Den 14. januar 2004 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere en inspektion af detentionen på politistationen i Horsens. I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang. Rapportmaterialet gennemgås under pkt. 2.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Politimesteren i Horsens og Justitsministeriet med henblik på at myndighederne kunne få lejlighed til at fremkomme med eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Politimesteren er i brev af 10. marts 2004 kommet med bemærkninger som alle relaterer sig til spørgsmål som er angivet i kursiv i den foreløbige rapport. Da jeg i følgebrevet til denne rapport gjorde opmærksom på at jeg først ønskede de oplysninger mv. som jeg bad om (de afsnit jeg havde skrevet i kursiv i rapporten), efter fremsendelsen af den endelige rapport, har jeg kun indarbejdet enkelte af politimesterens bemærkninger i denne rapport. Justitsministeriet har i brev af 23. marts 2004 oplyst at ministeriet ikke har bemærkninger til den foreløbige rapport.
Detentionslokalerne er beliggende i politistationens stueetage.
Indgang til detentionen sker via en bagindgang hvortil der er direkte adgang for politiets patruljevogne. Det er ikke umiddelbart muligt for uvedkommende at overvære indbringelse af anholdte ved denne indgang. Der er en lidt stejl, men forholdsvis bred trappe med 6-8 trin op til indgangen. Det blev oplyst at det ikke giver anledning til problemer at få de berusede tilbageholdte op ad denne trappe.
Visitationsskranken er placeret i stueetagen i en mellemgang lige inden for bagindgangen. Lægeundersøgelse foregår i forrummet til ordenspolitiets venterum som støder op til denne gang. Jeg forstår at det forholder sig sådan at politiets visitation af tilbageholdte sker ved skranken, mens (kun) lægeundersøgelse foregår i forrummet til venterummet hvilket politimesteren har bekræftet i brevet af 10. marts 2004. Det blev oplyst at der ikke færdes andre på denne gang end personale der har ærinde i detentionen eller venterummene og forrummet hertil.
Under skranken lå et oplag af Rigspolitichefens vejledning om alkoholafvænning og -behandling, "Hvor går du hen, når du går ud?", og andre foldere mv., herunder en folder fra Socialt Kraftcenter som er et tilbud til blandt andre voksne mennesker med alkoholproblemer. Kraftcentret er oprettet af KFUM og får økonomisk tilskud fra Horsens Kommune og Socialministeriet. Der ligger endvidere de anholdelsesblanketter som benyttes ved detentionsanbringelse. Der er tale om egne blanketter hvor lægeerklæringen er optrykt på bagsiden.
I lokalet er endvidere aflåselige skabe til opbevaring af de tilbageholdtes genstande.
Detentionsgangen ligger bag ved visitationsskranken hvortil der er adgang via en dør. Lige inden for døren til venstre er der adgang til et toiletrum med bruseniche til brug for de detentionsanbragte. Dette toilet er også til brug for de venterumsanbragte.
På højre side af gangen ligger detentionslokalerne. Der er fire ens detentionslokaler som er ca. 7-8 m2. Detentionslokalerne var på tidspunktet for inspektionen ved at blive sat i stand. Detentionslokale nr. tre fra indgangsdøren var nymalet og dermed i en god vedligeholdelsesmæssig stand. Detentionslokale nr. to fra indgangen blev benyttet under inspektionen og blev derfor ikke besigtiget.
I hvert lokale er et forholdsvis stort vindue med matteret plexiglas og en udvendig metalramme. I det bageste lokale var der et brændemærke i ruden. I det første lokale ved indgangen var vinduet blændet med en plade fordi det var ved at blive repareret. En tilbageholdt som havde været placeret i rummet, havde demonteret metalrammen omkring vinduet og angrebet personalet med den. Dette detentionslokale var derfor ikke i brug på inspektionstidspunktet. Det blev oplyst at der var tale om en ekstraordinær situation idet det normalt ikke er muligt at demontere listerne omkring vinduet. I forbindelse med reparationen vil listen blive sat bedre fast.
Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at listen vil blive sat bedre fast.
Væggene er hvidmalede, og cementgulvene er lysegrå. I dørene er der indkig som på udvendig side er dækket af en flytbar klap. I det første lokale var glasset i indkigget noget ridset, men det var muligt at se igennem det.
En af væggene i detentionslokale 1 var overmalet med tekst, men ellers var der stort set ingen ridser, skrammer eller andre mærker på vægge mv. Der var ingen fremspring eller løse skruer.
Der lå en madras på gulvet. Madrasserne er beklædt med vaskbar vinyl. Der er installeret gulvvarme i alle fire rum.
I hvert lokale er der et gulvafløb med rist. I loftet er indbygget to lamper, udluftningsriste, tv-overvågning og højttaler således at den vagthavende kan kommunikere med den detentionsanbragte.
På væggen ved siden af døren er en kaldeknap med forbindelse til den vagthavende.
De tekniske installationer i samtlige lokaler blev afprøvet og virkede. Billedet fra detentionslokale 4 var dog noget utydeligt, formentlig på grund af snavs på linsen.
Jeg går ud fra at personalet er opmærksom på at sikre at linserne holdes rene.De fysiske forhold i detentionen i Horsens er efter min opfattelse gode. Jeg har i den forbindelse noteret mig at lokalerne var i færd med at blive malet på tidspunktet for inspektionen. Der var endvidere rent og pænt i detentionen.
Jeg er bekendt med at Europarådets komité til forebyggelse af tortur (torturkomitéen) aflagde besøg i Danmark fra den 28. januar til den 4. februar 2002, herunder på politistationen i Horsens. Af komitéens rapport (pkt. 10) fremgår det at komitéen fandt at detentionerne var af en tilfredsstillende standard. Generelt bemærkede komitéen at der burde tages skridt til at sikre at detentionerne (og venterummene) holdes i en tilfredsstillende stand med hensyn til rengøring og vedligeholdelse.
Det blev under inspektionen oplyst at politiet i Horsens har en aftale med seks læger om lægetilsyn med de detentionsanbragte (der som nævnt foregår i forrummet til venterummene). Det blev oplyst at ordningen fungerer godt. Lægerne er der normalt inden for en halv time. Politiet har haft denne ordning i de sidste ca. 10 år.
Jeg bad under inspektionen om rapportmateriale vedrørende de sidste 10 detentionsanbringelser forud for varslingen den 8. december 2003 af inspektionen. Jeg modtog herefter ved inspektionens afslutning detentionsrapporter mv. vedrørende 10 detentionsanbringelser der fandt sted i perioden 30. november 2003 til og med 7. december 2003.
Som tidligere nævnt er lægeerklæringer optrykt og udfyldt på bagsiden af rapporterne, dog manglede de i to tilfælde, begge fra den 4. december 2003. I det ene tilfælde fremgår det af rapporten at der var lægetilsyn hvor der blev udtaget blod. I brev af 15. januar 2004 anmodede jeg politimesteren om at oplyse om der forelå en særskilt lægeerklæring i sagen. For så vidt angår det andet tilfælde bad jeg politimesteren om at oplyse om der var lægetilsyn, og i givet fald om der forelå en særskilt lægeerklæring herom.
Politimesteren har i brev af 22. januar 2004 om det første tilfælde oplyst at den tilbageholdte blev anholdt for spirituskørsel og herefter undersøgt af læge der udtog en blodprøve til alkoholbestemmelse. Da den pågældende var beruset i svær grad, blev han efterfølgende indsat i detentionen. Der blev ikke udfærdiget erklæring af lægen. I det andet tilfælde blev den tilbageholdte ikke, som angivet i anholdelsesblanketten, indsat i detentionen, men i venterum, og der er derfor ikke foretaget lægeundersøgelse. Politimesteren har beklaget at det ved en fejl i rapporten er angivet at den pågældende blev indsat i detentionen.
Jeg har noteret mig det oplyste. Da der i det sidstnævnte tilfælde ikke var tale om en anbringelse i detentionen, indgår denne sag ikke i min gennemgang nedenfor. Efter omstændighederne har jeg besluttet ikke at bede om yderligere en sag, og min gennemgang omfatter derfor kun 9 anbringelser.
Nærmere regler om detentionsanbringelse er fastsat i Rigspolitichefens kundgørelse II nr. 55 af 27. juni 2001 om detentionsanbringelse af berusede personer. Kundgørelsen trådte i kraft den 1. august 2001.
Efter § 22, stk. 1, i kundgørelsen skal alle punkter i detentionsrapporten (kundgørelsens bilag 1 som er Rigspolitichefens blanket P152) udfyldes. Anvendelsen af denne blanket er ikke obligatorisk, men eventuelt anvendte lokale blanketter skal indeholde de oplysninger der er angivet i bilag 1 (detentionsrapporten), jf. Rigspolitichefens følgeskrivelse af 28. juni 2001 hvormed den ny detentionskundgørelse blev udsendt til samtlige politimestre og Politidirektøren i København. Politiet i Horsens anvender, som nævnt under pkt. 1, en lokal blanket (med overskriften "Anholdelses- og Visitationsseddel").
