Inspektion af Musikhuset Aarhus den 27. april 2004

Ligebehandling Region Midtjylland 2004

 

 

1. Indledning

Efter ombudsmandslovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. Folketingets Ombudsmand foretager løbende inspektioner af offentlige institutioner, f.eks. fængsler, arresthuse og psykiatriske afdelinger.

Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. Folketinget bad ved beslutningen Folketingets Ombudsmand om at "følge udviklingen i ligebehandlingen og eventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandsembedets kompetence".

Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af handicappede består i behandling af klager fra borgere eller handicaporganisationer. Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen drift undersøgelser på området. Generelle initiativer er taget f.eks. i forhold til det tidligere By- og Boligministerium (nu Erhvervs- og Økonomiministeriet), Trafikministeriet og DSB samt nogle kommuner. Herudover er der etableret et løbende samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede.

Folketingets Ombudsmand har som en del af den virksomhed der primært vedrører mere generelle forhold, besluttet at foretage inspektioner af nogle offentlige bygninger særligt med handicaptilgængelighed for øje. Inspektionerne skal omfatte bygningernes tilgængelighed for alle brugere af bygningerne. Formålet med inspektionerne er dels generelt at følge udviklingen på området for tilgængelighed for handicappede og derved indvinde erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området, dels i konkrete tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt. I dette formål ligger tillige et ønske om i overensstemmelse med den nævnte folketingsbeslutning at skabe opmærksomhed om området.

Som et led i denne virksomhed foretog jeg og to af embe­dets øvrige medarbejdere den 27. april 2004 inspektion af Musikhuset Aarhus.

Jeg havde anmodet Søren Grothe Petersen som er medarbejder ved Dansk Center for Tilgængelighed, om som kørestolsbruger at bistå under inspektionen. Søren Grothe Petersens tilstedeværelse bidrog til at anskueliggøre tilgængelighedsforholdene under inspektionen. Søren Grothe Petersen har desuden et stort kendskab til gældende regler og anbefalinger om tilgængelighedsforhold.

Musikhuset Aarhus blev bl.a. udvalgt som genstand for inspektionen ud fra kriterier vedrørende betydningen af tilgængelighed for handicappede besøgende og ansatte og musikhusets repræsentativitet for tilsvarende offentlige bygninger.

Inspektionen bestod af en indledende samtale med musikhusets repræsentant samt rundgang i musikhuset og på musikhusets område. Ruten under gennemgangen af bygningerne blev tilrettelagt efter mit valg efter nærmere forslag fra musikhusets repræsentant.

Denne rapport har i en foreløbig udgave af 9. juni 2004 været sendt til Musikhuset Aarhus og Århus Kommune for at give musikhuset og kommunen lejlighed til at fremkomme med de bemærkninger til de faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til, med henblik på at sådanne bemærkninger eventuelt kunne indarbejdes i den endelige rapport. Jeg gjorde ved fremsendelsen af den foreløbige rapport opmærksom på at de oplysninger mv. som jeg bad om i den foreløbige rapport (anført med kursiv lige som mine vurderinger), først ønskedes efter min fremsendelse af den endelige rapport.

Århus Kommune har med brev af 7. juli 2004 sendt mig et notat af 2. juli 2004 fra Musikhuset Aarhus. Notatet indeholder dels nogle bemærkninger til faktiske forhold, dels en stillingtagen til en række af de spørgsmål som er rejst i den foreløbige rapport. Jeg har valgt i den endelige rapport at medtage alt hvad der er anført i notatet.

Min stillingtagen til Musikhuset Aarhus’ og Århus Kommunes bemærkninger afventer imidlertid musikhusets og kommunens tilbagemelding på den endelige rapport.

2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger

Konkrete regler for handicaptilgængelighed følger af byggeloven med tilhørende bygningsreglement. Aktuelt gælder bygningsreglement 1995 (med senere ændringer) som erstattede det tidligere bygningsreglement 1982. Bygningsreglement 1995 indeholder ligesom (og i videre omfang end) bygningsreglement 1982 specifikke bestemmelser som skal sikre at bygninger er tilgængelige for handicappede. For ny- eller tilbygninger gælder samtlige krav i bygningsreglementet. Ved ombygninger eller anvendelsesændringer skal alene overholdes de regler i byggelovgivningen som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser (byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).

