Den 7. april 2003 foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere inspektion af detentionen på politistationen i Silkeborg. I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale vedrørende detentionsanbringelse til gennemgang. Rapportmaterialet gennemgås under pkt. 2.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Politimesteren i Silkeborg og Justitsministeriet med henblik på at myndighederne kunne fremkomme med eventuelle bemærkninger vedrørende de faktiske forhold som beskrevet i rapporten. Politimesteren har ved brev af 6. juni 2003 fremsat enkelte bemærkninger som er indarbejdet i denne rapport. Jeg har ikke modtaget bemærkninger fra Justitsministeriet.
Detentionslokalerne er beliggende i politigårdens underetage.
Indgang til detentionen sker fra politistationens lukkede baggård. Bortset fra mulighed for indkig fra tagvinduer i et par omkringliggende huse er det ikke umiddelbart muligt for udenforstående at overvære indbringelsen af tilbageholdte.
Fra indgangspartiet, der er overdækket, leder en trappe med nogle få trin ned til detentionslokalerne. Det blev oplyst at det – i alt fald efter at trappen er blevet overdækket og således skærmet fra nedbør og isslag – ikke giver anledning til problemer at føre tilbageholdte ned ad trappen. Ved indgangen er der et samtaleanlæg med kontakt til vagthavende.
Umiddelbart inden for indgangen ligger et større mødelokale som tilbageholdte skal ledes igennem før man kommer til gangen med visitationsskranke og detentionslokaler. Det blev oplyst at politiet ikke har oplevet større vanskeligheder ved at føre tilbageholdte denne forholdsvis lange vej til detentionslokalerne.
Hvis der afholdes møde i lokalet, ledes tilbageholdte via politistationens hoveddør. Hoveddøren ligger ud til gaden. Tilbageholdte ledes herfra forbi politigårdens ekspedition, ud i en gård som hører til det tilstødende arresthus, og ned ad en trappe som fører til underetagen og detentionslokalerne. Også denne vej er temmelig lang og desuden snørklet.
De to detentionslokaler er placeret i tilknytning til en fordelingsgang. For enden af gangen er der en visitationsskranke. Det blev oplyst at registreringen af tilbageholdte sker ved denne skranke. På en hylde under skranken lå oplag af Rigspolitichefens vejledning om alkoholafvænning og -behandling ("Hvor går du hen, når du går ud?"). På forespørgsel blev det oplyst at man gik ud fra at vejledningen blev udleveret til de tilbageholdte. Jeg henviser herom til pkt. 2.7.
Rigspolitichefens vejledning til anholdte lå også i skranken. Den fandtes desuden oversat til flere forskellige sprog i et ringbind.
Den tilbageholdtes effekter og tøj anbringes efter visitationen i aflåste og nummererede skabe bag visitationsskranken.
Der er to detentionslokaler. Dørene til lokalerne er påført numrene 1 og 2.
Hvert lokale er på ca. 6 m2. I lokalernes endevæg er der et blændet vindue der er dækket af trådnet. Trådnettenes huller er forholdsvis store (en diameter på mere end 7 mm).
Jeg kan oplyse at sikkerheden i de grønlandske arrester/detentioner på min foranledning for nogle år siden blev gennemgået. I den forbindelse blev Rigspolitichefen gjort opmærksom på at der både i grønlandske og danske detentioner var ventilationsriste (af en størrelse på 10 x 10 cm med kvadratiske huller på 8 x 8 mm) som kunne udgøre en sikkerhedsrisiko i forhold til detentionsanbragte personer der måtte forsøge at begå selvmord ved hængning. Rigspolitichefen anmodede derfor i et brev af 23. september 1998 alle politikredse om at sende oplysninger om kredsenes ventilationsriste, herunder om den eventuelle sikkerhedsrisiko ved ristene.
På baggrund af de indberetninger som Rigspolitichefen herefter modtog fra politikredsene, og en vurdering foretaget af afdeling E i rigspolitiet, besluttede Rigspolitichefen at de i indberetningerne nævnte ventilationsriste skulle udskiftes. Der var tale om hulstørrelser helt ned til 1,5 cm, men overvejende målte hullerne imellem 7 og 10 mm. (Jeg henviser til Rigspolitichefens j.nr. 1997-2010-26).
Som jeg henstillede under inspektionen, bør trådnettet tages ned eller dækkes med en plade idet der er mulighed for at fastgøre genstande med henblik på selvmordsforsøg. Jeg beder politimesteren oplyse om dette er sket. Hvis ikke, beder jeg politimesteren oplyse hvad han agter at gøre i anledning af min henstilling.
Væggene er hvide, og cementgulvene er gråmalede. Væggene er nøgne og er ikke påført skrift, ridsemærker eller lignende. Det blev oplyst at lokalerne mindst en gang om måneden bliver gennemgået med henblik på at konstatere eventuelt behov for udbedring og herefter i givet fald bliver pletmalede.
Gulvfladerne har imidlertid store plamager hvor malingen er afskallet. Dette er værst i detentionslokale 1.
Jeg gjorde opmærksom herpå under inspektionen, og jeg går ud fra at gulvene nu er sat i stand.
I gulvene i hvert lokale er der en afløbsrist. På gulvene lå i detentionslokale 1 og 2 henholdsvis en og to madrasser på gulvet. Madrasserne var beklædt med en slags vaskbar vinyl.
Der er ikke installeret brandmeldere i detentionslokalerne. På væggen ved siden af døren er der en kaldeknap med forbindelse til den vagthavende. Bag en trekantet stålplade i et af lokalets øverste hjørner er indbygget kamera og højtaler. Stålpladerne gabte og sluttede således ikke tæt op mod væggen.
Jeg henstiller at politimesteren foranlediger at der etableres brandmeldere i detentionslokalerne.