Rigspolitichefens blanket P152 forudsætter afgivelse af en lang række (obligatoriske) oplysninger. Blanketten indeholder bl.a. felter til angivelse af generalia for den anholdte. Desuden er der felter til angivelse af dato og klokkeslæt for henholdsvis anholdelsen, indbringelsen til politistationen, fremstillingen for vagthavende, vejledning om retten til at få kontakt med pårørende eller arbejdsgiver, visitationen, anbringelsen i detentionen, såvel foreløbig som endelig anbringelse, lægetilkald, lægetilsyn, løsladelsen og udlevering af eventuelle tilbageholdte effekter.
Blanketten indeholder endvidere rubrikker til afkrydsning af om vedkommende er indsat i detentionen, overgivet til andre (f.eks. bragt hjem), indbragt til hospital eller til forsorgshjem eller lignende. Der er endvidere et felt til afkrydsning af at der er indhentet udskrift fra kriminalregistret, og det er i parentes angivet at udskriften skal vedlægges. Desuden er der felter til afkrydsning af om den tilbageholdte efter vagthavendes vurdering er påvirket af alkohol, og i givet fald i hvilken grad, eller af andre berusende og/eller bedøvende midler (medicin/narkotika), og til angivelse af andre forhold (skader, spor). Videre er der felter til afkrydsning af om der er sket visitation efter kundgørelsens § 13, stk. 3 eller stk. 4, og felter til angivelse af hvem der har foretaget visitationen, og om der er frataget effekter (f.eks. penge eller værdigenstande). Der er yderligere felter til notering af lægens bemærkninger, til oplysning om hvorvidt (og af hvem) den tilbageholdte har fået udleveret pjecen "Hvor går du hen, når du går ud?", eller en lokalt udarbejdet blanket/pjece om klageadgang, muligheden for skriftlig begrundelse for detentionsanbringelsen og muligheden for alkoholafvænning og -behandling, til oplysning om hvem der udleverede tilbageholdte effekter, og til den tilbageholdtes kvittering herfor. Endelig er der et felt til bemærkninger såfremt den pågældende ikke ønskede at kvittere.
På bagsiden af blanketten er der felter til notering af dato og klokkeslæt for tilsyn, navn på den der udfører tilsyn, og til bemærkninger i forbindelse hermed. Ovenover felterne er det anført at det ved angivelse af enten et F eller et E ud for hvert tilsyn skal markeres om der er tale om et tilsyn ved fremmøde eller om et elektronisk tilsyn. Hvis der er tale om et skærpet tilsyn, skal det markeres ved et S.
Den blanket som Politimesteren i Horsens anvender, adskiller sig på nogle punkter fra blanket P152. Angivelse af hvordan der blev forholdt med den tilbageholdte (bragt til hjemmet, hospital eller forsorgshjem eller indsat i detention) sker ved angivelse af om den tilbageholdte er anbragt i venterum, detention eller "Overgivet til:". Ved anbringelse i venterum eller detention skal det angives hvilket nummer det valgte lokale har. Der er derimod ikke en rubrik til mere specifikt at angive om den tilbageholdte blev bragt til hjemmet eller et forsorgshjem eller lignende, men ved anvendelsen af kolon i rubrikken "Overgivet til:" er det forudsat at det skal specificeres i denne rubrik hvem der er sket overgivelse til – hvilket også skal registreres til brug for politiets statistik som ikke kun indeholder oplysninger om antallet af detentionsanbringelser i de enkelte kredse, men tillige oplysninger om antal personer der er indbragt til hospital, forsorgshjem eller lignende eller er bragt hjem, jf. også nedenfor. Indholdsmæssigt er der således ingen forskel på blanket P152 og den blanket som politiet i Horsens anvender vedrørende dette forhold.
Fra min inspektion af detentionen på Station 1 (nu Station City) der også anvender egen blanket, er jeg bekendt med at Rigspolitichefen i et brev af 4. december 2001 til Københavns Politi efter gennemgang og drøftelse af denne blanket med Københavns Politi tilkendegav at det "skal være muligt at foretage afkrydsning, om pågældende er overgivet til andre, eller indbragt til hospital, eller indbragt til forsorgshjem".
Jeg henviser til min generelle anmodning nedenfor til politimesteren og Justitsministeriet om oplysninger/bemærkninger vedrørende forskelle i blanket P152 og den blanket som politiet i Horsens anvender. Jeg beder om at Justitsministeriet i den forbindelse, eventuelt efter indhentet udtalelse fra Rigspolitichefen, udtrykkeligt udtaler sig om hvorvidt angivelse af hvordan der blev forholdt med den tilbageholdte, skal ske i form af afkrydsning.
Den anvendte detentionsrapport mangler rubrikker til angivelse af tidspunkterne for indbringelse til politistationen og fremstilling for vagthavende, men tidspunktet for visitation skal anføres. Det skal i den forbindelse anføres om visitation er sket i overværelse af vagthavende (hvilket der var krav om i den tidligere gældende detentionskundgørelse), men der er ikke rubrikker til angivelse af efter hvilken bestemmelse der er sket visitation.
Der er rubrik til angivelse af tidspunktet for indsættelse i detentionen, men der sondres ikke mellem foreløbig og endelig detentionsanbringelse. I det tidligere nævnte brev af 4. december 2001 fra Rigspolitichefen til Københavns Politi tilkendegav Rigspolitichefen tillige at der skulle tilføjes rubrikker til angivelse af hvornår pågældende var henholdsvis foreløbigt og endeligt anbragt i detentionen. Tidspunktet for lægeundersøgelse som er afgørende for hvornår anbringelsen kan anses for endelig, skal dog angives i den blanket som politiet i Horsens anvender.
Der er rubrik til afkrydsning af at der er indhentet udskrift fra kriminalregistret, men det er ikke tilkendegivet at udskrift skal vedlægges. Der er endvidere en rubrik til afkrydsning af om pjecen "Hvor går du hen, når du går ud" er udleveret, men ikke til angivelse af hvem der har udleveret pjecen.
Der er ikke rubrikker til afkrydsning/angivelse af påvirkethed, herunder af graden heraf, men i en rubrik nederst på rapporten kan der påføres eventuelle bemærkninger, "herunder skader og spor, påvirkethed m.v.". Denne rubrik fremstår ved sin placering som en del af rubrikkerne vedrørende tilsyn, dvs. til angivelse af bemærkninger i forbindelse med tilsyn, men på grund af specificeringen "herunder skader og spor, påvirkethed m.v." går jeg ud fra at den (også) er beregnet til notat om f.eks. vagthavendes vurdering af den tilbageholdte ved fremstillingen for vagthavende, herunder vagthavendes vurdering af den tilbageholdtes tilstand, jf. detentionskundgørelsens § 8, stk. 2. I lægeerklæringen som er optrykt på bagsiden (og opsat således at den kun fylder en side), er rubrik h om eventuel måling af BAK (alkometer) erstattet med rubrikker til afkrydsning af om den tilbageholdte – efter lægens vurdering – er påvirket af alkohol i let, middel eller svær grad, og/eller om den pågældende er påvirket af andre berusende eller bedøvende midler.
Bortset fra nævnte rubrik til eventuelle bemærkninger nederst på detentionsrapporten (s. 1) er der ikke rubrikker (specifikt) til bemærkninger i anledning af tilsynet med den tilbageholdte, og der er ikke plads i de eksisterende tilsynsrubrikker som består af mindre felter, til at notere sådanne bemærkninger.
I modsætning til bilag 1 til kundgørelsen indeholder den anvendte detentionsrapport rubrikker til notater om begrundelse hvis visitation ikke er overværet af vagthavende, til tidspunktet for udtagelse af detentionen, til afkrydsning af om den indsatte på stedet ønskede at klage over detentionsanbringelsen, og til afkrydsning af om den indsatte på stedet ønskede en skriftlig begrundelse for detentionsanbringelsen. Den erklæring som skal anvendes hvis lægen ønsker at afgive skriftlige bemærkninger (P153), er endvidere som tidligere nævnt optrykt på bagsiden og indgår således som en integreret del af blanketten.
I øvrigt indeholder politimesterens blanket de samme oplysninger som blanket P152.
Jeg beder politimesteren oplyse hvorfor den blanket som anvendes af politiet i Horsens, ikke indeholder alle ovennævnte obligatoriske rubrikker, og om det ovenfor anførte giver anledning til justeringer af blanketten. Jeg beder desuden om Justitsministeriets bemærkninger til blanketten.
Torturkomitéen som besøgte Danmark i starten af 2002, herunder nogle politistationer, anførte i sin rapport om dette besøg bl.a. følgende i rapportens pkt. 21:
"21. It might be added that doctors were being asked by the police to provide a report on the state of health of detained persons, in fact amounting to an authorisation for custody. Other information of a medical nature (e.g. reports on the examination of detained persons or relating to involuntary placement in a psychiatric institution) was kept in police stations and could be freely consulted by non-medical staff. This is not in conformity with the requirements of confidentiality of medical data and calls into question the patient-doctor relationship. The CPT recommends that steps be taken to ensure that such requirements are fully respected in practice."
I regeringens foreløbige svar til Torturkomitéen, som blev sendt til retsudvalget den 27. maj 2003, er hertil anført følgende:
"The Ministry of Justice can advise that on 27 June 2002 [skal være 2001; min bemærkning], the National Commissioner of Police has revised Announcement II No. 55 on placement of intoxicated persons in a detention cell.