Musikhuset Aarhus er opført i perioden 1979-1982. I 2003 blev en større ombygning færdiggjort. Musikhusets bygninger er således opført før ikrafttrædelsen af de aktuelt gældende regler for nybyggeri, men ombygningerne er omfattet af disse regler.

Grundlaget for Folketingets Ombudsmands vurderinger i inspektionssager som den foreliggende er de gældende regler på området (byggelovgivningen, den nævnte folketingsbeslutning, FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede mv.) og en humanitær/praktisk orienteret målestok med udgangspunkt i den reelle handicaptilgængelighed.

Et bidrag er desuden Dansk Standard DS 3028 – Tilgængelighed for alle som er udarbejdet af Dansk Standard bl.a. i samarbejde med By- og Boligministeriet og forskellige handicaporganisationer samt i henhold til Dansk Center for Tilgængeligheds anbefalinger.

3. Generelle forhold vedrørende Musikhuset Aarhus

Musikhuset er en del af Århus Kommune. Musikhuset henhører under magistratens 4. afdeling, skole- og kulturforvaltningen.

På musikhusets hjemmeside (http://www.musikhusetaarhus.dk/fakta_om_huset.asp) er blandt andet anført følgende om huset:


"Kvadratmeter & kapacitet

Musikhuset Aarhus er på 15.000 m2, hvilket svarer til 120 almindelige parcelhuse. Der er 300 rum, hvor salene og Foyeren selvfølgelig udgør husets ’hjerte’:

Store Sal: 1.572 pladser inkl. sæder i den hævebare orkestergrav, der efter udvidelsen i 1998 – af hensyn til Den Jyske Operas ’Elektra’ – er Nordeuropas største. 16 pladser. [16 kørestolspladser – 10 i salen og 6 på balkonen. Ved 80% af forestillingerne er balkonen ikke i brug. Der er da alene 10 pladser til rådighed; tilføjelse].


Lille Sal: 314 pladser samt plads til 10 kørestole [5 kørestolspladser; tilføjelse]. Salen var oprindelig designet til kammermusik, men er i dag udstyret med ny teknik af hensyn til møder, konferencer og mindre teaterproduktioner.

Foyeren: 2000 m2 præget af et af husets vartegn: 40 bærende betonsøjler, 11 – 17 meter høje. Et lysfyldt rum, der også anvendes til koncerter. Efter ombygningen, der stod færdig i august 2003, har vi plads til ca. 700 siddende og 1.500 stående gæster foran scenen i den sydlige ende.

Foyeren bruges ligeledes af Musikhusets Restaurant Richter til små og store spisearrangementer. Endvidere er Foyeren et flittigt benyttet udstillingsrum.

Børneteatersalen: Børneteatret Filurens hjemsted, 150 pladser.


Ydermere rummer Musikhuset Aarhus en lang række administrations-, møde- og prøvelokaler, lydstudier, garderober, kantine, værksteder mv."

Musikhuset Aarhus modtager årligt over en halv million gæster, heriblandt en del handicappede. Det er muligt for kørestolsbrugere og blinde gratis at medbringe en medhjælper. Gangbesværede kan desuden låne en kørestol under besøget.

De oplysninger som jeg havde anført om kørestolspladser i den foreløbige rapport, stammer – som det fremgår – fra musikhusets hjemmeside. Jeg går ud fra at musikhuset vil ændre oplysningerne på hjemmesiden i overensstemmelse med det der er anført ovenfor.

4. Tilgængelighedsforholdene

4.1.  Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering

Musikhuset ligger på Thomas Jensens Allé i Århus C. Foran musikhuset er et stort område med et vandspejl og en stor have. Umiddelbart foran hovedindgangen er en stor chaussébrolagt plads. Der er et bredt fortov mellem denne plads og selve indgangen. Fortovet har en jævn og fast fliseoverflade.

