Den Sociale Ankestyrelse (DSA) havde på ombudsmandens foranledning optaget en sag om beregning af boligtillæg i henhold til bistandslovens § 37, stk. 3, til principiel behandling. Efter bestemmelsens 6. pkt. kan der "ikke ydes hjælp til den del af boligudgiften, der er påtaget med henblik på at få den dækket af kontanthjælp". Ved afgørelsen fandt DSA, at bestemmelsen ud over forsætlige forhold også omfatter tilfælde, hvor ansøgeren burde kunne indse, at boligudgiften skal afholdes af kontanthjælp.
I en sag, som ombudsmanden tog op af egen drift, udtalte ombudsmanden, at han ikke kunne tilslutte sig DSA's retsopfattelse, hvorefter bestemmelsen ud over forsætlige forhold tillige omfatter visse former for uagtsomme forhold. Ombudsmanden henstillede til Socialministeriet (SM) at tage skridt til at søge lovbestemmelsen præciseret, såfremt SM ønskede at fastholde den af SM anførte retsopfattelse.
SM tilkendegav, at SM ikke fandt anledning til at søge formuleringen af bestemmelsen ændret.
Ombudsmanden fastholdt sin retsopfattelse og gjorde Folketingets Retsudvalg bekendt med sagen. (J. nr. 1992-221-050).