The Announcement contains detailed rules on the police’s treatment of intoxicated persons ... .
It appears from the Announcement i.a. that the police shall take care of a person who is unable to take care of himself while under the influence of alcohol or other intoxicating and/or doping substances and who are met under circumstances involving a danger to the person himself of others or public order and safety (intoxicated persons).
...
According to Section 12(1) of the Announcement a doctor shall examine the detained person before a final placement in detention. It furthermore appears from Section 14(2) of the Announcement that the medical examination shall clarify whether the detained person is in a condition that speaks against placement in detention and whether the condition of the detained person may require treatment in a hospital, doctor’s practice or the like.
It furthermore appears from Section 14(3) of the Announcement that date and hour of the medical examination, the doctor’s name and the doctor’s written notes about the detained person shall be entered in the detention report. For the purpose of written comments by the doctor, if any, to the police a special form is used as medical report. The report must be kept at the police station for a minimum of two years, cf. Section 22(3) of the Announcement. It should be noted that the medical reports in question are kept for control purposes.
The police’s handling of the task involved with persons placed in detention depends on the police having access to any written comments made by the doctor about the detained person, including the doctor’s conclusions about whether the person is suited to be placed in detention.
...
Regarding detainees, it follows from the above-mentioned Circular Letter of 20 June 2001 that a detainee should as far as practicable have access to medical examination without the presence of the police if the detainee so requests, and provided it is judged to be appropriate in terms of security. It is assumed that the doctor inform the police of any medical conditions to which the police pay attention to protect the detainee’s health condition while he is in detention, and that this is told to the detainee.
The Ministry can advise in addition that it follows from Section 27 of the Danish Public Administration Act that any person who works in public administration has to observe secrecy when it is necessary to keep information secret in order to safeguard essential regards to public or private interests.
It further appears from Section 32 of the Danish Public Administration Act that any person who works in public administration in any capacity must not in that capacity obtain confidential information which is not of significance to the carrying out of that person’s task."
Der er ikke yderligere vedrørende dette punkt i regeringens endelige svar til Torturkomitéen.
Torturkomitéen er i brev af 20. november 2003 kommet med bemærkninger til nogle af de svar som komitéen har fået, herunder til pkt. 21. Om dette punkt har komitéen anført følgende:
"... The Danish authorities do not appear to contest that medical confidentiality should be respected, but point out the need for police officers to have access to medical information relevant for the purposes of the custody and recall the role of the chief of police in respect of involuntary psychiatric placements. However, the CPT’s findings during the visit revealed that, as regards involuntary psychiatric placements, medical information placed in police files exceeded that relevant to custody and was readily available to police officers generally. Steps should be taken to remedy these shortcomings concerning the respect of medical confidentiality in the context of detention by the police.
..."
Jeg anmoder Justitsministeriet om at oplyse om ministeriet har bemærkninger til det forhold at lægeerklæring er optrykt på bagsiden af detentionsrapporten.
Det fremgår som nævnt af § 22, stk. 1, i detentionskundgørelsen at alle punkter i detentionsrapporten skal udfyldes. Jeg går ud fra at det også gælder når der anvendes lokale blanketter. I ingen af de 9 blanketter som jeg modtog, er der fuldt ud forholdt i overensstemmelse med kundgørelsens § 22, stk. 1. Således er der f.eks. i 8 af de 9 tilfælde ikke sket udfyldelse af rubrikken om indhentelse af udskrift fra kriminalregistret (jf. herom pkt. 2.4), og i intet tilfælde er der ved alle tilsyn påført oplysning om hvem der har udført tilsynet (jf. pkt. 2.5).
På baggrund af Folketingets Ombudsmands inspektioner af politikredsenes detentioner har Rigspolitichefen i en rundskrivelse af 15. januar 2003 til Politidirektøren i København og samtlige politimestre indskærpet vigtigheden af at bestemmelserne i kundgørelsen følges, herunder at samtlige punkter anført i detentionskundgørelsen udfyldes. De rapporter som jeg har modtaget, ligger alle efter udsendelsen af denne indskærpelse.
Det er beklageligt at der i intet tilfælde fuldt ud er forholdt i overensstemmelse med kundgørelsens § 22, stk. 1, og det på trods af Rigspolitichefens indskærpelse. Da rapporterne fra detentionen i Horsens er mindre mangelfulde end de rapporter som jeg normalt modtager i forbindelse med inspektion af detentioner, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold ud over at bemærke at jeg går ud fra at politimesteren vil gøre de relevante medarbejdere bekendt med det jeg har anført om mangler i henseende til overholdelsen af kundgørelsens § 22, stk. 1.
Der har tre dage været tale om flere end én anbringelse i detentionen, men kun den ene dag var der anbragt flere end én person i detentionen samtidig. De tre dage er den 30. november 2003 (to anbringelser), den 6. december 2003 (to anbringelser) og den 7. december 2003 (tre anbringelser hvoraf to af de tilbageholdte var anbragt i detentionen samtidig).
Anbringelserne er under gennemgangen nedenfor angivet med dato for anbringelse i detentionen og – i det omfang der er forvekslingsmuligheder – tillige med tidspunktet herfor.
Af Politiets Statistik for 2002 (www.politi.dk) fremgår det at der dette år var 448 detentionsanbringelser af spirituspåvirkede personer i Horsens politikreds. (Dette er en mindre stigning i forhold til 2001 hvor der var 432 detentionsanbringelser). Det fremgår endvidere at ingen spirituspåvirket person blev bragt til forsorgshjem eller lignende. 5 personer blev indbragt på sygehuset og 2 blev bragt til hjemmet. I 2001 blev ifølge Politiets Statistik for dette år 12 personer bragt til sygehuset og 9 bragt til hjemmet.
I sagen vedrørende min inspektion af detentionen i Holbæk har jeg fået oplyst at de anførte tal i statistikken for 2002 er forkerte for en række af politikredsene.
Jeg beder politimesteren om at meddele mig hvis der er fejl i de nævnte tal for så vidt angår Horsens politikreds.
I Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til kundgørelsen er det anført at politiet i stigende omfang skal bringe den berusede hjem hvis der er sikkerhed for at der i hjemmet er tilstedeværende voksne personer som på forsvarlig måde kan tage sig af den pågældende, og hvis politiet ud fra et ressourcesynspunkt har mulighed for at benytte sig af denne fremgangsmåde. Det er endvidere bl.a. anført at politikredsene mere generelt bør undersøge om der i den enkelte kreds findes forsorgshjem eller lignende som på forsvarlig måde kan tage sig af berusede personer.
Under inspektionen modtog jeg som nævnt under pkt. 1 en folder fra Socialt Kraftcenter som er et tilbud til blandt andre voksne mennesker med alkoholproblemer. Der er ikke tale om et forsorgshjem, men om et sted som tilbyder råd og vejledning samt mad og drikke mv.
Jeg anmoder politimesteren om at oplyse om der i Horsens politikreds har været foretaget en undersøgelse af hvorvidt der findes (andre) forsorgshjem eller lignende som på forsvarlig måde kan tage sig af berusede personer, og i givet fald oplyse om resultatet heraf. Jeg går ud fra at politiet er opmærksom på det der er angivet i Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001, om at politiet under de angivne forudsætninger i stigende omfang skal bringe berusede hjem.
2.1. Grundlaget for detentionsanbringelsen
Efter kundgørelsens § 1, stk. 1, skal politiet tage sig af personer der er ude af stand til at tage vare på sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende og/eller bedøvende midler, og som træffes under forhold der indebærer en fare for de pågældende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed (berusede personer). Politiet skal efter stk. 2 tage stilling til om de pågældende skal tilbageholdes, f.eks. med henblik på indsættelse i detentionen (stk. 2, nr. 4). Indsættelse i detentionen kan kun ske hvis mindre indgribende foranstaltninger (overgivelse til andre, f.eks. hjemmet, eller indbringelse til hospital, forsorgshjem eller lignende, jf. nr. 1-3) ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren.
Personer der er tilbageholdt af politiet af andre grunde, må som udgangspunkt ikke anbringes i detentionen, jf. § 2, stk. 2. Hvis detentionen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke-berusede personer, finder kundgørelsen ikke anvendelse.
I intet tilfælde er rubrikken nederst på blanketten til angivelse af eventuelle bemærkninger, herunder påvirkethed, udfyldt. I 5 tilfælde fremgår det af anholdelsesårsagen at den tilbageholdte var beruset/fuld, men graden heraf fremgår ikke. Lægeerklæringerne indeholder som nævnt under pkt. 2 en rubrik til afkrydsning af påvirkethed, og der er foretaget afkrydsning i alle tilfælde hvor en sådan erklæring foreligger (7 af de 9 tilfælde, jf. pkt. 2.3.). Det fremgår heraf at der i alle tilfælde var tale om påvirkethed af alkohol og/eller andre berusende eller bedøvende midler (medicin/narkotika), og graden af alkoholpåvirkethed er anført.