Der er kun mulighed for korttidsparkering umiddelbart foran musikhuset (15 minutter), og der er ikke afmærket nogen handicapparkeringspladser. Musikhuset henviser til to handicapparkeringspladser ca. 100-130 meter fra hovedindgangen som deles med Scandinavian Congres Center.

 

Illustration 1. Handicapparkeringspladser

 

Illustration 1. Handicapparkeringspladser

Bygningsreglement 1995, kapitel 2.6.2, stk. 3, er sålydende:

"Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat."

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at handicapparkeringspladser placeres tættest muligt ved indgangen, ideelt i højst 30 meters gangafstand.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler desuden i overensstemmelse med DS 3038:2001, pkt. 4.1, at handicapparkeringspladser måler mindst 3,5 meter i bredden (og 5 meter i længden). Den normale bredde på en parkeringsplads er 2,5 meter. Gangsti og lignende kan efter centerets anbefalinger indgå som det ekstra areal hvis dette er plant og i samme niveau som parkeringsarealet. Til kassevogne anbefales 4,5 meter i bredden og 8 meter i længden.

Ved en simpel opmåling blev bredden på den ene handicapparkeringsplads målt til næsten 2,5 meter.

Det er ledelsens ansvar at det fornødne antal handicapparkeringspladser effektivt er til rådighed på relevante områder og til enhver tid. Dette indebærer at antallet af pladser må afpasses med behovet, at det effektivt skal sikres at de faktisk er til rådighed for handicappede, og at pladserne har en placering på området som er hensigtsmæssig for brugerne. To handicapparkeringspladser forekommer utilstrækkeligt til en institution af Musikhuset Aarhus’ størrelse. Jeg henviser herunder til at Store Sal og Lille Sal efter det oplyste tilsammen har 21 kørestolspladser. Hertil kommer at det ikke er hensigtsmæssigt at handicapparkeringspladserne befinder sig så langt fra indgangen.Jeg henstiller til Musikhuset Aarhus at sikre at det fornødne antal handicapparkeringspladser er til rådighed så tæt ved hovedindgangen som muligt. Jeg går ud fra at musikhuset herunder vil sikre at handicapparkeringspladserne indrettes i overensstemmelse med de nævnte anbefalinger for så vidt angår størrelse. Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Musikhuset har i notatet af 2. juli 2004 oplyst at musikhuset den 30. juni 2004 har rettet henvendelse til Århus Kommune om muligheden for at få etableret to handicapparkeringspladser på musikhusets forplads.

4.2.  Indgang

Hovedindgangen til musikhuset er i husets facade der hovedsageligt består af glas og hvide bygningsdele. Der er flere indgangsmuligheder. Midt i facaden er to automatiske skydedøre, og på hver side af disse er en svingdør. Adgangen gennem skydedøre er niveaufri og sker over en smal, fintmasket rist. Adgangen gennem svingdøre sker via en mindre forhøjning med affaset kant.

Dørbredden i skydedøre og svingdøre er fuldt tilstrækkelig til passage af kørestole. Glaspartiet er på skydedøre markeret med hvide nodetegn ca. midt på dørene; når dørene skyder til side, opstår således en åbning uden nodetegn som svagsynede kan orientere sig mod.

Mellem de automatiske skydedøre er en hvid stander med kørestolspiktogram og en knap. Knappen aktiverer skydedørene.

De automatiske svingdøre har en knap ved tryk på hvilken man kan få svingdøren til at dreje langsommere. Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne ved egen hjælp betjene knappen.

 

Illustration 2. Skydedøre med stander

 

Illustration 2. Skydedøre med stander

 

 

Illustration 3. Svingdør og skydedøre

 

 

Illustration 3. Svingdør og skydedøre

 

Standeren med knappen der aktiverer skydedørene, falder i nogen grad i ét med bygningens facade. Den kan derfor være vanskelig at se for svagsynede. Jeg henstiller til musikhuset om f.eks. ved at male den i en kontrastfarve til baggrunden at gøre standeren lettere at se. Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Musikhuset har i notatet af 2. juli 2004 oplyst at standerne både ude og inde er malet op på ny i hvidt. De vil blive udstyret med et piktogram i afvigende farve efter aftale med musikhusets arkitekt.

