Den 18. juni 2003 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 7. april 2003 af detentionslokalerne på politistationen i Silkeborg. I rapporten bad jeg Politimesteren i Silkeborg om oplysninger mv. vedrørende nærmere angivne forhold.
Jeg modtog herefter udtalelser af 15. juli 2003 og 19. november 2003 fra henholdsvis Politimesteren i Silkeborg og Justitsministeriet. Den 6. april 2004 har en af mine medarbejdere telefonisk modtaget yderligere oplysninger fra Politimesteren i Silkeborg.
Jeg skal herefter meddele følgende:
Ad punkt 1. Detentionslokalerne
Under inspektionen henstillede jeg at trådnettet (med forholdsvis store huller - en diameter på mere end 7 mm) der dækker de blændede vinduer i begge detentionslokalerne, burde tages ned eller blive dækket med en plade idet der var mulighed for at fastgøre genstande med henblik på selvmordsforsøg. I min endelige rapport bad jeg politimesteren oplyse om dette var sket.
I den endelige rapport henviste jeg til at sikkerheden i de grønlandske arrester/detentioner på min foranledning nogle år tidligere var blevet gennemgået, og til at Rigspolitichefen i den forbindelse blev gjort opmærksom på at der både i grønlandske og danske detentioner var ventilationsriste (af en størrelse på 10 x 10 cm med kvadratiske huller på 8 x 8 mm) som kunne udgøre en sikkerhedsrisiko i forhold til detentionsanbragte personer der måtte forsøge at begå selvmord ved hængning. Rigspolitichefen anmodede derfor i et brev af 23. september 1998 alle politikredse om at sende oplysninger om kredsenes ventilationsriste, herunder om den eventuelle sikkerhedsrisiko ved ristene.
På baggrund af de indberetninger som Rigspolitichefen herefter modtog fra politikredsene, og en vurdering foretaget af afdeling E i rigspolitiet, besluttede Rigspolitichefen at de i indberetningerne nævnte ventilationsriste skulle udskiftes. Der var tale om hulstørrelser helt ned til 1,5 cm, men overvejende målte hullerne imellem 7 og 10 mm.
Politimesteren har oplyst at de pågældende trådnet er blevet dækket med nye ventilationsriste/trådnet med meget mindre huller end de oprindelige, og at der således ikke længere skulle være nogen sikkerhedsrisiko ved ventilationsristene/trådnettene.
Jeg tager det oplyste til efterretning.
Jeg konstaterede under inspektionen at der ikke var installeret brandmeldere i detentionslokalerne. I min endelige rapport henstillede jeg at politimesteren foranledigede at der blev etableret brandmeldere i detentionslokalerne.
Politimesteren har oplyst at han i brev af 2. juli 2003 har ansøgt Rigspolitichefen om at lade udføre (betale for) etablering af brandmeldere i detentionslokalerne.
Den 6. april 2004 har politimesteren telefonisk oplyst at rigspolitiet den 9. februar 2004 aflagde besøg på politistationen og i den forbindelse tilkendegav at der inden for få måneder (af et firma som rigspolitiet på landsplan ville engagere) ville blive etableret brandmeldere i detentionslokalerne. Dette var den 6. april 2004 endnu ikke sket.
Jeg tager det oplyste til efterretning og går ud fra at der i overensstemmelse med Rigspolitichefens tilkendegivelse nu er eller inden for kort tid vil blive etableret brandmeldere i detentionslokalerne.
Under inspektionen udtalte jeg kritik af de åbne gab/revner mellem stålplader og vægge i detentionslokalerne idet disse kunne anvendes til fastgørelse af genstande som var egnede til suicidalforsøg, og jeg henstillede at hullerne mellem plader og vægge blev lukket. Jeg henviste også i denne forbindelse til Rigspolitichefens ovenfor nævnte sag om ventilationsriste i detentioner.
I den endelige rapport bad jeg politimesteren oplyse hvad der var foretaget i anledning af min henstilling.
Politimesteren har oplyst at alle åbne gab/revner i begge detentionslokaler er blevet lukket og således ikke kan anvendes til fastgørelse af genstande.
Jeg tager det oplyste til efterretning.
Politimesteren oplyste under inspektionen at man ville overveje at dække alle de cylinderformede huller ved siden af detentionslokalernes døre til med trådnet. Jeg bad i den endelige rapport politimesteren om at oplyse om ventilationshullerne var blevet dækket til med trådnet.
Politimesteren har den 6. april 2004 telefonisk oplyst at dette er sket.
Jeg tager det oplyste til efterretning.
I brevet af 15. juli 2003 oplyste politimesteren desuden at Rigspolitichefen var ansøgt om bevilling til at etablere elektrisk ventilation i detentionslokalerne. Den 6. april 2004 har politimesteren telefonisk oplyst at dette er sket.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Justitsministeriet har vedrørende detentionslokalernes fysiske forhold generelt konstateret at politimesteren enten har taget initiativ til eller søgt bevilling til at få foretaget ændringer i overensstemmelse med henstillingerne i min endelige rapport.
Ad punkt 2. Rapportgennemgang
I den endelige rapport om inspektionen spurgte jeg politimesteren om hvorfor den lokale blanket som på politistationen anvendes til detentionsrapporter, ikke som Rigspolitichefens blanket 125 indeholder et felt til angivelse af om vedkommende er indsat i detentionen, overgivet til andre (f.eks. bragt hjem), indbragt til hospital eller til forsorgshjem eller lignende.
Jeg henviste til at det af Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til Rigspolitichefens kundgørelse II af 27. juni 2001 om detentionsanbringelse af berusede personer fremgår at lokalt udfærdigede blanketter (i udfyldt stand) skal indeholde de samme oplysninger som blanket P152.