Jeg udtalte allerede under inspektionen kritik af de nævnte åbne gab/revner mellem stålplader og vægge idet disse kan anvendes til fastgørelse af genstande som er egnede til suicidalforsøg, og jeg henstillede at hullerne mellem plader og vægge blev lukket. Jeg henviste også i denne forbindelse til Rigspolitichefens ovenfor nævnte sag om ventilationsriste i detentioner.
Jeg beder politimesteren oplyse hvad der er foretaget i anledning af min henstilling.
I hvert af lokalerne er der ved siden af dørene henholdsvis foroven og forneden (boret og i formation af en firkant) placeret fire cylinderformede ventilationshuller. Enkelte af disse er dækket af fintmaskede trådnet. De resterende huller er helt åbne med udkig til gangen uden for lokalerne. Det blev oplyst at man ville overveje at dække alle hullerne til med trådnet.
Jeg beder politimesteren om at oplyse om ventilationshullerne er blevet dækket til med trådnet.
I loftet er der i hvert lokale placeret en lampe over dørene.
I lofterne er der i begge lokaler desuden ventilationsriste med små huller i et stjerneformet mønster. I begge lokaler er der på væggen til højre for døren tillige en firkantet ventilationsrist. Risten er skruet ind i væggen, men enkelte skruer mangler, og der er således skruehuller i disse ventilationsriste.
Jeg går ud fra at skruehullerne er blevet udfyldt.
Ved siden af dørene er der i hvert lokale en kaldeknap med forbindelse til vagthavende på politistationen.
De tekniske installationer blev afprøvet og fungerede. Den akustiske overvågning fungerede også.
I hver af dørene er der et indkigshul/en dørspion. Hullet i detentionslokale 1 var meget ridset hvilket vanskeliggjorde indkig. Det var dog muligt at se igennem glasset.
Det forhold at der er ridsemærker i glasset, kan give det indtryk at visitationen i nogle tilfælde ikke er foretaget med tilstrækkelig omhu, idet de tilbageholdte har kunnet medbringe genstande som har kunnet bruges til disse beskadigelser. Sådanne genstande vil eventuelt også kunne bruges til selvbeskadigelse. Jeg henviser til Kundgørelse II, nr. 55 af 27. juni 2001, § 13, stk. 3 (og før 1. august 2001 Kundgørelse II nr. 55 af 28. marts 1994, § 13, stk. 1) om detentionsanbringelse af berusede personer. Efter denne bestemmelse skal den tilbageholdte fratages alle genstande som kan benyttes til at volde skade på den pågældende selv, på andre personer eller på ting. Jeg er dog opmærksom på at også f.eks. lynlåse og ringe vil kunne anvendes til at ridse med.
Det bemærkes at der i øvrigt ikke var nævneværdige ridser, skrammer mv. på døre eller vægge i detentionslokalerne, jf. også det ovenfor anførte om at lokalerne jævnligt gennemgås og pletmales.
Detentionslokalerne var rengjorte.
Jeg bad under inspektionen om rapportmateriale vedrørende de seneste 10 detentionsanbringelser forud for den 5. marts 2003. Jeg modtog herefter 10 detentionsrapporter der vedrører perioden fra den 9. februar 2003 til og med den 28. februar 2003.
Nærmere regler om detentionsanbringelse er fastsat i Rigspolitichefens kundgørelse II af 27. juni 2001 om detentionsanbringelse af berusede personer der trådte i kraft den 1. august 2001. Rigspolitichefen har i et følgebrev af 28. juni 2001 til Politidirektøren i København og samtlige politimestre omtalt de vigtigste ændringer i forhold til den tidligere gældende kundgørelse.
Til kundgørelsen knytter sig som bilag 1 Rigspolitichefens blanket P152, detentionsrapporten. Ifølge Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 kan politikredsene – hvis dette ønskes på grund af lokale behov – udfærdige en lokal blanket som (i udfyldt stand) skal indeholde de samme oplysninger som blanket P152.
Blanketten P152 forudsætter afgivelse af en lang række (obligatoriske) oplysninger. Blanketten indeholder bl.a. felter til angivelse af generalia for den anholdte. Desuden er der felter til angivelse af dato og klokkeslæt for henholdsvis anholdelsen, indbringelsen til politistationen, fremstillingen for vagthavende, vejledning om retten til at få kontakt med pårørende eller arbejdsgiver, visitationen, anbringelsen i detentionen, såvel foreløbig som endelig anbringelse, lægetilkald, lægetilsyn, løsladelsen og udlevering af eventuelle fratagne effekter.
Blanketten P152 indeholder videre et felt med rubrikker til afkrydsning af om vedkommende er indsat i detentionen, overgivet til andre (f.eks. bragt hjem), indbragt til hospital eller til forsorgshjem eller lignende.
Videre er der på blanketten et felt til afkrydsning af at der er indhentet udskrift fra kriminalregistret, og det er i parentes angivet at udskriften skal vedlægges. Der er felter til afkrydsning af om den tilbageholdte efter vagthavendes vurdering er påvirket af alkohol, og i givet fald i hvilken grad, eller af andre berusende og/eller bedøvende midler (medicin/narkotika), og til angivelse af andre forhold (skader, spor). Der er felter til afkrydsning af om der er sket visitation efter kundgørelsens § 13, stk. 3 eller stk. 4, og felter til angivelse af hvem der har foretaget visitationen, og om der er frataget effekter (f.eks. penge eller værdigenstande). Der er yderligere felter til notering af lægens bemærkninger, til oplysning om hvorvidt (og af hvem) den tilbageholdte har fået udleveret pjecen "Hvor går du hen, når du går ud?" eller en lokalt udarbejdet blanket/pjece om klageadgang, muligheden for skriftlig begrundelse for detentionsanbringelsen og muligheden for alkoholafvænning og -behandling, til oplysning om hvem der udleverede fratagne effekter, og til den tilbageholdtes kvittering herfor. Endelig er der et felt til bemærkninger såfremt den pågældende ikke ønskede at kvittere.