Politimesteren i Horsens har således overladt det til lægen at gøre notat om (graden af) den tilbageholdtes påvirkethed. Jeg går dog ud fra at den vagthavende i forbindelse med fremstillingen af den tilbageholdte også foretager en vurdering af påvirketheden, jf. kundgørelsens § 8, stk. 2, med henblik på stillingtagen til om betingelserne for foreløbig anbringelse i detentionen indtil der kan foretages lægeundersøgelse, er opfyldte, jf. kundgørelsens § 1.
Jeg har ikke grundlag for en nærmere efterprøvelse af om betingelserne i kundgørelsens § 1, herunder stk. 3 hvorefter detentionsanbringelse kun kan ske hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke anses for tilstrækkelige til at afværge faren som angivet i stk. 1, har været opfyldte i de enkelte tilfælde. Også på baggrund af det oplyste i lægeerklæringerne om påvirketheden går jeg ud fra at betingelserne har været opfyldt i alle tilfælde.
Jeg lægger herefter til grund at anbringelserne har været i overensstemmelse med kundgørelsens § 1.
Det fremgår af kundgørelsens § 1, stk. 4, at tilbageholdelse efter stk. 2, nr. 1-4, skal fremgå af detentionsrapporten, jf. kundgørelsens bilag 1. I den blanket som politiet i Horsens anvender, er det, som tidligere nævnt, muligt at angive om den tilbageholdte er "Overgivet til:", hvilket jeg går ud fra dækker både overgivelse til andre (nr. 1), indbringelse til hospital (nr. 2) og indbringelse til forsorgshjem eller lignende (nr. 3), eller om der er sket indsættelse i detentionen (nr. 4).
I sagen om min inspektion af detentionen i Fredericia har Justitsministeriet i en udtalelse af 12. november 2003 anført følgende vedrørende spørgsmålet om anvendelse af detentionsrapporter når der ikke er tale om detentionsanbringelser:
"...
Jeg anmoder politimesteren om at oplyse hvorvidt detentionsrapporten også anvendes og udfyldes for personer der ikke indsættes i detentionen, men overgives til andre (nr. 1), indbringes til hospital (nr. 2) eller indbringes til forsorgshjem eller lignende (nr. 3).
Efter kundgørelsens § 12 skal der ved alle detentionsanbringelser ske lægeundersøgelse. Lægeundersøgelse skal efter bestemmelsen ske inden "endelig" anbringelse i detentionen. Indtil den tilbageholdte er lægeundersøgt, er anbringelse i detentionen således foreløbig (og der skal i den periode føres et skærpet tilsyn med den pågældende), jf. kundgørelsens § 12, stk. 2. Lægetilsyn skal efter § 14 foretages enten ved tilkald af læge, ved undersøgelse på skadestue eller ved tilkald af vagtlæge, alt efter hvad der under hensyn til tid og afstand må anses for mest hensigtsmæssigt.
Tidspunkt for lægeundersøgelse, lægens navn og lægens bemærkninger skal anføres i detentionsrapporten, jf. § 14, stk. 3. Hvis lægen ønsker at afgive skriftlige bemærkninger, skal det ske på blanket P153 (bilag 2 til kundgørelsen) som er udarbejdet af Den Almindelige Danske Lægeforening og Rigspolitichefen, jf. samme bestemmelses 2. pkt. og Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 (pkt. 3, 2. afsnit). Denne blanket er som tidligere nævnt (med en enkelt ændring) optrykt på bagsiden af den rapport som politiet i Horsens anvender.
I et af tilfældene fremgår det som nævnt under pkt. 2 at den tilbageholdte som blev anholdt for spirituskørsel, af en læge fik udtaget blodprøve til alkoholbestemmelse. Der var således tale om tilkald af læge med henblik på bestemmelse af den pågældendes alkoholpromille til brug for behandlingen af sagen om spirituskørsel. Der blev ikke udfærdiget lægeerklæring i sagen som vedrører en anbringelse den 4. december 2003 – som først fandt sted efter at lægen havde udtaget blod, jf. pkt. 2.
Efter kundgørelsens § 14, stk. 2, skal lægeundersøgelsen belyse om den tilbageholdte er i en tilstand der taler mod anbringelse i detentionen.
I sagen fra den 4. december 2003 synes der – også på grund af den manglende udfyldelse af lægeerklæring i sagen – umiddelbart at være tale om at læge blev tilkaldt udelukkende med henblik på udtagelse af blodprøve til brug for sagen vedrørende spirituskørsel og ikke tillige med henblik på vurdering af spørgsmålet om anbringelse i detentionen, jf. kundgørelsens § 14, stk. 2. På den baggrund kan der stilles spørgsmål om hvorvidt anbringelsen af den pågældende – endeligt – i detentionen har været i overensstemmelse med kundgørelsens regler. Jeg går dog ud fra at lægen i forbindelse med udtagelsen af blodprøve samtidig vurderede om den tilbageholdte var egnet til anbringelse i detentionen. Jeg anmoder politimesteren om at oplyse om denne antagelse er korrekt. I givet fald beder jeg politimesteren om at oplyse hvorfor der ikke blev udfærdiget en (sædvanlig) lægeerklæring i sagen, og om det er normalt at der ikke udfærdiges lægeerklæringer når læge tilkaldes med henblik på udtagelse af blodprøve.
I alle de øvrige tilfælde på nær et fremgår det af detentionsrapporterne at der var lægetilsyn. Det ene tilfælde er en anbringelse den 7. december 2003 kl. 18.05 hvor lægeerklæringen på bagsiden ikke er udfyldt, og hvor rubrikkerne på forsiden om tilkald af læge mv. heller ikke er udfyldt. Tidspunktet for udtagelse af detentionen fremgår heller ikke, men det fremgår at der var tilsyn med den pågældende senest kl. 20.00, og at han blev løsladt kl. 22.30. Anholdelsesårsagen var beruselse.
Jeg anmoder politimesteren om at oplyse om der blev tilkaldt læge og var lægetilsyn i sagen. I givet fald beder jeg om oplysning om hvornår det fandt sted, og om årsagen til at lægeerklæringen ikke er udfyldt. Hvis der ikke var lægetilkald/-tilsyn, beder jeg om at få oplyst årsagen hertil.På grund af de manglende oplysninger om lægetilsyn indgår denne sag ikke i gennemgangen nedenfor under pkt. 2.2.1. og 2.2.2.
Tilsynet er sket ved fire forskellige læger.
I alle tilfælde på nær de to der er nævnt ovenfor, foreligger der en lægeerklæring udfærdiget på blanket P153 (bilag 2 til detentionskundgørelsen). Blanketten er, som også tidligere oplyst, optrykt på bagsiden af detentionsrapporten og er således en del af denne rapport.
Som det fremgår af detentionskundgørelsens § 14, stk. 3, 2. pkt., og Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 (pkt. 3, 2. afsnit), er der pligt til at anvende blanket P153 såfremt lægen ønsker at afgive skriftlige bemærkninger. Der er imidlertid intet til hinder for at lægen også afgiver (skriftlige) bemærkninger i detentionsrapporten.
Tidspunktet for tilkald af læge skal ligeledes anføres i detentionsrapporten, jf. kundgørelsens § 6, 2. pkt.
I alle 8 tilfælde er tidspunktet for tilkald af læge angivet i detentionsrapporten.
Der er ikke i kundgørelsen fastsat tidsmæssige bestemmelser inden for hvilke der skal ske tilkald af læge. Dog er det i kundgørelsens § 6 anført at politiet under transporten til politistationen skal underrette vagthavende om tilbageholdelsen, og at den vagthavende herefter – dvs. allerede mens politiet er på vej til politistationen med den berusede – skal tilkalde en læge med henblik på lægeundersøgelse af den tilbageholdte. Denne bestemmelse har til formål at afkorte tiden indtil lægetilsyn kan udføres, jf. pkt. 3, sidste afsnit, i Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til Politidirektøren i København og samtlige politimestre.
Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er at vurdere om det er forsvarligt at lade den detentionsanbragte være anbragt i detentionen, eller om der eventuelt skal ske indlæggelse. Dette forudsætter at tilkald af læge sker snarest muligt efter underretningen af vagthavende efter kundgørelsens § 6 (med henblik på at lægeundersøgelse af den detentionsanbragte kan ske snarest muligt efter indbringelsen).
Tidspunktet for underretningen af vagthavende (under transporten, jf. kundgørelsens § 6) er ikke angivet i noget tilfælde, og der skal ifølge kundgørelsen heller ikke gøres notat herom.
Det er derfor ikke muligt at se hvor lang tid der gik fra underretningen af vagthavende til tilkaldet af læge. Da tidspunktet for indbringelsen (heller) ikke fremgår, tager det følgende udgangspunkt i tidspunktet for visitationen (som jeg – bortset fra i et tilfælde hvor visitationen skete 22 minutter efter anbringelsen i detentionen (en anbringelse den 7. december 2003 kl. 1.45) – går ud fra er sket kort tid efter indbringelsen).
I det netop nævnte tilfælde er tilkald af læge sket 42 minutter før visitationen, 20 minutter før anbringelsen i detentionen og 35 minutter efter anholdelsen der fandt sted i Langskovhallen, Ølholm. Jeg kan ikke umiddelbart heraf udlede om lægetilkald skete før eller efter indbringelsen.