Politimesteren har i sin udtalelse af 15. juli 2003 oplyst at felterne til angivelse af om vedkommende er indsat i detentionen, overgivet til andre (f.eks. bragt hjem), indbragt til hospital eller til forsorgshjem eller lignende af pladsmæssige årsager ikke er medtaget, og at politiet alene udfærdiger en detentionsrapport såfremt den tilbageholdte rent faktisk indsættes i detentionen. Videre har politimesteren oplyst at de berusede tilbageholdte som bringes til hospital, forsorgshjem eller hjemmet, alene bliver opdateret i kriminalregisteret "med stamoplysninger som anholdte og med en disposition med oplysning om anbringelsessted".
Justitsministeriet har i brev af 19. november 2003 anført følgende:
"...
Politimesteren har i den anledning oplyst, at feltet af pladsmæssige årsager ikke er medtaget, idet politiet i Silkeborg alene udfærdiger detentionsrapport, såfremt den tilbageholdte rent faktisk indsættes i detentionen.
Justitsministeriet skal i den anledning bemærke, at det fremgår af detentionskundgørelsens § 1, stk. 4, at detentionsblanketten skal anvendes ved alle tilbageholdelser omfattet af kundgørelsens § 1, stk. 2 nr. 1- 4. Blanketten skal således også anvendes ved for eksempel hjembringelse af berusede personer, der er til fare for sig selv. Transport af personer, der ikke omfattes af kundgørelsens § 1, stk. 1, er derimod ikke omfattet af kundgørelsen, og der er derfor ikke noget krav om anvendelsen af detentionsblanketten P152 eller en lokalt udformet blanket i disse tilfælde. Justitsministeriet har indskærpet dette over for politimesteren.
Justitsministeriet skal endvidere henvise til Rigspolitichefens rundskrivelse af 28. juni 2001, hvoraf det fremgår, at ’såfremt kredsen på grund af lokale behov ønsker at udfærdige en lokal blanket, skal de oplysninger, der er angivet i detentionsrapporten, fremgå af den lokalt udfærdigede blanket.’
Justitsministeriet har på den baggrund opfordret politimesteren til enten at anvende Rigspolitichefens blanket P152 eller udfærdige den lokale blanket, så den indeholder de samme oplysninger som blanket P 152.
..."
Det er beklageligt at politimesteren ikke hidtil har handlet i overensstemmelse med detentionskundgørelsens § 1, stk. 4.
Jeg går ud fra at politimesteren har fulgt Justitsministeriets indskærpelse og nu gør brug af blanketten i alle de tilfælde der er omfattet af kundgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1-4, jf. § 1, stk. 4.
Jeg går også ud fra at politimesteren har fulgt Justitsministeriets opfordring til enten at anvende Rigspolitichefens blanket P152 eller ændre den lokale blanket således at den indeholder samme felter som Rigspolitichefens blanket P152.
Jeg foretager herefter ikke videre vedrørende dette.
I den endelige rapport udtalte jeg at det er beklageligt at politiet i ingen af de gennemgåede rapporter havde udfyldt alle punkter i detentionsrapporten, jf. detentionskundgørelsens § 22, stk. 1. Jeg nævnte at Rigspolitichefen i et brev af 15. januar 2003 til Politidirektøren i København og samtlige politimestre på baggrund af Folketingets Ombudsmands inspektioner af politikredsenes detentioner har indskærpet vigtigheden af at bestemmelserne i kundgørelsen følges, herunder at samtlige punkter i detentionskundgørelsen udfyldes.
Jeg henstillede til politimesteren at indskærpe notatpligten efter kundgørelsens § 22, stk. 1, over for de relevante medarbejdere og bad om underretning om hvad der skete i anledning af min henstilling.
Politimesteren har oplyst at notatpligten efter kundgørelsens § 22, stk. 1, er blevet indskærpet over for alle relevante medarbejdere, og at "kvalitetskontrollen, som udføres af sekretariatslederen, er blevet skærpet".
Justitsministeriet har udtalt at ministeriet finder det beklageligt at der i de omhandlede tilfælde ikke er handlet i overensstemmelse med detentionskundgørelsens regler om notatpligt. Justitsministeriet har i den forbindelse henholdt sig til det ovennævnte brev af 15. januar 2003 fra Rigspolitichefen. Videre har Justitsministeriet udtalt at ministeriet da politimesteren har oplyst at kundgørelsens regler om notatpligt er indskærpet over for det relevante personale, ikke foretager yderligere.
Jeg tager - som Justitsministeriet - det af politimesteren oplyste om at notatpligten og kontrollen med overholdelsen heraf er blevet indskærpet over for de relevante medarbejdere, til efterretning og foretager mig herefter ikke videre vedrørende dette.
I den endelige rapport bad jeg politimesteren oplyse om det var korrekt at der den 22. februar 2003 på samme tid var to personer i både detentionslokale 1 og 2, eller om der eventuelt blev gjort brug af politistationens venterum. Jeg konstaterede samtidig at dette i givet fald ikke svarede til de oplysninger om varigheden af ophold i venterummene som jeg modtog under min inspektion af venterummene på politistationen.
Politimesteren har oplyst følgende:
"...
Det er korrekt, at der den 22. feb. 2003 var anbragt 2 personer på samme tid i detention 2.
Der blev anholdt 3 berusede personer samtidig i nærheden af politistationen. De 2 af dem, nemlig Ap.nr. 82 og 83 blev begge indsat i detention 2, idet det skønnedes ubetænkeligt, mens Ap.nr. 81 blev indsat i detention 1.
