham.

”Jeg havde ikke råd til at betale de ejendomsskatter, som jeg ikke kunne få fastfrosset, så Hjørring Kommune begyndte at tvangsinddrive pengene hos mig. Det betød, at der var andre regninger, jeg ikke kunne betale, og jeg sidder i gæld i dag.”

Ikke grundlag for afslag

Da Folketingets Ombudsmand modtog pensionistens klage, bad ombudsmanden Hjørring Kommune om at begrunde sit afslag nærmere. 

Efterfølgende bad ombudsmanden også Skatteministeriet om at udtale sig nærmere om anvendelsen af den paragraf, som hele sagen drejede sig om, nemlig § 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. 

Ombudsmanden ville undersøge, om Hjørring Kommune havde ret i sin opfattelse af, at en fritidsbolig skal være registreret som et sommerhus i Bygnings- og Boligregistret, før man som pensionist under visse betingelser kan få lov at låne penge af kommunen til betaling af sin ejendomsskat.

Skattestyrelsen svarede på vegne af Skatteministeriet, at sådan en betingelse fandtes ikke i loven – registreringen i Bygnings- og Boligregistret er altså ikke afgørende, mente styrelsen.

I sin udtalelse tilsluttede ombudsmanden sig Skattestyrelsens opfattelse.

”Jeg er enig i det, som Skattestyrelsen har anført,” skrev ombudsmanden. ”Bestemmelsen i § 1 (…) anvender begrebet ’fritidsbeboelse’, og der er efter min opfattelse hverken i bestemmelsens ordlyd eller dens forarbejder holdepunkter for at anlægge en fortolkning af bestemmelsen, hvorefter det er et krav for opnåelse af lån, at fritidsbeboelsen skal være registreret som et sommerhus i Bygnings- og Boligregistret.”

Folketingets Ombudsmand udtalte på den baggrund, at Hjørring Kommune ikke med denne begrundelse havde grundlag for at afslå at låne pensionisten penge til at betale sine ejendomsskatter. Og ombudsmanden henstillede, at kommunen genoptog sagen med henblik på at træffe en ny afgørelse.

Holdt fast i huset

Ombudsmandens udtalelse blev modtaget med stor lettelse hos den 72-årige pensionist. Mens ombudsmanden behandlede sagen, havde Hjørring Kommune nemlig sat mandens fritidshus på tvangsauktion. Den blev dog nu aflyst, og huset fik lov at blive på hans hænder. 

Derudover er han generelt meget tilfreds med ombudsmandens behandling af hans klage. ”Jeg må sige, at Folketingets Ombudsmand håndterede sagen forbilledligt. Og jeg er meget glad for, at den endte, som den gjorde,” siger han.

Kommunen har efterfølgende bevilget manden lån til betaling af ejendomsskatter med tilbagevirkende kraft til 2017 og tilbageført en vis del af det beløb, som han var blevet opkrævet i gebyrer. ”Det betød, at jeg har kunnet betale nogle andre, meget vigtige regninger samt holde fast i huset ved Rubjerg Knude, hvor jeg tilbringer de lyse måneder hvert eneste år.”

Adgangen til at få lån til betaling af ejendomsskat fremgår af § 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. (lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021).

For at kunne låne til ejendomsskatter skal man:

  • have nået folkepensionsalderen eller modtage efterløn eller pension
  • eje en ejendom, der indeholder en beboelseslejlighed
  • benytte ejendommen til helårs- eller fritidsbeboelse
  • have friværdi nok i boligen
  • have en så høj offentlig vurdering, at den dækker lånet
  • stille kommunen sikkerhed for lånet i ejendommen.

Man kan få lån til ejendomsskat til alle typer af ejendomme. Det er dog et krav, at man selv eller medlemmer af ens husstand anvender ejendommen til beboelse, og at den således ikke bruges primært til udlejning. Man kan kun få lån til én ejendom ad gangen.