På bagsiden af blanketten er der felter til notering af dato og klokkeslæt for tilsyn, navn på den der udfører tilsyn, og til bemærkninger i forbindelse hermed. Ovenover felterne er det anført at det ved angivelse af enten et F eller et E ud for hvert tilsyn skal markeres om der er tale om et tilsyn ved fremmøde eller om et elektronisk tilsyn. Hvis der er tale om et skærpet tilsyn, skal det markeres ved et S.
Den blanket som Politimesteren i Silkeborg anvender, har ikke et felt til angivelse af om vedkommende er indsat i detentionen, overgivet til andre (f.eks. bragt hjem), indbragt til hospital eller til forsorgshjem eller lignende. Ellers er politimesterens blanket stort set mage til blanket P152.
Jeg beder politimesteren oplyse hvorfor den blanket som anvendes af politiet i Silkeborg, ikke indeholder dette obligatoriske felt.
Det fremgår af § 22, stk. 1, i detentionskundgørelsen at alle punkter i detentionsrapporten skal udfyldes. I ingen af de 10 blanketter som jeg modtog, er der fuldt ud forholdt i overensstemmelse med kundgørelsens § 22, stk. 1. Således er der f.eks. i halvdelen af de 10 tilfælde ikke sket udfyldning af rubrikken om den tilbageholdtes stilling. Kun i et af de 10 tilfælde er der sket afkrydsning af rubrikken om udskrift fra Kriminalregistret, og kun i 2 tilfælde er rubrikken vedrørende udlevering af Rigspolitichefens pjece om alkoholafvænning udfyldt.
På baggrund af Folketingets Ombudsmands inspektioner af politikredsenes detentioner har Rigspolitichefen i brev af 15. januar 2003 til Politimesteren i København og samtlige politimestre indskærpet vigtigheden af at bestemmelserne i kundgørelsen følges, herunder at samtlige punkter anført i detentionskundgørelsen udfyldes.
Det er beklageligt at der i intet tilfælde er forholdt i overensstemmelse med kundgørelsens § 22, stk. 1.
Jeg henstiller til politimesteren at indskærpe notatpligten efter kundgørelsens § 22, stk. 1, over for de relevante medarbejdere.
Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
I det følgende angives anbringelserne ved AP.nr.
Der har i flere tilfælde været tale om mere end én detentionsanbringelse i løbet af den samme dag. Den 22. februar 2003 var der 4 detentionsanbringelser inden for stort set samme tidsrum.
2 af anbringelserne den 22. februar 2003, henholdsvis anbringelsen med AP.nr. 83/03 og anbringelsen med AP.nr. 82/03, skete tilsyneladende i detentionslokale 2 inden for samme tidsrum. Således fremgår det at personen under AP.nr. 83/03 blev foreløbigt anbragt i detentionslokale 2 kl. 2.20 og endeligt anbragt (også) kl. 2.20. Han fik sine effekter udleveret kl. 11.35 (løsladelsestidspunkt fremgår ikke af blanketten). Personen under AP.nr. 82/03 blev anbragt foreløbigt i detentionslokale 2 kl. 1.50 og endeligt anbragt kl. 3.00. Han blev løsladt kl. 11.05.
De øvrige 2 anbringelser den 22. februar 2003 skete tilsyneladende i detentionslokale 1 inden for samme tidsrum. Anbringelsen med AP.nr. 81/03 skete foreløbigt kl. 2.00 i lokale 1 og endeligt kl. 2.45. Den pågældende blev løsladt kl. 11.35. Anbringelsen med AP.nr. 84/03 skete foreløbigt kl. 2.24 i lokale 1 og endeligt kl. 2.35. Den pågældende blev løsladt kl. 8.50.
Jeg beder politimesteren oplyse om det er korrekt at der den 22. februar 2003 på samme tid har været to personer i både detentionslokale 1 og 2, eller om der eventuelt har været gjort brug af politistationens venterum. I givet fald svarer dette ikke til de oplysninger om varigheden af ophold i venterummene som jeg modtog under min inspektion af venterummene på politistationen.
Af Politiets Statistik for 2001 (www.politi.dk) fremgår det at der dette år var 154 detentionsanbringelser af spirituspåvirkede personer i Silkeborg politikreds (mens 7 spirituspåvirkede personer blev indbragt til sygehuset og 15 bragt til hjemmet). 147 af de detentionsanbragte blev lægeundersøgt. Lægetilsyn er efter den nugældende kundgørelse obligatorisk i alle tilfælde (siden den 1. august 2001).
I Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til kundgørelsen er det anført at politiet i stigende omfang skal bringe berusede hjem hvis der er sikkerhed for at der i hjemmet er tilstedeværende voksne personer som på forsvarlig måde kan tage sig af pågældende, og hvis politiet ud fra et ressourcesynspunkt har mulighed for at benytte sig af denne fremgangsmåde. Det er endvidere bl.a. anført at politikredsene mere generelt bør undersøge om der i kredsen findes forsorgshjem eller lignende som på forsvarlig måde kan tage sig af berusede personer.
Jeg anmoder politimesteren om at oplyse om der i Silkeborg politikreds har været foretaget en sådan undersøgelse, og i givet fald oplyse om resultatet heraf.
Efter kundgørelsens § 1, stk. 1, skal politiet tage sig af personer der er ude af stand til at tage vare på sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende og/eller bedøvende midler, og som træffes under forhold der indebærer en fare for de pågældende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed (berusede personer). Politiet skal efter stk. 2 tage stilling til om de pågældende skal tilbageholdes, f.eks. med henblik på indsættelse i detentionen (stk. 2, nr. 4). Indsættelse i detentionen kan kun ske hvis mindre indgribende foranstaltninger (overgivelse til andre, f.eks. hjemmet, eller indbringelse til hospital, forsorgshjem eller lignende, jf. nr. 1-3) ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren.
Personer der er tilbageholdt af politiet af andre grunde, må som udgangspunkt ikke anbringes i detentionen, jf. § 2, stk. 2. Hvis detentionen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke-berusede personer, finder kundgørelsen ikke anvendelse.