Da detention 1 på et senere tidspunkt skulle anvendes til Ap.nr. 84, blev Ap.nr. 81, der var den yngste og den af de tilbageholdte, som var mindst beruset, overført til venterum 2 som en nødløsning, idet det skønnedes betænkeligt at have både Ap.nr. 81 og Ap.nr. 84 anbragt i samme detentionsrum. Det sker yderst sjældent, at en sådan nødløsning må effektueres, og i det aktuelle tilfælde blev der anbragt en madras på gulvet i venterum 2, så Ap.nr. 81 kunne ligge ned og sove.
Der findes både forsorgshjem, arrest og sygehus i Silkeborg, men ingen af disse steder ønsker man at modtage berusede personer.
..."
Justitsministeriet har i brev af 19. november 2003 blandt andet anført følgende:
"Justitsministeriet har noteret sig, at politimesteren har oplyst, at der findes både forsorgshjem, arrest og sygehus i Silkeborg, men at ingen af disse steder [ønsker] at modtage berusede personer. Det fremgår ikke af politimesterens udtalelse, om politiet har søgt at anbringe den pågældende person på anden måde.
Justitsministeriet skal i den anledning bemærke, at venterum er indrettet med henblik på anbringelse af personer i ganske kort tid. Ministeriet kan således tilslutte sig Rigspolitichefens udtalelse i sagen om Folketingets Ombudsmands inspektion af detentionen i Kolding, hvoraf det fremgår, at anbringelse af berusere i venterum i længere tid og alene med tilsyn efter detentionskundgørelsens forskrifter ikke bør finde sted. Rigspolitichefen har udsendt denne udtalelse i en rundskrivelse til politikredsene den 22. oktober 2003.
Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at Rigspolitichefen i rundskrivelse af 28. juni 2001 har opfordret politiet til i stigende omfang at bringe den berusede person til hjemmet, hvis der er sikkerhed for, at der i hjemmet er tilstedeværende voksne, som på forsvarlig måde kan tage sig af den pågældende, og hvis politiet ud fra et ressourcesynspunkt har mulighed for at benytte sig af denne fremgangsmåde. En sådan fremgangsmåde kan eventuelt løse et konkret problem med fyldte detentionslokaler.
Justitsministeriet har henledt politimesterens opmærksomhed på de to ovennævnte rundskrivelser."
I en opfølgningsrapport af 12. august 2003 vedrørende den af Justitsministeriet nævnte inspektion af detentionen i Kolding udtalte jeg følgende:
"...
Berusede personer der skal anbringes i politiets varetægt, skal anbringes i de hertil indrettede detentioner og ikke i venterum eller lignende. Jeg kan ikke afvise at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt med en anden kortvarig placering af en beruset et andet sted, men der er da ikke tale om hverken en foreløbig eller en endelig detentionsanbringelse hvor det end måtte være (venterum eller andet sted). Hvis der sker en sådan kortvarig placering i f.eks. et venterum, må der iværksættes næsten konstant personlig overvågning eller personlig overvågning med ganske korte intervaller.
..."
Det er denne udtalelse som Rigspolitichefen tilsluttede sig i den af Justitsministeriet nævnte rundskrivelse af 22. oktober 2003 til politikredsene.
Den 15. januar 2004 har ombudsmanden desuden i en konkret sag (j.nr. 2003-1880-617) udtalt sig om overnatning i venterum. Der var tale om at en varetægtsarrestant på grund af pladsmangel natten over havde været placeret i et venterum. Ombudsmanden lagde i udtalelsen af 15. januar 2004 på baggrund af indhentede udtalelser fra henholdsvis den pågældende politimester, Rigspolitichefen og Justitsministeriet til grund at det var myndighedernes opfattelse at politiets venterum ikke kan anvendes til overnatning. Ombudsmanden erklærede sig enig i dette.
Ombudsmanden udtalte videre at han forstod myndighedernes udtalelser således at det var myndighedernes opfattelse at anbringelsen af den pågældende i venterummet i tiden fra den 10. december 2002 kl. 19.30 til den 11. december 2002 kl. 9.45 var beklagelig. Ombudsmanden erklærede sig ligeledes enig i denne opfattelse.
På grund af helt særlige og konkrete omstændigheder - blandt andet EU-topmødet og det forhold at der ikke var plads til den pågældende i nærliggende arresthuse - fandt hverken Rigspolitichefen, Justitsministeriet eller ombudsmanden imidlertid grundlag for at udtale kritik af at den pågældende politimester havde anbragt arrestanten i et venterum natten over.
På baggrund af de foreliggende oplysninger (i denne sag) må jeg konstatere at personen under AP.nr. 81/03 kl. 2.25 blev anbragt i venterum nr. 2 (i detentionsrapporten er anført følgende; "kl. 0225 overført til V2 / JJJ") hvorfra (går jeg - i mangel på oplysninger om eventuel tilbageførsel til et detentionslokale - ud fra) han blev løsladt kl. 11.30.
Der er således ligesom i ovennævnte sag tale om at den pågældende natten over var placeret i venterummet.