Langs hele facaden på indvendig side ligger en bred kokosmåtte. Det blev oplyst at måtten er nødvendig navnlig om vinteren når mange mennesker ankommer til musikhuset inden for kort tid med sne og sjap på skoene.

 

Illustration 4. Kokosmåtte

 

 

Illustration 4. Kokosmåtte

 

Kokosmåtten er ikke egnet til kørsel med kørestol. Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at man ikke anvender kokosmåtter. Dels giver måtten kørestolen ekstra modstand, dels har kørestole en tendens til at trække til siden under kørsel på måtter af denne type. Henset til karakteren af dette problem, musikhusets behov for en smudsmåtte og de forholdsvis store omkostninger som jeg går ud fra vil være forbundet med en udskiftning af måtten, har jeg ikke grundlag for at henstille til at måtten udskiftes. Jeg beder dog musikhuset overveje eventuelle muligheder for løsning af dette problem, f.eks. ved at indlægge nogle kørespor til kørestole eller lignende eller ved – i forbindelse med fremtidig udskiftning af måtten som alligevel skal finde sted – at erstatte måtten med en anden type måtte eller med en måtte med kortere luv. Jeg beder om underretning om musikhusets overvejelser.

Musikhuset har i notatet af 2. juli 2004 oplyst at musikhuset vil undersøge markedet og overveje muligheder i forbindelse med næste udskiftning.

4.3.  Foyeren og de tilstødende områder

4.3.1. Foyeren og skranken

Gennem indgangen kommer man direkte ind i musikhusets foyer. Foryeren er et meget stort og lyst rum med op til 17 meter til loftet. Foyerens tag er båret af en række høje søjler. Der er jævnligt udstillinger i foyeren med standere med billeder og lignende.

 

Illustration 5. Foyeren

 

 

Illustration 5. Foyeren

 

Modsat indgangen er en lang skranke med information, billetsalg mv. Det er angivet med tekst udført i messing på baggrund af gule mursten hvilke funktioner de forskellige dele af skranken tager sig af. Skranken kan hæves og sænkes blandt andet således at kørestolsbrugere og lave personer lettere kan se hen over skranken.

På skranken er placeret dankortterminaler. Ikke alle vil umiddelbart kunne betjene terminalerne, men det er muligt for personalet at række terminalerne til f.eks. en kørestolsbruger da terminalerne er forsynet med lange ledninger.

 

Illustration 6. Skranke med hæve/sænkefunktion

 

 

Illustration 6. Skranke med hæve/sænkefunktion

 

Skilte og tavler bør af hensyn til svagsynede være udført med en grundfarve som står i kontrast til væggen eller baggrunden. Samtidig bør farverne på bogstaverne stå i kontrast til grundfarven på tavlen. Teksten over skranken kan være vanskelig at se på længere afstand, afhængig af afstand og lysvinkel. Jeg er opmærksom på at der kun er denne ene skranke i anvendelse i foyeren og således kun et sted at henvende sig, men beder alligevel musikhuset overveje om skiltningen i foyeren kan forbedres. Jeg beder om underretning om udfaldet af musikhusets overvejelser.

Musikhuset har i notatet af 2. juli 2004 oplyst at der i forbindelse med den gennemførte ombygning af foyeren er etableret ny skiltning umiddelbart over hver skranke i det nye billetkontor – hvidt på gråt. Den hidtidige skiltning, messing på murværket, er således blevet overflødig og er alene bibeholdt af hensyn til arkitekturen da der ellers ville være farveforskel i murværket.

 

4.3.2. Cafeen

 

I tilknytning til foyeren ligger musikhusets cafe. Der er en disk hvorfra betjeningen foregår. Disken er forsynet med en lav sliske til kundernes bakker. Betaling med betalingskort sker ved at personalet modtager kundernes betalingskort, og det er således ikke nødvendigt for kunderne at betjene en dankortterminal.