I 8 af de 10 tilfælde fremgår det ved afkrydsning at de pågældende var påvirkede af alkohol. I alle 10 tilfælde er graden af beruselse (vurderet af den vagthavende) angivet ved afkrydsning af rubrikkerne hertil.
Jeg henleder opmærksomheden på at både det forhold at den pågældende skønnes påvirket af alkohol, og graden af påvirkningen i alle tilfælde bør fremgå af blanketten.
I ingen tilfælde er det på blanketten angivet at den tilbageholdte (også) var påvirket af andre berusende/og eller bedøvende midler (medicin/narkotika).
I 9 tilfælde fremgår det (tillige) af lægens oplysninger på lægeerklæringen at den pågældende var beruset og i hvilken grad (efter lægens skøn). I et af disse tilfælde er det anført at den pågældende var "ganske let påvirket" (AP.nr. 67).
I et tilfælde fremgår det af lægens oplysninger at den pågældende inden for det seneste døgn også havde indtaget metadon.
Jeg har ikke grundlag for en nærmere efterprøvelse af om betingelserne i kundgørelsens § 1, herunder stk. 3 hvorefter detentionsanbringelse kun kan ske hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke anses for tilstrækkelige til at afværge faren som angivet i stk. 1, har været opfyldt i de enkelte tilfælde, herunder de tilfælde hvor der alene var tale om påvirkning i let grad. Jeg går ud fra at betingelserne har været opfyldt i alle tilfælde.
Jeg lægger herefter til grund at anbringelserne har været i overensstemmelse med kundgørelsens § 1.
Det fremgår af kundgørelsens § 1, stk. 4, at tilbageholdelse efter stk. 2, nr. 1-4, skal fremgå af detentionsrapporten, jf. kundgørelsens bilag 1.
Jeg anmoder om at få oplyst hvorvidt detentionsrapporten også anvendes og udfyldes for personer der ikke indsættes i detentionen, men overgives til andre (nr. 1), indbringes til hospital (nr. 2) eller indbringes til forsorgshjem eller lignende (nr. 3).
Efter kundgørelsens § 12 skal der ved alle detentionsanbringelser ske lægeundersøgelse. Lægeundersøgelse skal efter bestemmelsen ske inden "endelig" anbringelse i detentionen. Indtil den tilbageholdte er lægeundersøgt, er anbringelse i detentionen således foreløbig (og der skal i den periode føres et skærpet tilsyn med den pågældende), jf. kundgørelsens § 12, stk. 2. Lægetilsyn skal efter § 14 foretages enten ved tilkald af læge, ved undersøgelse på skadestue eller ved tilkald af vagtlæge, alt efter hvad der under hensyn til tid og afstand må anses for mest hensigtsmæssigt.
Tidspunkt for lægeundersøgelse, lægens navn og lægens bemærkninger skal anføres i detentionsrapporten, jf. § 14, stk. 3. Hvis lægen ønsker at afgive skriftlige bemærkninger, skal det ske på blanket P153 (bilag 2 til kundgørelsen) som er udarbejdet af Den Almindelige Danske Lægeforening og Rigspolitichefen, jf. samme bestemmelses 2. pkt. og Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 (pkt. 3, 2. afsnit).
I alle 10 tilfælde fremgår det af detentionsrapporterne at der var lægetilsyn, ved hvilken læge og på hvilket klokkeslæt.
I alle 10 tilfælde foreligger der en lægeerklæring udfærdiget på blanket P153 (bilag 2 til detentionskundgørelsen).
Som det fremgår af detentionskundgørelsens § 14, stk. 3, 2. pkt., og Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 (pkt. 3, 2. afsnit), er der pligt til at anvende blanket P153 såfremt lægen ønsker at afgive skriftlige bemærkninger. Der er imidlertid intet til hinder for at lægen også afgiver (skriftlige) bemærkninger i detentionsrapporten.
Rubrikken "lægens bemærkninger" i detentionsrapporten er udfyldt i 6 af de 10 tilfælde. I 3 af disse tilfælde er der angivet en bemærkning (i 2 tilfælde "intet til hinder for D-anbringelse" og i et tilfælde "alm. tilsyn"), i 2 tilfælde henvises til lægeerklæringen og i et tilfælde er der anført "intet at bemærke".
Jeg kan oplyse at jeg i min rapport af 26. august 2002 vedrørende min inspektion af detentionen i Tønder bad Justitsministeriet om at oplyse om kundgørelsens § 14, stk. 3, 2. pkt., omfatter alle bemærkninger som lægen måtte ønske at komme med skriftligt, herunder (enkeltstående) bemærkninger som "kan detentionsanbringes", "ingen bemærkninger" og lignende, således at blanket P153 også skal anvendes ved sådanne bemærkninger.
Justitsministeriet udtalte i den anledning følgende:
"...
Justitsministeriet har drøftet spørgsmålet med Rigspolitichefen og skal på den baggrund oplyse, at der med bestemmelsen i kundgørelsens § 14, stk. 3, 2. pkt., tages sigte på egentlige indholdsmæssige bemærkninger, som lægen måtte finde det fornødent at afgive skriftligt. Der stilles således ikke krav om, at enkeltstående bemærkninger, som lægen lige så vel kunne have fremsat mundtligt over for vagthavende, påføres blanket P153. Disse bemærkninger kan således efter Rigspolitichefens og Justitsministeriets opfattelse påføres selve detentions-rapporten."
Jeg meddelte i min opfølgningsrapport at jeg havde noteret mig det af Justitsministeriet oplyste.
Jeg har herefter ikke bemærkninger til de nævnte tilfælde hvor der er anført enkeltstående bemærkninger i detentionsrapporten.
I alle 10 tilfælde er det angivet at lægeundersøgelsen fandt sted på politistationen.
Tilsynet er sket ved tre forskellige læger.
I alle 10 tilfælde er alle relevante afsnit i lægeerklæringen så vidt ses udførligt udfyldt. Jeg bemærker at jeg ikke er i stand til at vurdere hvilke lægelige undersøgelser der har været nødvendige.