Om tilsyn med den pågældende er der (på detentionsrapportens dertil egnede bagside) kun gjort notat om tilsyn i perioden fra kl. 2.45 til kl. 5.20. I perioden fra den foreløbige anbringelse kl. 2.00 indtil der kl. 2.40 fandt lægeundersøgelse sted, er der ikke gjort notat om tilsyn. I perioden fra kl. 2.45 til kl. 5.20 blev den pågældende tilset med intervaller mellem 15 og 35 minutter. Heraf er (kun) 3 (blandt andre de 2 første) af de 7 førte tilsyn sket ved fremmøde - der er ikke efter det anførte blevet ført skærpet tilsyn (dette angives i givet fald med "S" på bagsiden af detentionsrapporten) med den pågældende. Om den pågældende blev tilset fra kl. 5.20 frem til kl. 11.35 hvor han efter det oplyste blev løsladt, fremgår ikke af detentionsrapporten. Jeg henviser vedrørende tilsyn i det hele til det anførte under punkt 2.5. i den endelige rapport. Jeg henviser videre til det vedrørende punkt 2.5. anførte i denne rapport. Det fremgår heraf blandt andet at jeg - uanset de manglende notater om tilsyn - på baggrund af politimesterens oplysninger om praksis vedrørende tilsyn har lagt til grund at der i blandt andre denne sag så vidt muligt er handlet i overensstemmelse med kundgørelsens regler om med hvilke intervaller der skal føres tilsyn. Disse regler vedrører imidlertid personer anbragt i detentionslokaler.
Som anført af Justitsministeriet fremgår det ikke af sagen om politiet konkret har forsøgt at anbringe den pågældende andre steder, herunder på forsorgshjem, sygehus eller i hjemmet. Det bemærkes at det af lægeerklæringen vedrørende den pågældende fremgår at han bor i et psykiatrisk udslusningscenter, samt at han lider af skizofreni.
Jeg finder det under de givne omstændigheder og på baggrund af det ovenfor anførte kritisabelt at den pågældende - uanset at der som anført af politimesteren var tale om en nødløsning - overnattede i venterummet.
Jeg mener også at det er meget beklageligt at politimesteren i en situation som denne ikke har været mere omhyggelig med at gøre notat om førte tilsyn.
Jeg kan tilslutte mig det ovenfor citerede som Justitsministeriet har anført i brevet af 19. november 2003. Jeg går ud fra at politimesteren fremover vil handle i overensstemmelse med de pågældende rundskrivelser fra Rigspolitichefen og undgå længerevarende placeringer af berusede personer i politistationens venterum.
Videre går jeg ud fra at politimesteren i det omfang det måtte være nødvendigt med en kortvarig placering af en beruset i et venterum, sørger for at iværksætte en sådan personlig overvågning som nævnt i ovenfor citerede ombudsmandsudtalelse afgivet i forbindelse med ombudsmandsinspektionen af detentionen i Kolding.
Politimesteren har som ovenfor citeret anført at det skønnedes ubetænkeligt at anbringe personerne under Ap.nr. 82/03 og 83/03 sammen i detention 2. Det fremgår af detentionskundgørelsens § 16, stk. 1, at der som udgangspunkt kun må indsættes én person i hver detention, men at der i henhold til bestemmelsens stk. 2 under helt ekstraordinære forhold kan anbringes flere personer af samme køn i en detention, og at der i så fald skal føres et skærpet tilsyn med disse personer, jf. detentionskundgørelsens § 19.
På detentionsrapporterne er der kun gjort notat om førte tilsyn i perioderne fra henholdsvis kl. 2.25 (Ap.nr. 83/03) og kl. 3.00 (Ap.nr. 82/03) til kl. 5.20, og der har efter det anførte i denne periode ikke været ført skærpet tilsyn (som anført netop ovenfor angives dette med "S" på bagsiden af detentionsrapporten) med de pågældende.
Det er meget beklageligt at politimesteren heller ikke i dette tilfælde hvor to har været anbragt i et detentionslokale samtidig, har overholdt notatpligten, og at politimesteren tilsyneladende ikke har overholdt kundgørelsens § 19 om skærpet tilsyn.
Også på baggrund af det under punkt 2.5. anførte om at politimesteren over for alle relevante medarbejdere, især vagthavendegruppen, har oplyst at han har indskærpet reglerne om skærpet tilsyn, går jeg ud fra at politimesteren i fremtidige ekstraordinære situationer hvor det måtte skønnes nødvendigt at anbringe to personer (af samme køn) i samme detentionslokale, vil være opmærksom på at der efter kundgørelsens § 19 skal føres skærpet tilsyn med disse personer.
I den endelige rapport om inspektionen bad jeg politimesteren om at oplyse om der i Silkeborg politikreds i overensstemmelse med Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til kundgørelsen har været foretaget en generel undersøgelse af om der i politikredsen findes forsorgshjem eller lignende som på forsvarlig måde kan tage sig af berusede personer.
Som ovenfor nævnt har politimesteren oplyst at der i Silkeborg findes både forsorgshjem, arrest og sygehus, men at ingen af disse steder ønsker at modtage berusede personer.
Justitsministeriet har ikke udtalt sig herom.
Jeg går ud fra at det oplyste betyder at Politimesteren i Silkeborg har foretaget en nærmere undersøgelse af eksistensen af såvel private som offentlige forsorgshjem mv. i politikredsen og herefter har konstateret at ingen af disse steder ønsker at modtage berusede personer. Jeg foretager på denne baggrund ikke yderligere vedrørende spørgsmålet.
I den endelige rapport bad jeg om oplysning om hvorvidt detentionsrapporten også anvendes og udfyldes for personer der ikke indsættes i detentionen, men overgives til andre (nr. 1), indbringes til hospital (nr. 2) eller indbringes til forsorgshjem eller lignende (nr. 3). Jeg henviste til kundgørelsens § 1, stk. 4, og kundgørelsens bilag 1.
Som det fremgår ovenfor, har politimesteren oplyst at politimesteren ikke hidtil har handlet i overensstemmelse med detentionskundgørelsens § 1, stk. 4. Som det ligeledes fremgår, har Justitsministeriet over for politimesteren indskærpet pligten til anvendelse af detentionsblanketten i alle tilfælde omfattet af kundgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1-4.