I 4 tilfælde skete tilkaldet samtidig med visitationen, og i 3 tilfælde henholdsvis 2, 5 og 7 minutter efter visitationen.
På denne baggrund og idet jeg henviser til bestemmelsen i kundgørelsens § 6, beder jeg politimesteren om at oplyse nærmere om praksis med hensyn til underretning af vagthavende under transporten til politistationen og tilkald af læge efter denne underretning.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilkald der sker mere end 10-15 minutter efter indbringelsen til politistationen, ikke er snarest muligt. Min udtalelse er udfærdiget på grundlag af den tidligere gældende kundgørelse hvor der ikke var en bestemmelse som den nugældende kundgørelses § 6 der som allerede nævnt har til hensigt at fremrykke tidspunktet for lægetilkald.
Idet jeg (efter sammenholdelse af tidspunkterne for anholdelse og visitation) lægger til grund at visitation i alle tilfælde på nær et, herunder de tilfælde hvor tilkald skete henholdsvis 2, 5 og 7 minutter efter visitationen, blev foretaget kort tid efter indbringelsen til politistationen, antager jeg at tilkald i alle tilfælde er sket senest 10-15 minutter efter indbringelsen.
2.2.2. Tidspunktet for lægetilsyn
Der er ikke i kundgørelsen fastsat tidsmæssige bestemmelser inden for hvilke der skal ske undersøgelse ved læge. Men som nævnt under pkt. 2.2.1. har kundgørelsens § 6 om tilkald af læge til formål at afkorte tiden indtil lægetilsyn kan udføres, jf. pkt. 3, sidste afsnit, i Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til Politidirektøren i København og samtlige politimestre.
Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er, som også nævnt under pkt. 2.2.1., at vurdere om det er forsvarligt at lade den detentionsanbragte være anbragt i detentionen, eller om der eventuelt skal ske indlæggelse. Dette forudsætter at lægeundersøgelse af den detentionsanbragte sker snarest muligt efter indbringelsen.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilsyn der sker mere end en time efter indbringelsen, efter min opfattelse ikke er snarest muligt. Min udtalelse herom er udfærdiget på grundlag af den tidligere gældende kundgørelse der ikke havde en bestemmelse som den nugældende kundgørelses § 6 der har til hensigt at fremrykke tidspunktet for lægetilkald (og dermed lægetilsyn).
Tidspunktet for indbringelsen fremgår som nævnt ikke, men i alle 8 tilfælde er der forløbet mindre end en time fra visitationen, som jeg – på nær i et tilfælde – lægger til grund skete kort tid efter indbringelsen, til lægetilsynet. Tilsyn skete i dette tilfælde 42 minutter efter tilkaldet og i de øvrige tilfælde mellem 15 og 35 minutter efter tilkaldet.
Jeg har derfor ingen bemærkninger til tidsforløbet i sagerne – som bekræfter det oplyste under inspektionen om at lægetilsynet i forbindelse med politikredsens detentionsanbringelser fungerer tilfredsstillende.
Efter kundgørelsens § 13, stk. 2, skal den vagthavende inden der foretages visitation (og foreløbig anbringelse i detentionen), indhente oplysninger om den tilbageholdte i kriminalregistret, herunder med henblik på at afgøre om der ved endelig detentionsanbringelse skal iværksættes et skærpet tilsyn, jf. § 19. Oplysningerne skal udprintes og opbevares sammen med detentionsrapporten i overensstemmelse med reglerne i § 22, stk. 3 (i minimum 2 år).
På blanketten er der et felt til afkrydsning af om der er indhentet udskrift fra kriminalregistret (men det er ikke som i blanket P152 angivet at udskriften skal vedlægges detentionsrapporten).
Kun i ét tilfælde er der afkrydset i feltet, men der er ikke vedlagt en udskrift. Ved siden af rubrikken er skrevet "søgt". Jeg går ud fra at det betyder at der er sket søgning (forespørgsel) i kriminalregistret, men at udskrift ikke er printet ud.
Det er beklageligt at der bortset fra i det ene tilfælde enten ikke er indhentet oplysninger i kriminalregistret i overensstemmelse med kundgørelsens § 13, stk. 2, eller ikke er gjort notat herom. Jeg henviser i den forbindelse også til Rigspolitichefens indskærpelse i rundskrivelsen af 15. januar 2003. Jeg går dog ud fra at den manglende afkrydsning og den manglende vedlæggelse af udskrifterne ikke er udtryk for at der ikke er indhentet oplysninger i kriminalregistret, men at der i alle tilfælde indhentes – og således også i de konkrete tilfælde er indhentet – sådanne oplysninger. På denne baggrund foretager jeg mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om hvorvidt der er indhentet oplysninger i kriminalregistret. For så vidt angår notatpligten henviser jeg til det jeg har anført under pkt. 2. Jeg går ud fra at politimesteren i forbindelse med orientering af de relevante medarbejdere om det jeg har anført vedrørende overholdelse af kundgørelsens § 22, stk. 1, vil overveje at indskærpe notatpligten og pligten til at vedlægge udskrifterne.
Efter kundgørelsens § 8 skal den tilbageholdte ved ankomsten til politistationen straks fremstilles for den vagthavende der indfører den pågældendes data og tidspunkterne for tilbageholdelsen og fremstillingen i detentionsrapporten og i POLSAS.
Der er, som tidligere nævnt, ingen rubrik til angivelse af tidspunktet for fremstilling for vagthavende, men der er en rubrik til notat om tidspunktet for visitation og en rubrik hvori det skal noteres om visitation er sket i overværelse af vagthavende. Jeg går ud fra at visitation normalt sker i forbindelse med fremstilling for vagthavende.
Da der heller ikke er en rubrik til angivelse af tidspunktet for indbringelse, er det ikke muligt at se om fremstilling for vagthavende er sket straks ved ankomsten til politistationen, og dermed om § 8 har været overholdt.
I 7 tilfælde er visitation sket i overværelse af vagthavende, og det kan heraf udledes at der i disse tilfælde er sket en fremstilling for vagthavende. Tidspunktet for visitationen er anført i alle tilfælde, men bortset fra i et tilfælde fremgår det ikke om visitation/fremstilling er sket straks efter ankomsten til politistationen. I de 2 tilfælde hvor vagthavende ikke har overværet visitationen, er travlhed angivet som årsag hertil.
Jeg beder politimesteren om at oplyse om der i disse 2 tilfælde er sket en fremstilling for vagthavende. Begge anbringelser fandt sted den 7. december 2003, henholdsvis kl. 18.05 og kl. 1.45.På grund af de manglende oplysninger om tidspunktet for indbringelse er det som nævnt ikke muligt at efterprøve om bestemmelsen i kundgørelsens § 8 har været overholdt. Jeg går dog ud fra at der normalt sker fremstilling for vagthavende straks ved ankomsten til politistationen, og at det også er sket i alle de sager som jeg har modtaget, bortset fra i et tilfælde, jf. pkt. 2.2.1. Jeg henviser i øvrigt til min anmodning under pkt. 2 om oplysning om hvorvidt det dér anførte giver politimesteren anledning til justering af den blanket som politiet i Horsens anvender.
Efter kundgørelsens § 13, stk. 1, skal der inden den foreløbige anbringelse i detentionen, og inden lægeundersøgelsen bliver foretaget, ske visitation af den tilbageholdte.
Efter kundgørelsens § 13, stk. 3, skal den tilbageholdte ved visitationen fratages penge og værdigenstande samt i øvrigt alle genstande som kan benyttes til at volde skade på den pågældende selv, på andre personer eller på ting. Samtlige lommer skal tømmes, og vrangen skal vendes ud hvis det er muligt. Ved visitationen bør der så vidt muligt medvirke to polititjenestemænd til undersøgelse af den tilbageholdte.
Hvis omstændighederne tilsiger en visitation der kan krænke blufærdigheden, må denne visitation alene foretages af personer af samme køn som den tilbageholdte, jf. § 13, stk. 4. Er det ikke muligt at gennemføre en sådan visitation inden endelig detentionsanbringelse, foretages foreløbigt en visitation efter stk. 3. Den tilbageholdte skal herefter undergives et skærpet tilsyn, jf. § 19, indtil visitation, som beskrevet i § 13, stk. 4, 1. pkt., har fundet sted.
Efter bestemmelsen i § 13, stk. 5, skal effekter der fratages en tilbageholdt, holdes adskilt fra effekter der tilhører andre tilbageholdte. Penge og værdigenstande samt navnene på de polititjenestemænd der har foretaget visitationen, skal noteres i detentionsrapporten.
I detentionsrapporten er der, som tidligere nævnt, ikke rubrikker til afkrydsning af efter hvilken bestemmelse der er sket visitation (§ 13, stk. 3 eller 4).
Jeg henviser til min anmodning under pkt. 2 om oplysning om hvorvidt det dér anførte giver politimesteren anledning til justering af blanketten. Det er beklageligt at det ikke fremgår efter hvilken bestemmelse visitationen i de enkelte tilfælde er sket. Jeg beder om oplysning herom.
Der er felter til angivelse af hvem visitationen er foretaget af, hvornår den er foretaget (klokkeslæt), og til angivelse af eventuelle fratagne effekter.