I 9 tilfælde har lægen konkluderet at undersøgtes tilstand ikke skønnedes behandlingskrævende hvilket er markeret med et kryds eller et "nej" i rubrikken "a" i afsnittet "konklusion".
I det resterende tilfælde er rubrikken "a" ikke udfyldt. Under rubrikken "C" er der anført supplerende bemærkninger som ikke umiddelbart siger noget om hvorvidt undersøgtes tilstand er behandlingskrævende.
I 5 af 10 tilfælde er rubrikken "fra politiet oplyses" ikke udfyldt.
I alle 10 tilfælde er rubrikken "eventuel måling af BAK" enten uudfyldt eller udfyldt med angivelse af et minus.
I 4 tilfælde har lægen anført supplerende bemærkninger i rubrikken "konklusion", pkt. c.
Tidspunktet for tilkald af læge skal ligeledes anføres i detentionsrapporten, jf. kundgørelsens § 6, 2. pkt.
I et af de 10 tilfælde er tidspunktet for tilkald af læge ikke angivet i detentionsrapporten (AP.nr. 83/03).
Dette er en fejl.
Der er ikke i kundgørelsen fastsat tidsmæssige bestemmelser inden for hvilke der skal ske tilkald af læge. Dog er det i kundgørelsens § 6 anført at politiet under transporten til politistationen skal underrette vagthavende om tilbageholdelsen, og at den vagthavende herefter – dvs. allerede mens politiet er på vej til politistationen med den berusede – skal tilkalde en læge med henblik på lægeundersøgelse af den tilbageholdte. Denne bestemmelse har til formål at afkorte tiden indtil lægetilsyn kan udføres, jf. pkt. 3, sidste afsnit, i Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til Politidirektøren i København og samtlige politimestre.
Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er at vurdere om det er forsvarligt at lade den detentionsanbragte være anbragt i detentionen, eller om der eventuelt skal ske indlæggelse. Dette forudsætter at tilkald af læge sker snarest muligt efter underretningen af vagthavende efter kundgørelsens § 6 (med henblik på at lægeundersøgelse af den detentionsanbragte kan ske snarest muligt efter indbringelsen).
Tidspunkt for tilkald af læge er som nævnt i et enkelt tilfælde ikke angivet. Den følgende gennemgang omfatter således kun 9 sager.
Tidspunktet for underretningen af vagthavende (under transporten, jf. kundgørelsens § 6) er ikke angivet i noget tilfælde, og der skal ifølge kundgørelsen heller ikke gøres notat herom.
Det er derfor ikke muligt at se hvor lang tid der gik fra underretningen af vagthavende til tilkaldet af læge. Det følgende tager derfor udgangspunkt i tidspunktet for indbringelsen.
I 2 af de 9 tilfælde hvor tidspunkt for lægetilkald er oplyst, er der sket lægetilkald før indbringelsen. Det drejer sig om AP.nr. 84/03 hvor tilkaldet skete 4 minutter før indbringelsen og 5 minutter efter tilbageholdelsen, og AP.nr. 90 hvor tilkaldet skete 5 minutter før indbringelsen og 4 minutter efter tilbageholdelsen.
I de resterende 7 tilfælde er tilkaldet sket senere end indbringelsen, nærmere bestemt 3, 10, 10, 10, 11, 14 og 46 minutter efter indbringelsen. I nævnte rækkefølge skete lægetilkald i sagerne 10, 13, 13, 10, 28, 14 og 56 minutter efter tilbageholdelsen. Sagernes AP.numre er følgende: 67, 82/03, 81/03, 92, 66, 91 og 70.
I det ene tilfælde hvor tidspunktet for lægetilkald ikke er oplyst, skete lægetilsynet 1 time og 13 minutter efter tilbageholdelsen. Det drejer sig om AP.nr. 83/03.
På denne baggrund og idet jeg henviser til bestemmelsen i kundgørelsens § 6, beder jeg politimesteren om at oplyse nærmere om praksis med hensyn til underretning af vagthavende under transporten til politistationen og tilkald af læge efter denne underretning.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilkald der sker mere end 10-15 minutter efter indbringelsen til politistationen, ikke er snarest muligt. Min udtalelse er udfærdiget på grundlag af den tidligere gældende kundgørelse hvor der ikke var en bestemmelse som den nugældende kundgørelses § 6 der som allerede nævnt har til hensigt at fremrykke tidspunktet for lægetilkald.
Jeg beder politimesteren om en udtalelse om hvorfor der i de nævnte tilfælde gik henholdsvis 14 og 46 minutter fra indbringelsen af den tilbageholdte til lægen blev tilkaldt.
Der er ikke i kundgørelsen fastsat tidsmæssige bestemmelser inden for hvilke der skal ske undersøgelse ved læge. Men som nævnt under pkt. 2.2.1. har kundgørelsens § 6 om tilkald af læge til formål at afkorte tiden indtil lægetilsyn kan udføres, jf. pkt. 3, sidste afsnit, i Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til Politidirektøren i København og samtlige politimestre.
Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er, som også nævnt under pkt. 2.2.1., at vurdere om det er forsvarligt at lade den detentionsanbragte være anbragt i detentionen, eller om der eventuelt skal ske indlæggelse. Dette forudsætter at lægeundersøgelse af den detentionsanbragte sker snarest muligt efter indbringelsen.
I 6 af de 9 tilfælde hvor tidspunktet for lægetilkald er oplyst, er lægetilsyn sket inden for 30 minutter efter tilkaldet (fra 7 til 30 minutter efter tilkaldet). I de øvrige tilfælde er lægetilsynet først sket hhv. 40 og 50 minutter og 1 time og 10 minutter efter tilkaldet. Det drejer sig i nævnte rækkefølge om AP.nr. 90, 81/03 og 82/03.
