Et arresthus modtog oplysninger om at en indsat var i besiddelse af ulovlige stoffer, angiveligt gemt i endetarmen. Da den indsatte ikke ønskede at medvirke til en rektalundersøgelse, blev han anbragt i observationscelle. Efter godt en time valgte den indsatte at få foretaget rektalundersøgelsen. Mistanken om at den indsatte havde stoffer på sig, blev ikke bekræftet ved undersøgelsen.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 107 kan der tillægges erstatning til den der under fuldbyrdelse af straf mv. har været udsat for andre uforskyldte indgreb end dem der er nævnt i lovens § 106.
Direktoratet for Kriminalforsorgen afslog den indsattes anmodning om erstatning for undersøgelsen og lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på at den indsatte selv havde indvilget i at blive undersøgt.
Ombudsmanden udtalte at der ved afgørelsen af om en indsat har været udsat for et uforskyldt indgreb, ikke kan lægges vægt på hvorledes den pågældende har stillet sig til ønsket om en undersøgelse. Ombudsmanden kritiserede Direktoratet for Kriminalforsorgen for at have ladet dette kriterium indgå i vurderingen af erstatningsspørgsmålet og henstillede til direktoratet at træffe en ny afgørelse i sagen.
Ombudsmanden bemærkede i øvrigt at man i et tilfælde som det foreliggende hvor myndighederne som alternativ til en frivillig medvirken har andre midler til rådighed, vanskeligt kan tale om frivillighed. Dette gælder i særdeleshed i et tilfælde hvor den pågældende efter at have været anbragt i observationscelle indvilger i at lade sig undersøge.
Direktoratet for Kriminalforsorgen traf en ny afgørelse i sagen uden inddragelse af ovennævnte kriterium, hvilken afgørelse ombudsmanden tog til efterretning. (J.nr. 2002-4137-625).
FOB 2003 5-5
FOB 2003.242