Det er i 8 tilfælde ved initialer og i det sidste tilfælde ved (tjeneste)nummer angivet hvem der har foretaget visitationen.
I sagen vedrørende min inspektion den 24. oktober 2001 af detentionen i Slagelse har jeg taget til efterretning at det – uanset at det i kundgørelsens § 13, stk. 5, er anført at "navnene" på de polititjenestemænd der har foretaget visitationen, skal noteres i detentionsrapporten – er tilstrækkeligt at anvende initialer, forudsat at det er muligt på en sikker måde, f.eks. via POLSAS, at identificere den polititjenestemand som har de pågældende initialer.
I forbindelse med min inspektion af detentionen i Holbæk har Justitsministeriet i brev af 27. november 2003 anført følgende:
"For så vidt angår spørgsmålet om notering af navnet på den polititjenestemand, som for eksempel foretager visitation eller tilsyn ... kan det bekræftes, at det efter Justitsministeriets opfattelse ikke er hensigtsmæssigt alene at notere et fornavn, men at såvel fornavn som efternavn eller de initialer, som bruges som identifikation i forbindelse med politiets sagsstyringssystem, eller polititjenestemandens tjenestenummer bør anføres."
Jeg har herefter ingen bemærkninger til at de pågældende polititjenestemænds identitet er angivet ved initialer eller tjenestenumre. Jeg går ud fra at angivelserne af initialer og tjenestenumre er tilstrækkelig til at man på en sikker måde, f.eks. via POLSAS, kan identificere de pågældende polititjenestemænd.
Det er i alle tilfælde angivet på hvilket tidspunkt visitationen fandt sted.
I et tilfælde (en anbringelse den 4. december 2003) fremgår tidspunktet for detentionsanbringelsen imidlertid ikke af rapporten, men af politimesterens brev af 22. januar 2004 fremgår det at den indsatte først efter lægetilsynet blev anbragt i detentionen. Da visitation skete inden lægetilsynet, skete det derfor også før anbringelsen i detentionen.
I 3 tilfælde er visitation og (foreløbig) detentionsanbringelse sket samtidigt. Det drejer sig om 2 anbringelser den 7. december 2003, henholdsvis kl. 18.05 og 15.15, og anbringelsen den 6. december 2003 kl. 3.25.
Jeg tager dette som et udtryk for upræcis udfyldelse af detentionsrapporten og ikke som et udtryk for at kundgørelsens § 13, stk. 1, hvorefter visitationen skal ske inden den foreløbige anbringelse, ikke har været overholdt.
I 4 tilfælde skete anbringelse i detentionen mellem 2 og 5 minutter efter visitationen.
I det sidste tilfælde er visitation sket 22 minutter efter anbringelsen i detentionen og samtidig med lægeundersøgelsen (en anbringelse den 7. december 2003 kl. 1.45). Bestemmelsen i kundgørelsens § 13, stk. 1, er dermed ikke overholdt i denne sag.
Jeg beder om oplysning om årsagen til at der ikke skete visitation inden anbringelsen i detentionen. Det bemærkes at jeg er opmærksom på at det i rapporten er noteret at visitationen der som nævnt fandt sted 22 minutter efter anbringelsen i detentionen, på grund af travlhed ikke blev overværet af vagthavende.
I alle tilfælde på nær 2 er der notat om at den tilbageholdte er frataget effekter og/eller penge, og det fremgår hvilke effekter og hvor mange penge det drejer sig om. I det ene af de 2 tilfælde hvor der ikke er notat om fratagne effekter og/eller penge, er det udtrykkeligt nævnt at der ikke var nogen penge, og jeg går ud fra at der heller ikke blev frataget effekter. I det andet tilfælde har den tilbageholdte kvitteret for udlevering af effekter, og jeg lægger derfor til grund at der blev frataget effekter og/eller penge.
Da der er tale om et enkeltstående tilfælde hvor der ikke er notat om det fratagne, giver det mig ikke grundlag for at foretage mig mere.
Jeg har tidligere tilkendegivet at det – hvis der ikke er noget at fratage den pågældende – efter min opfattelse er hensigtsmæssigt at angive at der ikke er fundet effekter at fratage, selv om der efter kundgørelsen (og blanketten) alene er pligt til at gøre notat om det der er frataget, og selv om dette for så vidt allerede følger af oplysningen om at der er sket visitation. Rigspolitichefen har i den tidligere nævnte rundskrivelse af 15. januar 2003 erklæret sig enig i at det bør noteres i detentionsrapporten såfremt der ikke er taget effekter fra den tilbageholdte. Rigspolitichefen har oplyst at denne oplysning vil blive medtaget ved en kommende revision af kundgørelsen og detentionsrapporten. Som nævnt er der en sådan markering i det ene tilfælde hvor der ikke er foretaget noget.
Efter kundgørelsens § 22, stk. 2, skal en tilbageholdt der er frataget effekter der skal udleveres til denne, anmodes om at kvittere herfor i detentionsrapporten. I detentionsrapporten er en rubrik til underskrift af to polititjenestemænd hvis den tilbageholdte ikke ønsker at kvittere. I blanket P152 er et felt til bemærkning såfremt den pågældende ikke ønsker at kvittere, som jeg går ud fra tager sigte på at årsagen til at den tilbageholdte ikke vil kvittere, så vidt muligt anføres.
Angivelse af vidner er efter min opfattelse velegnet som alternativ til en kvittering fra den tilbageholdte (nu løsladte). For en ordens skyld bemærkes at den politiassistent som står for løsladelsen og udlevering af effekter, dog ikke selv kan bevidne at han har udleveret de fratagne effekter til den pågældende.
I 6 af de 8 tilfælde hvor der blev frataget effekter og/eller penge, har den tilbageholdte kvitteret for udlevering heraf ved løsladelsen. I et af de 2 tilfælde hvor der ikke er en sådan kvittering, er det ved den pågældende polititjenestemands initialer og dato noteret at effekter er udleveret. Feltet vedrørende nægtelse (underskrift af to polititjenestemænd) er ikke udfyldt.
Jeg går ud fra at politimesteren vil overveje at indskærpe pligten til udfyldelse af dette felt. Jeg går i øvrigt ud fra at den manglende kvittering eller udfyldelse af feltet vedrørende nægtelsen heraf i det andet tilfælde ikke er udtryk for at den pågældende ikke har fået udleveret sine effekter ved løsladelsen.
Efter § 17, stk. 1, i kundgørelsen har vagthavende ansvaret for at der føres et effektivt tilsyn med detentionsanbragte personer. Efter kundgørelsens § 18, stk. 1, skal tilsyn ske ved fremmøde i detentionen så hyppigt som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligt mindst en gang hver halve time. Er den detentionsanbragte tilset to gange ved fremmøde, og er der ikke påvist forhold ved anbragtes tilstand der nødvendiggør at fremtidige tilsyn sker ved fremmøde i detentionen, kan de efterfølgende tilsyn efter bestemmelsens stk. 2 ske via lytte- og overvågningsudstyr der er godkendt af rigspolitiet til elektronisk overvågning. (Det fremgår af Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 at rigspolitiet snarest ville undersøge politikredsenes lytte- og overvågningsudstyr). Selve detentionsanbringelsen udgør ikke et tilsyn.
Jeg går ud fra at Horsens politi har udstyr der er godkendt af rigspolitiet, men for en ordens skyld beder jeg politimesteren om oplysning herom.
Tilsyn via lytte- og overvågningsudstyr skal ske så hyppigt som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt, og mindst en gang hver halve time, jf. kundgørelsens § 18, stk. 3. Opstår der under denne form for tilsyn tvivl om den detentionsanbragtes tilstand, skal der straks iværksættes tilsyn ved fremmøde.
Når tilsyn ved fremmøde eller ved elektronisk overvågning er udført, skal det noteres i detentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjenestemand der har udført tilsynet, jf. § 18, stk. 5. Det skal efter bestemmelsen tillige anføres om tilsynet er sket elektronisk eller ved personligt fremmøde (ved angivelse af F eller E, jf. angivelsen på detentionsrapporten ovenover tilsynsrubrikkerne).
I nærmere angivne tilfælde skal der ske et skærpet tilsyn med den tilbageholdte. Det er f.eks. tilfældet i tiden indtil lægeundersøgelse har fundet sted, dvs. mens anbringelsen er foreløbig, jf. kundgørelsens § 12, stk. 2. Ved et skærpet tilsyn forstås efter § 19, stk. 1, et tilsyn der er mere, eller efter omstændighederne betydeligt mere, intensivt end det tilsyn der er fastsat ved § 18.
Et skærpet tilsyn kan kun ske ved fremmøde i detentionen, jf. § 19, stk. 2. Er der iværksat et skærpet tilsyn, skal det noteres i detentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjenestemand der har udført tilsynet, jf. § 19, stk. 3. (Det skal angives ved et S, jf. angivelsen på detentionsrapporten ovenover tilsynsrubrikkerne).
I detentionsrapporten er der en rubrik til angivelse af tidspunktet for indsættelse i detentionen. Den detentionsrapport som politiet i Horsens anvender, har imidlertid ikke – ligesom blanket P152 – forskellige felter til angivelse af henholdsvis den foreløbige og den endelige detentionsanbringelse.