Jeg beder politimesteren om en udtalelse om de 2 sidstnævnte tilfælde. Jeg beder herunder politimesteren oplyse om det i politikredsen er et generelt problem at foranstalte tilstrækkelig hurtigt lægetilsyn. I givet fald beder jeg politimesteren om at oplyse om eventuelle overvejelser om alternative muligheder for lægetilsyn.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilsyn der sker mere end en time efter indbringelsen, efter min umiddelbare opfattelse ikke er snarest muligt. I forbindelse med mine inspektioner af detentionerne i Aabenraa og Ringsted udtalte jeg som min endelige opfattelse at lægetilsyn som finder sted mere end en time efter indbringelsen, ikke er snarest muligt efter indbringelsen (mine opfølgningsrapporter af 13. marts 2002). Selv om min endelige udtalelse herom er afgivet efter ikrafttrædelsen af den nye kundgørelse, er den udfærdiget på grundlag af den tidligere gældende kundgørelse idet disse inspektioner og dermed de sager der blev gennemgået i forbindelse hermed, lå forud for den nye kundgørelse. I denne kundgørelse var der, som nævnt under pkt. 2.2.1., ikke en bestemmelse som den nugældende kundgørelses § 6 der har til hensigt at fremrykke tidspunktet for lægetilkald (og dermed lægetilsyn).
Ud af de 10 tilfælde er der i 7 tilfælde forløbet mindre end en time fra indbringelsen til lægetilsynet. I 3 tilfælde er der forløbet hhv. en time, 1 time og 10 minutter og 1 time og 20 minutter. Der er tale om AP.nr. 81/03, 70 og 82/03.
Det er min opfattelse at lægetilsyn foretaget senere end en time efter indbringelsen ikke er tilstrækkelig hurtigt. Det er derfor beklageligt at der i 2 tilfælde gik mere end en time. Jeg beder politimesteren om en udtalelse herom. Jeg henviser til de udtalelser som jeg under pkt. 2.2.1. og 2.2.2. har anmodet politimesteren om.
Efter kundgørelsens § 13, stk. 2, skal den vagthavende inden der foretages visitation (og foreløbig anbringelse i detentionen), indhente oplysninger om den tilbageholdte i kriminalregistret, herunder med henblik på at afgøre om der ved endelig detentionsanbringelse skal iværksættes et skærpet tilsyn, jf. § 19. Oplysningerne skal udprintes og opbevares sammen med detentionsrapporten i overensstemmelse med reglerne i § 22, stk. 3 (i minimum 2 år).
På blanketten er der et felt til afkrydsning af om der er indhentet udskrift fra kriminalregistret, og det er i parentes herefter angivet at udskriften vedlægges detentionsrapporten.
Feltet er kun afkrydset i et tilfælde, og kun i dette tilfælde er der vedlagt en udskrift.
Det er beklageligt at der kun i et tilfælde er sket afkrydsning i rubrikken, og at udskrift fra kriminalregistret kun i dette ene tilfælde er vedlagt detentionsrapporten, jf. kundgørelsens §§ 22 og 13, stk. 2. Jeg henviser til min henstilling ovenfor under pkt. 2 om indskærpelse af notatpligten. Jeg går ud fra at politimesteren i den forbindelse tillige vil indskærpe pligten til at vedlægge udskrift fra kriminalregistret.
Idet jeg går ud fra at den manglende afkrydsning ikke er udtryk for at der ikke er indhentet oplysninger i kriminalregistret, men at der i alle tilfælde – således også i de konkrete tilfælde – er indhentet sådanne oplysninger i overensstemmelse med kundgørelsens § 13, stk. 2, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.
Efter kundgørelsens § 8 skal den tilbageholdte ved ankomsten til politistationen straks fremstilles for den vagthavende der indfører den pågældendes data og tidspunkterne for tilbageholdelsen og fremstillingen i detentionsrapporten og i POLSAS. Som nævnt skal alle punkter i detentionsrapporten udfyldes, jf. kundgørelsens § 22, stk. 1.
I alle 10 tilfælde er der gjort notat om alle tre tidspunkter (tilbageholdelse, indbringelse og fremstilling). I 2 tilfælde er der noteret samme tidspunkt for tilbageholdelse og indbringelse (AP.nr. 91 og 92), selvom det fremgår af blanketten at de pågældende er pågrebet uden for politistationen.
Jeg beder politimesteren oplyse hvordan det kan være.
I 5 af de 10 tilfælde er indbringelse og fremstilling sket samtidig (AP.nr. 83/03, 70, 66, 84/03 og 90). I sagerne med AP.nr. 90, 83/03 og 70 er indbringelse, fremstilling for vagthavende, visitation og foreløbig indsættelse i detentionen sket inden for samme minut. I sagen med AP.nr. 66 er indbringelse, fremstilling og foreløbig indsættelse sket samtidig, mens visitation er sket 2 minutter senere.
I et tilfælde er fremstillingen sket 3 minutter efter indbringelsen. I 3 tilfælde er fremstillingen sket 10 minutter efter indbringelsen, og i et tilfælde er fremstillingen sket 14 minutter efter indbringelsen.
Jeg beder politimesteren om at oplyse hvorledes indbringelse, fremstilling, visitation og indsættelse i detentionen i de 3 nævnte tilfælde kan ske inden for samme minut. Jeg henviser til at fremstilling for vagthavende forudsættes sket inden visitationen.
Jeg beder desuden politimesteren om en udtalelse om det nævnte tilfælde hvor der gik 14 minutter fra indbringelsen til fremstilling for vagthavende.
Efter kundgørelsens § 13, stk. 1, skal der inden den foreløbige anbringelse i detentionen, og inden lægeundersøgelsen bliver foretaget, ske visitation af den tilbageholdte.
Efter kundgørelsens § 13, stk. 3, skal den tilbageholdte ved visitationen fratages penge og værdigenstande samt i øvrigt alle genstande som kan benyttes til at volde skade på den pågældende selv, på andre personer eller på ting. Samtlige lommer skal tømmes, og vrangen skal vendes ud hvis det er muligt. Ved visitationen bør der så vidt muligt medvirke to polititjenestemænd til undersøgelse af den tilbageholdte.
