En lejerforening klagede over at en kommune ikke havde valgt de medlemmer som foreningen havde indstillet, til huslejenævnet og beboerklagenævnet.
Ombudsmanden udtalte at reglerne måtte forstås sådan at der som udgangspunkt skulle vælges en lejerrepræsentant som var indstillet af en større lejerforening i kommunen. Indstillingsretten indebar imidlertid ikke at foreningen havde et ubetinget krav på at en indstillet person blev valgt, selv om den pågældende måtte anses for kvalificeret. Hvis en indstilling kun omfattede det antal personer der skulle vælges, blev det antaget at der gjaldt en almindelig formodning om at indstillingen ikke var bindende. Hvis der var indstillet flere end der skulle vælges, måtte hovedreglen være at der skulle vælges en af de indstillede.
Det kunne ikke være en forudsætning for at vælge en ikke-indstillet at kommunen i opfordringen til at afgive indstilling havde gjort opmærksom på muligheden af at indstille flere. Det ville dog have været bedst i overensstemmelse med god forvaltningsskik hvis kommunen havde opfordret til at indstille flere kandidater. Hvis kommunen skulle vælge mellem flere kandidater, måtte den vurdere hvem der var bedst kvalificeret.
Da der ikke var dokumentation for de valgtes kvalifikationer, kunne officialprincippet på det foreliggende grundlag ikke anses for overholdt.
Ombudsmanden kritiserede desuden at der ikke var lavet notat om de faktiske oplysninger som vurderingen af kandidaternes kvalifikationer byggede på.
(J.nr. 2006-3144-169 og 2006-3145-169).