Som ovenfor anført går jeg ud fra at politimesteren følger denne indskærpelse, og foretager mig herefter ikke videre vedrørende dette spørgsmål.
Ad punkt 2.2. Lægeundersøgelse
Indledningsvis bemærkes at Justitsministeriet ikke særskilt har udtalt sig vedrørende de nedenfor nævnte punkter, men mere generelt vedrørende blandt andet lægetilkald og tidspunkt for underretning af vagthavende har anført følgende:
"Det fremgår endvidere af inspektionsrapporten, at der ud over tilsidesættelse af notatpligten i en række tilfælde ikke er forholdt i overensstemmelse med detentionskundgørelsens bestemmelser. Det drejer sig blandt andet om bestemmelserne om tidspunkt for underretning af vagthavende, tidspunkt for tilkald af læge, tidsintervallerne mellem tilsyn af detentionsanbragte, skærpet tilsyn med detentionsanbragte inden lægetilsyn, og personligt fremmøde ved de første to tilsyn.
Justitsministeriet finder det beklageligt, at der i de omhandlede tilfælde ikke er handlet i overensstemmelse med detentionskundgørelsens regler. Da politimesteren i sin udtalelse har oplyst, at kundgørelsens regler på baggrund af ombudsmandens inspektionsrapport inden for disse områder er indskærpet over for politikredsens personale, foretager Justitsministeriet sig imidlertid ikke yderligere i anledning heraf."
Ad punkt 2.2.1. Tidspunktet for tilkald af læge
Vedrørende tidspunktet for tilkald af læge bad jeg - blandt andet under henvisning til bestemmelsen i kundgørelsens § 6 - politimesteren om at oplyse nærmere om praksis med hensyn til underretning af vagthavende under transporten til politistationen og tilkald af læge efter denne underretning.
Politimesteren har oplyst at vagthavende normalt via radioen bliver underrettet om en anholdt/tilbageholdt beruset person umiddelbart efter anholdelsen/tilbageholdelsen og før indbringelsen. Videre har politimesteren oplyst at det hænder at anholdelsen/tilbageholdelsen foretages i umiddelbar nærhed af politistationen, og at vagthavende af den grund ikke underrettes før indbringelsen, eller at vagthavende ikke underrettes grundet forglemmelse fra medarbejdernes side. Om lægetilkald har politimesteren oplyst at vagthavende normalt tilkalder lægen når han bliver vidende om at den anholdte/tilbageholdte skal indsættes i detentionen. Videre har politimesteren oplyst at det, da vagthavende i aften- og nattetimerne ofte befinder sig alene på politistationen, på grund af travlhed kan være nødvendigt at prioritere opgaverne, og at det også i visse tilfælde kan være formålstjenligt at den anholdte/tilbageholdte fremstilles for vagthavende inden lægen tilkaldes.
Politimesteren har endelig udtalt at pligten til at underrette vagthavende før indbringelsen og til at tilkalde lægen snarest muligt er blevet indskærpet.
På det foreliggende grundlag har jeg ikke mulighed for at vurdere vagthavendes konkrete prioritering af arbejdsopgaver. Jeg henviser imidlertid igen til at det følger af detentionskundgørelsens § 6 at vagthavende under transporten til politistationen skal underrettes om tilbageholdelsen, at den vagthavende skal tilkalde en læge med henblik på lægeundersøgelse af den tilbageholdte, og at bestemmelsen har til formål at afkorte tiden indtil lægetilsyn kan udføres, jf. pkt. 3, sidste afsnit, i Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001.
Idet politimesteren har oplyst at pligten til at underrette vagthavende og til at tilkalde læge før indbringelsen er blevet indskærpet, og idet jeg går ud fra at personalet hos Politimesteren i Silkeborg fremover som altovervejende hovedregel vil handle i overensstemmelse med detentionskundgørelsens § 6, foretager jeg ikke yderligere vedrørende dette.
Under henvisning til at jeg tidligere (før indførelsen af bestemmelsen i § 6 i detentionskundgørelsen der som nævnt har til formål at fremrykke tidspunktet for lægetilkald) i forbindelse med inspektion af detentioner har udtalt at lægetilkald der sker mere end 10-15 minutter efter indbringelsen til politistationen, ikke er snarest muligt, bad jeg i den endelige rapport politimesteren om en udtalelse om hvorfor der i to tilfælde gik henholdsvis 14 og 46 minutter fra indbringelsen af den tilbageholdte til lægen blev tilkaldt.
Politimesteren har vedrørende det ene tilfælde anført at det skyldtes travlhed at der gik 14 minutter før lægen blev tilkaldt. Vedrørende det andet tilfælde har politimesteren oplyst at man ikke straks kunne få fat i en læge, at den lokale lægevagtsordning først starter kl. 17.00, og at man før det tidspunkt må forsøge at tilkalde en praktiserende læge, hvilket ikke lykkes hver gang.
Jeg må forstå politimesterens oplysninger således at der i tilfældet (med AP.nr. 70) hvor der gik 46 minutter fra indbringelsen til lægetilkald, faktisk blev gjort forsøg på at tilkalde en læge, men at dette først lykkedes efter 46 minutter.
I den pågældende sag er der i detentionsrapporten under rubrikken vedrørende lægetilkald anført "først lægevagt fra kl. 17.00". Der er ikke gjort notat om forudgående forsøg på at tilkalde en læge, og det er derfor ikke muligt for mig at se hvornår der første gang blev forsøgt lægetilkald.
Det er efter min opfattelse beklageligt at der ikke i detentionsrapporten er blevet gjort notat om forudgående, mislykkede forsøg på lægetilkald som jeg på baggrund af politimesterens oplysninger må gå ud fra har fundet sted.