Jeg henviser til min anmodning under pkt. 2 om oplysning om hvorvidt det dér anførte giver politimesteren anledning til justering af blanketten.
Tidspunktet for anbringelse i detentionen er angivet i alle tilfælde på nær et (en anbringelse den 4. december 2003).
Da der er tale om et enkeltstående tilfælde hvor der mangler notat om tidspunktet for anbringelse i detentionen, giver det mig ikke grundlag for at foretage mig noget.
I alle tilfælde er tilsynsskemaet nederst på rapporten udfyldt.
Ved undersøgelse af spørgsmålet om overholdelse af bestemmelsen i kundgørelsens § 18 er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i tidspunktet for den foreløbige anbringelse. Det er imidlertid ikke muligt, da den detentionsblanket som politiet i Horsens anvender, ikke indeholder rubrikker til henholdsvis foreløbig og endelig anbringelse i detentionen.
Indtil den tilbageholdte er undersøgt af en læge, er anbringelsen i detentionen som angivet i kundgørelsens § 12, stk. 2, foreløbig.
I et tilfælde fremgår det som tidligere nævnt ikke om der var lægetilsyn med den tilbageholdte. I et andet tilfælde fremgår tidspunktet for indsættelse i detentionen som nævnt ovenfor ikke (anbringelsen den 4. december 2003). Visitation fandt i dette tilfælde sted kl. 15.40, og det er i tilsynsrubrikkerne noteret at første tilsyn i detentionen fandt sted kl. 16.10. Dette tidspunkt er sammenfaldende med tidspunktet for lægens udtagelse af blodprøve. Af brevet af 22. januar 2004 fra politimesteren fremgår det at den pågældende (først) efter udtagelsen af blodprøven blev indsat i detentionen. Der var således så vidt ses ingen foreløbig detentionsanbringelse i dette tilfælde. I alle de øvrige tilfælde fandt lægetilsyn sted efter anbringelsen i detentionen. Det angivne tidspunkt for indsættelse i detentionen er således i disse 7 tilfælde tidspunktet for den foreløbige anbringelse (som varede indtil lægetilsynet havde fundet sted.)
Første tilsynsnotat er i 2 tilfælde angivet til henholdsvis 2 minutter før og 2 minutter efter anbringelsen i detentionen og er således reelt tidsmæssigt sammenfaldende med tidspunktet for indsættelsen i detentionen. (I det tilfælde hvor det er angivet til 2 minutter før anbringelsen, går jeg ud fra at der er tale om en upræcis udfyldelse af detentionsrapporten). Da selve detentionsanbringelsen ikke udgør et tilsyn, jf. kundgørelsens § 18, stk. 2, sidste pkt., har jeg ved min vurdering af om der har været forholdt i overensstemmelse med § 18, set bort fra det pågældende tilsyn.
Om intensiteten af tilsynene henviser jeg til det som jeg har anført nedenfor under pkt. 2.5.4.
Det første tilsyn er i alle tilfælde på nær ét foretaget inden for 30 minutter efter anbringelsen i detentionen. Det ene tilfælde er en anbringelse den 7. december 2003 kl. 1.45 hvor første tilsyn fandt sted 45 minutter efter indsættelsen i detentionen. I den mellemliggende periode var der imidlertid lægetilsyn (22 minutter efter anbringelsen). Første tilsyn efter lægeundersøgelsen fandt således sted 23 minutter efter denne undersøgelse.
Den blanket som politiet i Horsens anvender, indeholder i modsætning til blanket P152 et felt til angivelse af tidspunktet for udtagelse af detentionen. I 4 tilfælde er der imidlertid ikke notat i denne rubrik. I 2 af disse tilfælde fremgår løsladelsestidspunktet heller ikke af detentionsrapporten (anbringelser den 6. december 2003 kl. 3.25 og den 4. december 2003). Tidspunktet for udlevering af effekter fremgår dog i det ene tilfælde, og jeg lægger til grund at der skete løsladelse på dette tidspunkt.
Tidspunktet for udtagelse af detentionen er således angivet i 5 tilfælde, og i 3 af de øvrige tilfælde er løsladelsestidspunktet oplyst eller kan udledes af andre oplysninger. Med hensyn til vurdering af sidste tilsyn i forhold til løsladelsen (i disse 3 tilfælde) er jeg opmærksom på at der fra det tidspunkt hvor den tilbageholdte udtages af detentionen, og til vedkommende løslades, medgår tid til udlevering af eventuelle inddragne effekter og penge mv., til eventuelt toiletbesøg mv. og til eventuel afhøring.
I 3 af de 5 tilfælde hvor tidspunktet for udtagelse af detentionen fremgår, gik der henholdsvis 15 minutter (i 2 tilfælde) og 30 minutter mellem det sidste noterede tilsyn og udtagelsen af detentionen. I de 2 andre tilfælde gik der henholdsvis 40 og 55 minutter (begge anbringelser af 7. december 2003, henholdsvis kl. 15.15 og 1.45).
For så vidt angår de 3 tilfælde hvor løsladelsestidspunktet er oplyst eller kan udledes, gik der henholdsvis 1 time og 15 minutter (fra sidste tilsyn til udlevering af effekter), 1 time og 32 minutter og 2½ time fra sidst noterede tilsyn til løsladelsestidspunktet. Ifølge detentionsrapporten har der således – tilsyneladende – ikke været ført tilsyn inden for de sidste 45 minutter før udtagelse af detentionen/løsladelse.
Det er efter min opfattelse beklageligt at der for så vidt angår anbringelsen den 7. december 2003 kl. 1.45 og så vidt ses også i de 3 sidstnævnte tilfælde (anbringelser den 6. december 2003 kl. 3.25, den 30. november 2003 kl. 6.38 og den 7. december 2003 kl. 18.05) enten ikke er ført tilsyn med de tilbageholdte i den sidste del af anbringelsen eller ikke er gjort notat herom.
2.5.3. Intervallet mellem tilsyn
I 7 af de 9 tilfælde som min gennemgang angår, har der været ført tilsyn med et interval på højst en halv time.
I alle 7 tilfælde er notat om tilsyn ført med (præcis) 30 minutters interval ved angivelse af minuttallene 00 og 30. Jeg ser herved bort fra det noterede første og i et tilfælde de to første tilsyn i enkelte af disse sager. Der synes således ikke på noget tidspunkt at have været forhold der har bevirket at tilsyn ikke har kunnet foretages med højst/præcis 30 minutters mellemrum eller præcis kl. halv og hel.
Dette kan umiddelbart virke påfaldende.
For så vidt angår de 2 resterende tilfælde er de fleste tilsyn sket med intervaller på højst 30 minutter. I det ene tilfælde (en anbringelse den 6. december 2003 kl. 3.25) er der i to tilfælde gået henholdsvis 40 og 55 minutter mellem tilsyn som der var i alt 11 af, og i det andet tilfælde (en anbringelse den 30. november 2003, kl. 21.07) skete 6 tilsyn ud af i alt 17 med intervaller på mere end 30 minutter. Ved 5 tilsyn var der (dog kun) tale om intervaller på mellem 35 og 43 minutter, mens der i det sidste tilfælde gik en time.
Da der kun er få fravigelser af 30-minuttersreglen, og der generelt set ikke har været tale om væsentlige overskridelser, giver det mig ikke grundlag for at foretage mig mere.
Som nævnt skal der føres et skærpet tilsyn med den tilbageholdte mens anbringelsen er foreløbig, jf. kundgørelsens § 12, stk. 2. Ved et skærpet tilsyn forstås efter § 19, stk. 1, et tilsyn der er mere, eller efter omstændighederne betydeligt mere, intensivt end tilsyn efter § 18. Et skærpet tilsyn kan kun ske ved fremmøde, jf. § 19, stk. 2.
Jeg lægger som nævnt ovenfor til grund at der skete en foreløbig detentionsanbringelse i (i hvert fald) 7 tilfælde, mens der i et tilfælde ikke skete foreløbig anbringelse. Det sidste tilfælde (som parentesen hentyder til) drejer sig om det tilfælde hvor der mangler oplysning om hvorvidt der var lægetilsyn. Første tilsyn fandt sted 25 minutter efter indsættelsen i detentionen, og dette tilsyn (og også det næste tilsyn) er i detentionsrapporten noteret som tilsyn ved fremmøde, men ikke som skærpet tilsyn.
I 2 af de 7 tilfælde hvor der var foreløbig detentionsanbringelse, gik der 35 minutter fra indsættelse i detentionen til lægetilsynet fandt sted. I alle de andre tilfælde gik der under 30 minutter. Den foreløbige detentionsanbringelse strakte sig således kun i 2 tilfælde ud over en halv time, og kun med 5 minutter.
I alle de tilfælde hvor anbringelsen blev endelig inden for en halv time, dvs. i 5 af de 7 tilfælde, var første tilsyn med den tilbageholdte efter anbringelsen lægetilsynet, og det fandt sted mellem 13 og 23 minutter efter anbringelsen.