I cafeen er opstillet en del borde med stole omkring. Bordenes højde gør det muligt for kørestolsbrugere at sidde ved dem. Når stolene er skubbet helt ind til bordene, vil det normalt være muligt for en kørestolsbruger at færdes mellem bordene, men såfremt stolene er i brug eller ikke sat helt på plads, vil det ikke kunne lade sig gøre uden videre.

 

Illustration 7. Cafeen med bordopstilling

 

 

Illustration 7. Cafeen med bordopstilling

 

Jeg forstod på musikhusets repræsentant at musikhuset vil være opmærksom på så vidt muligt at sikre at bordopstillingen tager hensyn til kørestolsbrugere, således at kørestolsbrugerne har mulighed for at færdes i hvert fald i størstedelen af området, og jeg foretager på denne baggrund ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.

Musikhuset har i notatet af 2. juli 2004 oplyst at musikhuset har etableret to borde forbeholdt kørestolsbrugere i cafeen. Bordene er markeret med skilte. Tilsvarende vil blive etableret ved koncerter på sydscenen.

 

4.4.  Handicaptoiletter

 

Efter ombygningen som stod færdig i 2003, er der nu handicaptoiletter på alle etager i musikhuset.

Om handicaptoiletterne generelt bemærker jeg at skiltningen til toiletterne ikke var tydelig bortset fra skiltningen på eller ved dørene til toiletterne.

Jeg går ud fra at musikhuset vil sørge for en klar og tydelig skiltning som henviser til placeringen af handicaptoiletterne i musikhuset. Jeg forestiller mig at en oversigtstavle eller lignende i foyeren og en henvisende skiltning i f.eks. gangforløb kunne være hensigtsmæssig. Jeg beder om underretning om hvad musikhuset foretager i denne anledning.

Musikhuset har i notatet af 2. juli 2004 oplyst at musikhuset vil etablere skiltning ved den nye elevator – ophængt i loftet ud fra væggen så det kan læses fra begge sider –  med henvisning til toiletter via elevatoren. I elevatoren markeres toiletterne med et piktogram ud for alle etageknapper.

I forbindelse med inspektionen besigtigede jeg handicaptoilettet i tilknytning til foyeren (stuen) og handicaptoiletterne på etagen under foyeren (etage–1) samt handicaptoilettet på balkonen.

Det blev oplyst i forbindelse med inspektionen at der var indkøbt nye spejle til handicaptoiletterne som skal gøre det muligt også for kørestolsbrugere at anvende spejlene. På toilettet i stueetagen var en sæbedispenser desuden planlagt sænket.

Musikhuset har i notatet af 2. juli 2004 oplyst at spejlene er ophængt, og at en ny type sæbedispenser leveres og ophænges i uge 35.

Handicaptoiletterne giver mig ikke anledning til øvrige bemærkninger.

4.5.  Elevatorer

Efter ombygningen som stod færdig i 2003, er der nu to elevatorer i musikhuset som er almindeligt tilgængelige for offentligheden.

I forbindelse med inspektionen besigtigede jeg de to elevatorer.

Elevatorerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4.6.  Trapper

Trapperne i musikhuset som leder gæsterne mellem de forskellige etager, er dels udformet i hvide sten med en tynd messingliste ca. et par centimeter inde på trinnet i trinnets bredde, og dels som tæppebelagte trapper med messingforkanter. Der er håndlister i hver side på begge trappetyper.

 

Illustration 8. Trapper med tæppe

 

 

Illustration 8. Trapper med tæppe

 

 

Illustration 9. Trapper uden tæppe

 

 

Illustration 9. Trapper uden tæppe

 

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at trinforkanter på trapper markeres på hvert trin med kontrastfarve på en sådan måde at det kan ses både når man går op, og når man går ned.

Navnlig forkanterne på de trapper som er udformet i hvidt stenmateriale, kan være svære at se for svagsynede. Jeg beder musikhuset oplyse om eventuelle planer for markering af trappens trin med tydeligere kontrastfarve.