Jeg lægger imidlertid til grund at det første forsøg på lægetilkald i overensstemmelse med detentionskundgørelsen blev gjort straks efter indbringelsen, og tager i øvrigt det af politimesteren oplyste til efterretning.
Ad punkt 2.2.2. Tidspunktet for lægetilsyn i forhold til tilkald
I to sager skete der først lægetilsyn henholdsvis 50 minutter og 1 time og 10 minutter efter tilkaldet. Jeg bad politimesteren om en udtalelse om disse to tilfælde. Jeg bad herunder politimesteren oplyse om det i politikredsen er et generelt problem at foranstalte tilstrækkelig hurtigt lægetilsyn. I givet fald bad jeg politimesteren om at oplyse om eventuelle overvejelser om alternative muligheder for lægetilsyn.
Politimesteren har oplyst at det tilsyneladende skyldtes travlhed (hos lægen, går jeg ud fra) at der (i de to tilfælde) forløb nogen tid (op til 1 time og 10 minutter) efter lægen blev tilkaldt, før lægeundersøgelsen fandt sted.
Videre oplyste politimesteren at det ikke er noget generelt problem at foranstalte tilstrækkelig hurtig lægetilsyn i aften og nattetimerne, idet der lokalt er aftalt en lægevagtsordning gældende fra kl. 17.00 på hverdage, i weekender og på helligdage. I normal arbejdstid kan det være vanskeligt at få tilkaldt en praktiserende læge, men så bringes den anholdte/tilbageholdte af politiet til Silkeborg Centralsygehus til undersøgelse. Der er p.t. ingen overvejelser om alternative muligheder for lægetilsyn.
Jeg tager det oplyste til efterretning.
Jeg går ud fra at politimesteren vil kontakte Rigspolitichefens administrationsafdeling hvis der i politikredsen opstår problemer med at skabe et effektivt lægetilsyn med detentionsanbragte. Jeg henviser til punkt 3 i Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til detentionskundgørelsen.
Jeg foretager herefter ikke videre vedrørende dette.
Ad punkt 2.2.3. Tidspunktet for lægetilsyn i forhold til indbringelse til politistationen
Vedrørende tidspunktet for lægetilsyn set i forhold til tidspunktet for indbringelsen udtalte jeg - på baggrund af detentionskundgørelsen og tidligere udtalelser i rapporter om ombudsmandsinspektioner af detentioner - at det er min opfattelse at lægetilsyn foretaget senere end en time efter indbringelsen ikke er tilstrækkelig hurtigt. Videre udtalte jeg at det derfor er beklageligt at der i to tilfælde gik mere end en time (henholdsvis 1 time og 10 minutter og 1 time og 20 minutter) fra indbringelsen til lægetilsyn blev foretaget. Jeg bad politimesteren om en udtalelse om de to nævnte tilfælde.
Politimesteren har ikke særskilt udtalt sig herom.
Jeg foretager - under henvisning til politimesterens øvrige besvarelser vedrørende lægetilkald og lægetilsyn - ikke videre vedrørende dette.
Ad punkt 2.3. Oplysninger fra kriminalregistret
Jeg udtalte at det er beklageligt at der kun i et tilfælde er sket afkrydsning i rubrikken vedrørende oplysninger fra kriminalregistret, og at udskrift fra kriminalregistret kun i dette ene tilfælde er vedlagt detentionsrapporten, jf. kundgørelsens §§ 22 og 13, stk. 2. Jeg henviste til min henstilling ovenfor under pkt. 2 om indskærpelse af notatpligten og udtalte at jeg gik ud fra at politimesteren i den forbindelse tillige ville indskærpe pligten til at vedlægge udskrift fra kriminalregistret.
Videre udtalte jeg at jeg ikke foretog mig videre vedrørende dette forhold idet jeg gik ud fra at den manglende afkrydsning ikke er udtryk for at der ikke er indhentet oplysninger i kriminalregistret, men at der i alle tilfælde - således også i de konkrete tilfælde - er indhentet sådanne oplysninger i overensstemmelse med kundgørelsens § 13, stk. 2.
Politimesteren har hertil oplyst at der altid indhentes oplysninger i kriminalregistret vedrørende anholdte/tilbageholdte. Videre har politimesteren oplyst at der hos politimesteren er den praksis at udskriften fra kriminalregisteret i de tilfælde hvor der ud over detentionsrapporten udfærdiges politirapport, vedlægges politirapporten. Hvis der ikke udfærdiges politirapport, skal udskriften fra kriminalregistret vedlægges detentionsrapporten.
Politimesteren har desuden oplyst at notatpligten er blevet indskærpet alle relevante medarbejdere.
Justitsministeriet har ikke udtalt sig vedrørende politimesterens ovenfor beskrevne praksis.
Efter min opfattelse er politimesterens praksis ikke i overensstemmelse med detentionskundgørelsens § 13, stk.2, 2. punktum, og § 22, stk. 3, hvoraf det udtrykkeligt fremgår at der forud for detentionsanbringelser fra kriminalregistret skal udprintes oplysninger, og at disse oplysninger skal opbevares sammen med detentionsrapporten (i minimum 2 år).
Som et minimum bør der efter min opfattelse i de tilfælde hvor udskriften fra kriminalregistret alene vedlægges politirapporten, gøres udtrykkeligt notat herom i den dertil egnede rubrik på detentionsrapporten.
Jeg henstiller på den baggrund at politimesteren på dette punkt fremover ændrer praksis således at en udskrift fra kriminalregistret i alle tilfælde lægges på detentionsrapporten, jf. detentionskundgørelsens § 22, stk. 3, eller at der på detentionsrapporten gøres notat om at udskriften findes på politirapporten.