I de 2 øvrige tilfælde er der ført tilsyn mellem den foreløbige og den endelige anbringelse i detentionen. Tilsyn er i begge tilfælde sket 20 minutter efter anbringelsen i detentionen og således med et mindre interval end udgangspunktet i kundgørelsens § 18, stk. 1, på 30 minutter. Tilsynene er ikke angivet som skærpede tilsyn, men som tilsyn ved fremmøde i det ene tilfælde og elektronisk tilsyn i det andet tilfælde.
Da tilsyn i den periode hvor anbringelsen er foreløbig, skal ske ved personligt fremmøde, jf. kundgørelsens § 12, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, er det beklageligt at tilsynet i det ene tilfælde (en anbringelse den 6. december 2003 kl. 22.40) er sket elektronisk.
Det er beklageligt at der ikke er ført skærpet tilsyn med de pågældende under den foreløbige anbringelse, jf. kundgørelsens § 19, stk. 1.
Der er i 3 tilfælde oplysning om skærpede tilsyn som alle var tilsyn efter at der havde fundet lægetilsyn sted. Ved anbringelsen den 7. december 2003 kl. 1.45 var første tilsyn efter lægeundersøgelsen elektronisk og næste tilsyn skærpet. Karakteren af det næste tilsyn fremgår ikke, men alle senere tilsyn var elektroniske. Ved anbringelsen den 6. december 2003 kl. 22.40 blev 8 elektroniske tilsyn afløst af et skærpet, hvorefter tilsynene igen overgik til at være elektroniske. Ved anbringelsen den 5. december 2003 var der først et tilsyn ved fremmøde, dernæst et elektronisk tilsyn og derefter 6 tilsyn som er noterede som skærpede. Karakteren af de efterfølgende tilsyn fremgår ikke. I ingen af de 3 tilfælde er der oplysninger i lægeerklæringen eller i detentionsrapporten om at der skulle finde skærpet tilsyn sted. De skærpede tilsyn er sket efter og med intervaller på 30 minutter.
Jeg anmoder om oplysning om hvorfor der blev ført skærpet tilsyn på de pågældende tidspunkter, og på hvilken måde disse tilsyn var skærpede.
Som anført ovenfor skal navnet på den polititjenestemand der har udført tilsynet, noteres i detentionsrapporten, jf. kundgørelsens § 18. Det er dog tilstrækkeligt at anføre initialer eller tjenestenummer hvis det er tilstrækkelig til at man på en sikker måde, f.eks. via POLSAS, kan identificere de pågældende polititjenestemænd, jf. pkt. 2.4.2.
I alle tilfælde er der gjort notat om de tilsyn der er udført, ved angivelse af tidspunkterne (klokkeslæt) for de enkelte tilsyn. I få tilfælde er initialer på den der har udført tilsynet, tillige anført. Det er ovenover tilsynsrubrikkerne udtrykkeligt anført at tilsynsførendes initialer skal anføres.
Det er beklageligt at der kun i få tilfælde er notat om hvem der har udført tilsynet, jf. (også) kundgørelsens § 18, stk. 5. Jeg går ud fra at politimesteren i forbindelse med orientering af de relevante medarbejdere om det jeg har anført vedrørende overholdelse af kundgørelsens § 22, stk. 1, vil overveje at indskærpe pligten til at anføre hvem der har udført tilsynet.
De to første tilsyn skal som nævnt ifølge kundgørelsens § 18, stk. 2, ske ved fremmøde i detentionen.
Rigspolitichefen og Justitsministeriet har i sagen vedrørende min inspektion den 24. oktober 2001 af detentionen i Slagelse tilsluttet sig min fortolkning af bestemmelsen hvorefter den sigter til tilsyn efter lægeundersøgelsen. Uanset om der under den foreløbige detentionsanbringelse har været to tilsyn ved fremmøde, skal der således i alle tilfælde ske tilsyn ved fremmøde de første to gange efter lægeundersøgelsen (den endelige detentionsanbringelse). Selve lægetilsynet kan ikke medregnes i de to tilsyn.
I sagen vedrørende min inspektion af detentionen i Slagelse oplyste Rigspolitichefen endvidere (i en udtalelse af 20. august 2002) at rigspolitiet i en skrivelse til politikredsene havde præciseret at der skal være udført to personlige tilsyn af en detentionsanbragt efter lægeundersøgelse inden man kan benytte den elektroniske overvågning, og at rigspolitiet ved revision af kundgørelsen ville foretage en præcisering af kundgørelsens § 18, stk. 2.
Med nogle undtagelser er det ved tilsynene angivet hvilken type tilsyn der var tale om (tilsyn ved fremmøde, elektronisk eller skærpet tilsyn).
I de fleste tilfælde er tilsynene ført elektronisk. Det første tilsyn efter indsættelsen i detentionen er kun i 3 tilfælde sket ved fremmøde. Jeg ser også i denne sammenhæng bort fra "tilsyn" som er noteret på det tidspunkt hvor den tilbageholdte blev anbragt i detentionen, og – som det fremgår af ovenstående – tilsyn som er sammenfaldende med lægetilsynet. Kun i 3 af de 9 tilfælde er der sket personligt fremmøde ved de 2 første tilsyn efter den endelige anbringelse i detentionen (lægeundersøgelsen). Jeg medregner her anbringelsen den 5. december 2003 hvor de 6 første tilsyn efter den endelige anbringelse er noteret som skærpede tilsyn, idet jeg går ud fra de er foretaget ved personligt fremmøde, jf. kundgørelsens § 19, stk. 2.
Det er beklageligt at kundgørelsen kun er overholdt i 3 af de 9 tilfælde på dette punkt – og det på trods af at Rigspolitichefen i en skrivelse til politikredsene har præciseret at der skal være udført 2 personlige tilsyn af en detentionsanbragt efter lægeundersøgelse inden man kan benytte den elektroniske overvågning. Jeg henstiller til politimesteren at indskærpe pligten til personligt fremmøde de første 2 gange der efter endelig anbringelse i detentionen udføres tilsyn med den detentionsanbragte.
Så længe en tilbageholdt er anbragt foreløbigt i detentionen, skal tilsyn som nævnt føres ved fremmøde og som skærpet tilsyn. Jeg henviser til pkt. 2.5.4.
Der er i intet tilfælde angivet bemærkninger i feltet under tilsynsrubrikkerne. Jeg henviser til min anmodning under pkt. 2 om oplysning om hvorvidt det dér anførte giver politimesteren anledning til justering af blanketten der ikke – ligesom blanket P152 – har felter specifikt til bemærkninger i forbindelse med tilsyn.
Efter kundgørelsens § 18, stk. 6, kan der i politikredsene fastsættes lokale bestemmelser om tilsynets forløb. Sådanne bestemmelser må dog ikke være lempeligere end kundgørelsens regler.
Jeg anmoder politimesteren om at oplyse om der er fastsat sådanne lokale bestemmelser og i givet fald vedlægge kopi heraf.
Efter kundgørelsens § 20 skal tidspunktet for løsladelsen fremgå af detentionsrapporten og af POLSAS.
I 7 af de 9 tilfælde er der angivet et løsladelsestidspunkt i detentionsrapporten.
Jeg har ikke modtaget udskrifter fra POLSAS, men jeg går ud fra at løsladelsestidspunktet i alle tilfælde (tillige) er angivet heri.
Efter § 21, stk. 1, i kundgørelsen skal den tilbageholdte efter udtagelse af detentionen vejledes om adgangen til at klage til Justitsministeriet over detentionsanbringelsen, om muligheden for at få en skriftlig begrundelse for anbringelsen og om muligheden for alkoholafvænning og -behandling.
Vejledning skal ske ved udlevering af Rigspolitichefens pjece "Hvor går du hen, når du går ud?" – som er udsendt i en ny revideret udgave i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye kundgørelse – eller en lokalt udarbejdet pjece/blanket der indeholder de nævnte oplysninger.
Særlige forhold kan dog gøre at vejledning i et konkret tilfælde helt eller delvist kan undlades. Jeg sigter her til tilfælde hvor den pågældende ved tidligere lejligheder har modtaget vejledning, og til tilfælde hvor den detentionsanbragte udviser direkte modvilje mod at blive vejledt – eventuelt ved ikke at ville tage imod en pjece om alkoholafvænning og -behandling.
Efter kundgørelsens § 21, stk. 2, skal det i detentionsrapporten anføres at pågældende er vejledt i overensstemmelse med stk. 1 ved udlevering af pjece/blanket. Den detentionsrapport som Rigspolitichefen har udfærdiget, indeholder i overensstemmelse hermed en rubrik til angivelse af hvem der har udleveret pjece/blanket til den tilbageholdte. I den blanket som politiet i Horsens anvender, skal det blot afkrydses om pjece/blanket er udleveret.
I et af de 9 tilfælde er rubrikken i detentionsrapporten til angivelse af at pjece/blanket er udleveret til den tilbageholdte, ikke udfyldt.
Da der er tale om et enkeltstående tilfælde, giver det mig ikke grundlag for at foretage mig noget.
Jeg beder om at politimesterens udtalelser mv. tilbagesendes gennem Justitsministeriet således at ministeriet kan komme med bemærkninger hertil.
4. Underretning
Denne rapport sendes til Politimesteren i Horsens, Justitsministeriet, Rigspolitichefen og Folketingets Retsudvalg.
Lennart Frandsen
Inspektionschef