Hvis omstændighederne tilsiger en visitation der kan krænke blufærdigheden, må denne visitation alene foretages af personer af samme køn som den tilbageholdte, jf. § 13, stk. 4. Er det ikke muligt at gennemføre en sådan visitation inden endelig detentionsanbringelse, foretages foreløbigt en visitation efter stk. 3. Den tilbageholdte skal herefter undergives et skærpet tilsyn, jf. § 19, indtil visitation, som beskrevet i 1. pkt., har fundet sted.
Efter bestemmelsen i § 13, stk. 5, skal effekter der fratages en tilbageholdt, holdes adskilt fra effekter der tilhører andre tilbageholdte. Penge og værdigenstande samt navnene på de polititjenestemænd der har foretaget visitationen, skal noteres i detentionsrapporten.
I detentionsrapporten er der rubrikker til afkrydsning af efter hvilken bestemmelse der er sket visitation (§ 13, stk. 3 eller 4). Der er endvidere felter til angivelse af hvem visitationen er foretaget af, hvornår den er foretaget (dato og klokkeslæt), og til angivelse af eventuelle fratagne effekter.
I alle 10 tilfælde er det markeret efter hvilken bestemmelse visitationen skete. I flere tilfælde er der sat kryds ud for begge bestemmelser.
I 2 tilfælde (AP.nr. 84/03 og 66) er det ikke i detentionsrapporten angivet hvem der foretog visitationen. I de resterende 8 tilfælde er det med initialer angivet hvem der forestod visitationen.
Det er en fejl at det i de nævnte tilfælde ikke er angivet hvem der forestod visitationen.
I alle tilfælde er tidspunktet for visitationen angivet i detentionsrapporten.
I en række tilfælde er den tilbageholdte frataget effekter og/eller penge. I alle tilfælde er der i detentionsrapporten gjort notat om det fratagne. I nogle tilfælde er der i rapporten anført et 0 ud for hhv. "kontant kr." og/eller "værdigenstande".
Jeg har tidligere udtalt at det efter min opfattelse er hensigtsmæssigt at angive (f.eks. ved at notere et minus eller et 0) at der ikke er fundet effekter at fratage (såfremt dette er tilfældet) selv om der efter kundgørelsen (og blanketten) alene er pligt til at gøre notat om det der er frataget. (Det gælder efter min opfattelse også selv om det i rubrikken ovenover er angivet at der er sket visitation, og for så vidt allerede følger af denne oplysning at der ikke er fundet effekter at fratage når rubrikken om fratagne effekter ikke er udfyldt).
I 2 tilfælde (AP.nr. 84/03 og 81/03) er det ikke i detentionsrapporten angivet hvilket skab de pågældendes penge og effekter er anbragt i.
For god ordens skyld bør det i alle tilfælde fremgå hvilket skab den pågældendes effekter er anbragt i.
I 9 tilfælde skete visitationen før eller samtidig med den foreløbige detentionsanbringelse.
Der er i disse 9 tilfælde forholdt i overensstemmelse med kundgørelsens § 13, stk. 1.
I et tilfælde skete den foreløbige anbringelse 2 minutter før den pågældende blev visiteret.
Dette er en fejl, jf. kundgørelsens § 13, stk. 1.
Af kundgørelsens § 13, stk. 5, fremgår det at navnene på de polititjenestemænd der har foretaget visitationen, skal noteres i detentionsrapporten.
I 2 tilfælde er det, som oven for nævnt, ikke angivet hvem der foretog visitationen. I 3 tilfælde fremgår det at visitationen er foretaget af to polititjenestemænd. I 5 tilfælde har alene medvirket én polititjenestemand. Navnene på de medvirkende polititjenestemænd er i alle tilfælde angivet ved initialer/forkortelser.
Til orientering for Politimesteren i Silkeborg kan jeg oplyse at jeg i forbindelse med min inspektion den 24. oktober 2001 af detentionen i Slagelse har anmodet Justitsministeriet om at oplyse hvorvidt det efter bestemmelsen er tilstrækkeligt at angive fornavne (min endelige rapport af 27. marts 2002).
I min opfølgningsrapport af 22. november 2002 vedrørende min inspektion af detentionen i Slagelse den 24. oktober 2001 har jeg i den anledning anført følgende:
"Justitsministeriet har i den anledning indhentet en udtalelse af 20. august 2002 fra Rigspolitichefen. Heri er anført følgende:
’...
Rigspolitiet kan i den anledning oplyse, at det fremgår af detentionskundgørelsens § 13, stk. 5, at ’navnene på de polititjenestemænd, der har foretaget visitationen, skal noteres i detentionsrapporten’. Af kundgørelsens § 18, stk. 5, fremgår, at det skal noteres i detentionsrapporten, at tilsynet er udført med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjenestemand, der har udført tilsynet.
Politimesteren i Slagelse har i sin udtalelse af 16. juli 2002 under pkt. 24 oplyst, at det er indskærpet, at der skal ske anførelse af navn eller de initialer, som bruges som identifikation i forbindelse med politiets sagsstyringssystem.
Rigspolitiet skal oplyse, at hensigten med de omtalte bestemmelser i §§ 13, stk. 5, og 18, stk. 5, i kundgørelsen er, at man på en sikker måde kan identificere den polititjenestemand, som har foretaget de konkrete dispositioner.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at den fremgangsmåde, som nu anvendes af Slagelse Politi, opfylder det omtalte identifikationskrav i bestemmelsen.
Det bemærkes, at Rigspolitiet over for Københavns Politi har udtrykt forståelse for, at man i denne politikreds ikke anfører polititjenestemandens navn, men alene polititjenestemandens tjenestenr.’
Justitsministeriet har tilsluttet sig det som Rigspolitichefen har anført.
