FOB 83.219

Beregning af klagefrist

01-01-1983

Udtalt, at en klage over en afgørelse, der var et amtsankenævn i hænde på 4 ugers dagen efter klagefristens begyndelse, måtte anses for at være rettidigt indgivet. 

Henstillet til socialministeriet at tage initiativ til, at der blev søgt tilvejebragt ensartet praksis med hensyn til myndighedernes beregning af klagefrister i relation til lovbestemmelser under socialministeriets ressort, og at denne praksis finder utvetydigt udtryk i de klagevejledninger, som bliver givet. 

Henledt justitsministeriets opmærksomhed på forholdet med henblik på, at spørgsmålet kunne indgå i arbejdet med den lovtekniske gennemgang af ministeriets egne og andre ministeriers lovforslag. 

(J. nr. 1983-1109-060).