Ad punkt 2.4.1. Fremstilling
Jeg bad politimesteren oplyse hvordan det kunne være at der i to tilfælde var noteret samme tidspunkt for tilbageholdelse og indbringelse, selvom det fremgik af blanketten at de pågældende blev pågrebet uden for politistationen.
Politimesteren har oplyst at de pågældende to personer blev anholdt samtidig i Markedsgade, som ligger meget nær ved politistationen, og at detentionsrapporten derfor - formentlig fordi det var nemmest - blev påført samme tidspunkt for både tilbageholdelse og indbringelse. Politimesteren har videre udtalt at dette "selvfølgelig ikke er korrekt".
Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager ikke videre.
Jeg bad politimesteren om at oplyse hvorledes indbringelse, fremstilling, visitation og indsættelse i detentionen i tre nævnte tilfælde kunne ske inden for samme minut. Jeg henviste til at fremstilling for vagthavende forudsættes sket inden visitationen.
Jeg bad desuden politimesteren om en udtalelse om et tilfælde hvor der gik 14 minutter fra indbringelsen til fremstilling for vagthavende.
Politimesteren har anført følgende:
"Når anholdte/tilbageholdte indbringes til Politistationen, bliver de enten bragt ind i Fællesekspeditionen ved vagthavendes lokale i stueetagen eller ført direkte ind til detentionerne i kælderetagen via en bagdør. Vagthavende tilser den anholdte/tilbageholdte snarest gørligt.
I de tilfælde, hvor der ud over vagthavende er personale til stede i/ved vagthavendes lokale, og vagthavende derfor kan forlade sit lokale, kan vagthavende være til stede ved detentionerne, når den anholdte/tilbageholdte indbringes. Det er derfor muligt, at indbringelse, fremstilling, visitation og indsættelse i detentionen kan ske inden for samme minut.
I de tilfælde, hvor vagthavende befinder sig alene i/ved vagthavendes lokale og derfor ikke kan forlade sit kontor, og den anholdte/tilbageholdte er indbragt direkte til detentionerne, kan der i visse tilfælde godt gå 14 minutter, inden den vagthavende har mulighed for at frigøre sig og tilse den anholdte/tilbageholdte. Dette er især tilfældet, hvor den anholdte/tilbageholdte er voldsom, og det derfor er nødvendigt med 2 polititjenestemænds m/k. samtidige tilstedeværelse ved den anholdte/tilbageholdte. I disse tilfælde må vagthavende kalde en anden politipatrulje ind til politistationen for at passe telefoner, radio, ekspeditioner, alarmopkald m.v. i vagthavendes lokale, mens vagthavende tilser den anholdte/tilbageholdte i/ved detentionerne i kælderetagen. I andre tilfælde må vagthavende vente med at tilse den anholdte/tilbageholdte, indtil denne er pacificeret, således at vedkommende kan bevogtes af 1 polititjenestemand m/k. i/ved detentionerne, mens den anden polititjenestemand m/k. går op og passer gøremålene i vagthavendes lokale, mens vagthavende tilser den anholdte/tilbageholdte."
Justitsministeriet har ikke udtalt sig vedrørende dette.
Under henvisning til politimesterens oplysninger og min rapportgennemgang lægger jeg til grund at det skyldtes særlige omstændigheder at der i et tilfælde gik 14 minutter før den tilbageholdte blev fremstillet for vagthavende, og at den tilbageholdte i overensstemmelse med detentionskundgørelsens § 8, normalt fremstilles for den vagthavende straks ved ankomsten til politistationen.
Jeg har i øvrigt noteret mig politimesterens oplysninger vedrørende proceduren i forbindelse med indbringelse, fremstilling, visitation mv. og foretager ikke videre vedrørende dette.
Jeg konstaterede at det i to tilfælde ikke i detentionsrapporten var angivet hvilket skab de pågældendes penge og effekter var anbragt i.
Jeg udtalte at det for en ordens skyld i alle tilfælde bør fremgå hvilket skab den pågældendes effekter er anbragt i.
Justitsministeriet har tilsluttet sig min bemærkning om at det for en god ordens skyld bør angives hvilket skab detentionsanbragtes effekter er i.
Ad punkt 2.5. Tilsyn
Jeg udtalte at jeg gik ud fra at rigspolitiet har godkendt Silkeborg politis lytte- og overvågningsudstyr, men bad for en ordens skyld politimesteren om oplysning herom.
Politimesteren har oplyst at udstyret i såvel detentionerne som i venterummene på politigården i Silkeborg er godkendt af rigspolitiet.
Jeg har noteret mig dette.
Jeg udtalte videre at jeg gik ud fra at politimesteren ville indskærpe overholdelsen af reglerne om skærpet tilsyn.
Politimesteren har oplyst at det over for alle relevante medarbejdere, især vagthavendegruppen, er blevet indskærpet at reglerne for skærpet tilsyn så vidt muligt skal overholdes.
Jeg tager det oplyste til efterretning og henviser i øvrigt til min kritik fremsat under punkt 2 vedrørende sagerne med Ap.nr. 82/03 og 83/03.
Videre henviser jeg for så vidt angår særligt intensivt tilsyn med anbragte i venterum til det under punkt 2 anførte vedrørende sagen med Ap.nr. 81/03.
Jeg bad politimesteren om en udtalelse om to tilfælde hvor der på tilsynsskemaet er gjort notat om indsættelse forud for det tidspunkt hvor de pågældende ifølge detentionsrapporten blev foreløbigt anbragt i detentionslokalet.