Musikhuset har i notatet af 2. juli 2004 anført at det under hensyntagen til husets arkitektur og indretning ikke vil være muligt at markere trinene med en tydeligere kontrastfarve end den allerede eksisterende messingliste. Musikhuset har bl.a. for at tilgodese hensynet til svagtseeende etableret to elevatorer i foyeren som begge giver adgang til alle etager i publikumsområdet.

4.7.  Koncertsalene og børneteatersalen

Musikhuset har to koncertsale, henholdsvis Store Sal og Lille Sal.

Store Sal har 1.572 pladser, heraf 16 kørestolspladser. Lille Sal har 314 pladser, heraf 5 kørestolspladser.

Kørestolspladserne i Store Sal er placeret forskellige steder i salen på reposerne, og det er således i en vis udstrækning muligt for kørestolsbrugere selv at vælge hvor i salen de ønsker at sidde. Som nævnt ovenfor er det muligt gratis at have en medhjælper med. Ledsageren vil normalt kunne placeres i umiddelbar nærhed af kørestolsbrugeren. Pladserne skal reserveres på forhånd herunder med oplysning om eventuel hjælper.

En del af handicappladserne i Store Sal er kun tilgængelige via et gangsystem. Personalet, som vil være orienteret om forventede handicappede gæster, er behjælpelig med at lede den handicappede igennem gangsystemet.

Trapperne i Store Sal er forsynet med markerede trappeforkanter.

Store Sal og Lille Sal er forsynet med teleslynge.

Lille Sal er bygget med fladt gulv og har således ikke trapper og reposer.

I Børneteatersalen er der 150 pladser. Opstillingen af pladserne varierer fra forestilling til forestilling, men kørestolsbrugere placeres altid på gulvet foran eller ved siden af tribunen med de øvrige pladser således at kørestolsbrugeren sidder i niveau med en del af de øvrige teatergæster.

I forbindelse med inspektionen besigtigede jeg Store Sal og Børneteatersalen.

Jeg beder musikhuset oplyse om eventuelle planer for at forsyne de øvrige sale med teleslynge. Salene giver mig ikke i øvrigt anledning til bemærkninger.

Musikhuset har i notatet af 2. juli 2004 oplyst at der for tiden ikke er planer om at etablere teleslynge i Børneteatersalen.

4.8.  Øvrige områder

I forbindelse med inspektionen besigtigede jeg i øvrigt balkonen der til dels fungerer som udstillingsområde, og Restaurant Richter på etage 1.

Balkonen giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Midt i restaurantområdet er et aflukke med en gang og toiletter og garderobe. Der er gennemgang gennem dette aflukke via to døre som er udført næsten helt i glas.

Det kan være vanskeligt at se glasdørene blandt andet på grund af lysforholdene og de mørke vægge og mørke tæpper som findes i gangen mellem glasdørene. Det blev oplyst i forbindelse med inspektionen at musikhuset har oplevet at personer (medarbejdere) har overset glasdøren og er gået direkte ind den. Denne risiko er så meget desto større for synshandicappede, og risikoen bør mindskes. I forbindelse med inspektionen blev det foreslået at opsætte en blå vandret stribe eller lignende midt på døren. Jeg henstiller til musikhuset at overveje løsningsforslag som kan forbedre orienteringsmulighederne ved dørene for svagsynede. Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Musikhuset har i notatet af 2. juli 2004 oplyst at der på glasdørene til toiletterne i restauranten og på balkon 3 etableres blå musikhusnoder vandret på hver dør.

5. Opfølgning 

Jeg beder om at Musikhuset Aarhus sender de udtalelser mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Århus Kommune som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

6. Underretning 

Denne rapport sendes til Musikhuset Aarhus, Århus Kommune, Dansk Center for Tilgængelighed, Center for Ligebehandling af Handicappede, Erhvervs- og Boligstyrelsen og Folketingets Retsudvalg.

 

Lennart Frandsen
Inspektionschef