Indenrigsministeriet har i henhold til § 25, stk. 2, i forvaltningsloven udstedt bekendtgørelse nr. 564 af 23. september 1988 om klagevejledning for Civilforsvarets værnepligtige. Herefter gives vejledningen om værnepligtiges mulighed for at klage over afgørelser i deres grundbøger.
A klagede til ombudsmanden over ordningen og gjorde gældende, at bekendtgørelsen savnede hjemmel, samt at den ordning, der var gennemført som alternativ til kravet om individuel klagevejledning i forvaltningslovens § 25, stk. 1, ikke var tilstrækkeligt betryggende.
Ombudsmanden anså det for utvivlsomt, at forvaltningslovens § 25, stk. 2, indeholder bemyndigelse for indenrigsministeren til at fravige § 25, stk. 1, og at fravivelsen kan gå ud på, at der i stedet for individuel klagevejledning gives en generel klagevejledning i tjenestebøger eller lignende.
Den generelle vejledning i grundbøgerne om klagemulighederne vedrørende uddannelsesforløb og foresattes optræden måtte efter ombudsmandens mening anses for lige så betryggende som en individuel vejledning. Ombudsmanden pegede dog på, at afsnittet om forebyggelse af klager var holdt i en sådan stil, at det kunne virke hæmmende på også berettigede klager. Desuden anså ombudsmanden det for uheldigt og misvisende, at det var anført, at menige, der ikke selv var genstand for behandling, ikke må være med til at klage. Ombudsmanden henstillede til Indenrigsministeriet at søge de pågældende vendinger omformuleret i forbindelse med en kommende revision af grundbøgerne.
Det fremgik af sagen, at der i praksis gives individuel vejledning udover den generelle klagevejledning vedrørende muligheden for et påklage afgørelser om disciplinarmidler. Da der ikke i praksis syntes at være behov for at fravige forvaltningslovens § 25, stk. 1, i denne henseende, henstillede ombudsmanden til Indenrigsministeriet at overveje at lade disse afgørelser udgå af bekendtgørelse nr. 564. (J. nr. 1989-704-45).