Politimesteren har anført at det "helt klart [er] en fejl" at der på de omhandlede tilsynsskemaer er gjort notat om indsættelse forud for det tidspunkt hvor foreløbig anbringelse fandt sted. Videre har politimesteren anført at vagthavende måske er "kommet til at skrive ’indsat’ i stedet for ’indbragt’", at der var meget travlt den pågældende nat, at det formentlig ikke har været muligt straks at få udfyldt samtlige relevante felter i detentionsrapporterne, og at disse kan være årsagerne til unøjagtighederne.
Jeg tager det oplyste om at der er sket fejl og om mulige årsager hertil, til efterretning.
Jeg udtalte at det efter min umiddelbare opfattelse var meget beklageligt at der i 6 af de 10 tilfælde i den sidste lange del af anbringelsen - helt op til 6 timer og 15 minutter - (tilsyneladende) ikke var blevet ført tilsyn (eller at der ikke er gjort notat om udførte tilsyn). Jeg bad politimesteren om en udtalelse herom.
Politimesteren har anført at der så vidt muligt altid føres tilsyn med de detentionsanbragte i overensstemmelse med reglerne i kundgørelse II, nr. 55, men at det grundet travlhed kan være svært eller umuligt altid at overholde tilsyn hver halve time. Videre har politimesteren anført at det dog må konstateres at de førte tilsyn ikke er blevet noteret på tilsynsskemaet i alle tilfælde, hvilket er en fejl. Tilsynspligten og notatpligten er blevet indskærpet de vagthavende.
Jeg har noteret mig politimesterens oplysninger om at der så vidt muligt gøres tilsyn i overensstemmelse med reglerne i detentionskundgørelsen.
Det er på baggrund af politimesterens oplysninger ikke muligt at konstatere hvorvidt og i hvilket omfang der i de seks konkrete tilfælde faktisk blev ført tilsyn i overensstemmelse med kundgørelsens § 18, stk. 1. På baggrund af det oplyste om politimesterens praksis går jeg imidlertid ud fra at der i de seks tilfælde så vidt muligt er forholdt i overensstemmelse med kundgørelsens regler om med hvilke intervaller der skal føres tilsyn.
Det er meget beklageligt at notatpligten ikke blev overholdt i de seks tilfælde. Vedrørende sagerne med Ap.nr. 81/03, 82/03 og 83/03 henviser jeg særlig til det herom under punkt 2 anførte.
Jeg går på baggrund af oplysningen om at notatpligten er blevet indskærpet, ud fra at personalet fremover i alle tilfælde vil overholde notatpligten. Jeg har noteret mig at politimesteren desuden har indskærpet tilsynspligten.
Jeg foretager mig herefter ikke videre vedrørende dette.
Jeg udtalte at jeg gik ud fra at politimesteren ville indskærpe pligten til personligt fremmøde de første to gange der udføres tilsyn med den detentionsanbragte.
Politimesteren har oplyst at de vagthavende har fået indskærpet at de to første tilsyn med detentionsanbragte skal ske ved personligt fremmøde i detentionen.
Jeg tager det oplyste til efterretning.
Vedrørende tilsyn har Justitsministeriet som citeret ovenfor under punkt 2 generelt anført følgende:
"Det fremgår endvidere af inspektionsrapporten, at der ud over tilsidesættelse af notatpligten i en række tilfælde ikke er forholdt i overensstemmelse med detentionskundgørelsens bestemmelser. Det drejer sig blandt andet om bestemmelserne om tidspunkt for underretning af vagthavende, tidspunkt for tilkald af læge, tidsintervallerne mellem tilsyn af detentionsanbragte, skærpet tilsyn med detentionsanbragte inden lægetilsyn, og personligt fremmøde ved de første to tilsyn.
Justitsministeriet finder det beklageligt, at der i de omhandlede tilfælde ikke er handlet i overensstemmelse med detentionskundgørelsens regler. Da politimesteren i sin udtalelse har oplyst, at kundgørelsens regler på baggrund af ombudsmandens inspektionsrapport inden for disse områder er indskærpet over for politikredsens personale, foretager Justitsministeriet sig imidlertid ikke yderligere i anledning heraf."
Jeg bad politimesteren om at oplyse om der i henhold til kundgørelsens § 18, stk. 6, er fastsat lokale bestemmelser om tilsynets forløb. I givet fald bad jeg om en kopi af sådanne bestemmelser.
Politimesteren har oplyst at der ikke er fastsat lokale bestemmelser om detentionstilsynenes forløb.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad punkt 2.7. Vejledning om klageadgang mv.
Jeg udtalte at jeg gik ud fra at Rigspolitichefens pjece "Hvor går du hen, når du går ud?" i 8 af de 10 tilfælde ikke var forsøgt udleveret, og at dette var beklageligt.
Politimesteren har ikke udtalt sig herom.
Justitsministeriet har i brev af 19. november 2003 anført følgende:
"...
Endelig fremgår det af [...] inspektionsrapporten, at der muligvis ikke er udleveret en pjece til den tilbageholdte i forbindelse med løsladelsen i en række tilfælde. Politimesteren ses ikke at have gjort bemærkning herom. Justitsministeriet kan tilslutte sig ombudsmandens bemærkning om, at det er beklageligt, og har opfordret politimesteren til at sikre overholdelsen af vejledningspligten på dette punkt.
..."
Jeg har noteret mig det som Justitsministeriet har anført.
Opfølgning
Jeg betragter herefter sagen vedrørende min inspektion af detentionen i Silkeborg som afsluttet.
Underretning
Denne rapport sendes til Politimesteren i Silkeborg, Justitsministeriet, Folketingets Retsudvalg og Rigspolitichefen.
Lennart Frandsen
Inspektionschef