Jeg forstår Rigspolitichefens udtalelse sådan at det – uanset at det af de nævnte bestemmelser i kundgørelsen fremgår at de pågældende polititjenestemænds navne skal anføres – er tilstrækkeligt at anføre initialer hvis blot det på en sikker måde er muligt at identificere den polititjenestemand som har foretaget dispositionen, f.eks. fordi det via initialerne i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) er muligt at finde frem til den pågældende polititjenestemand.
I den tidligere gældende kundgørelse (II, nr. 55, af 28. marts 1994) var det om tilsyn i § 17, stk. 5, anført at der skulle gøres notat om tilsyn med underskrift eller initialer. I den nugældende kundgørelse er det anført at der skal gøres notat med angivelse af navn. Umiddelbart synes det således efter ikrafttrædelsen af den nye kundgørelse ikke længere at være tilstrækkeligt at der anføres initialer. Ordningen vedrørende Københavns Politi, som jeg er orienteret om i forbindelse med mine inspektioner af detentioner i denne politikreds, har jeg forstået som en dispensation fra kravet om angivelse af navn.
Jeg tager imidlertid til efterretning at det er tilstrækkeligt at anvende initialer, forudsat at det er muligt på en sikker måde, f.eks. via POLSAS, at identificere den polititjenestemand som har de pågældende initialer.
Rigspolitichefen og Justitsministeriet har ikke direkte besvaret mit spørgsmål om hvorvidt det er tilstrækkeligt at anføre fornavn, men jeg udleder af Rigspolitichefens udtalelse og gengivelsen heri af Politimesteren i Slagelses indskærpelse af at der skal anføres navn eller initialer, at det ikke er tilstrækkeligt – heller ikke selv om der på det pågældende tidspunkt ikke er andre ansatte det pågældende sted med samme navn.
Hvis denne antagelse er forkert, beder jeg Justitsministeriet om at meddele mig det."
Jeg har herefter ingen bemærkninger til at de pågældende polititjenestemænds identitet i alle tilfælde er angivet ved initialer. Jeg går ud fra at man ved angivelsen af initialerne på en sikker måde, f.eks. via POLSAS, kan identificere de pågældende polititjenestemænd.
Efter kundgørelsens § 22, stk. 2, skal en tilbageholdt der er frataget effekter der skal udleveres til denne, anmodes om at kvittere herfor i detentionsrapporten. I detentionsrapporten er en rubrik til bemærkning såfremt den tilbageholdte ikke ønsker at kvittere. I det lokalt udfærdigede anholdelses- og visitationsblad er også en rubrik til kvittering for udleverede effekter.
Den detentionsanbragte er i alle 10 tilfælde blevet frataget effekter og/eller penge, og i alle 10 tilfælde har den detentionsanbragte kvitteret i detentionsrapporten ved udlevering af effekterne.
Der er således i alle tilfælde forholdt i overensstemmelse med kundgørelsens § 22, stk. 2.
Efter § 17, stk. 1, i kundgørelsen har vagthavende ansvaret for at der føres et effektivt tilsyn med detentionsanbragte personer.
Efter kundgørelsens § 18, stk. 1, skal tilsyn ske ved fremmøde i detentionen så hyppigt som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligt mindst en gang hver halve time. Er den detentionsanbragte tilset to gange ved fremmøde, og er der ikke påvist forhold ved anbragtes tilstand der nødvendiggør at fremtidige tilsyn sker ved fremmøde i detentionen, kan de efterfølgende tilsyn efter bestemmelsens stk. 2 ske via lytte- og overvågningsudstyr der er godkendt af rigspolitiet til elektronisk overvågning. (Det fremgår af Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 at rigspolitiet snarest ville undersøge politikredsenes lytte- og overvågningsudstyr). Selve detentionsanbringelsen udgør ikke et tilsyn.
Jeg går ud fra at Silkeborg politi har udstyr der er godkendt af rigspolitiet, men for en ordens skyld beder jeg politimesteren om oplysning herom.
Også tilsyn via lytte- og overvågningsudstyr skal ske så hyppigt som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligt mindst en gang hver halve time, jf. kundgørelsens § 18, stk. 3. Opstår der under denne form for tilsyn tvivl om den detentionsanbragtes tilstand, skal der straks iværksættes tilsyn ved fremmøde.
Når tilsyn ved fremmøde eller ved elektronisk overvågning er udført, skal det noteres i detentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjenestemand der har udført tilsynet, jf. § 18, stk. 5. Det skal efter bestemmelsen tillige anføres om tilsynet er sket elektronisk eller ved personligt fremmøde (ved angivelse af F eller E, jf. angivelsen på detentionsrapporten ovenover tilsynsrubrikkerne).
I nærmere angivne tilfælde skal der ske et skærpet tilsyn med den tilbageholdte. Det er f.eks. tilfældet i tiden indtil lægeundersøgelse har fundet sted, dvs. mens anbringelsen er foreløbig, jf. kundgørelsens § 12, stk. 2. Ved et skærpet tilsyn forstås efter § 19, stk. 1, et tilsyn der er mere, eller efter omstændighederne betydeligt mere, intensivt end det tilsyn der er fastsat ved § 18.
Et skærpet tilsyn kan kun ske ved fremmøde i detentionen, jf. § 19, stk. 2. Er der iværksat et skærpet tilsyn, skal det noteres i detentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjenestemand der har udført tilsynet, jf. § 19, stk. 3. (Det skal angives ved et S, jf. angivelsen på detentionsrapporten ovenover tilsynsrubrikkerne).
I detentionsrapporten er der en rubrik til angivelse af tidspunktet for indsættelse i detentionen. Der er hermed tilvejebragt det nødvendige retlige udgangspunkt for en effektiv kontrol med det efterfølgende tilsyn med den detentionsanbragte. Detentionsrapporten har forskellige felter til angivelse af henholdsvis den foreløbige og den endelige detentionsanbringelse.
Der er i alle tilfælde på nær ét angivet tidspunkt for såvel foreløbig som endelig detentionsanbringelse. I sagen med AP.nr. 70 er tidspunktet for den endelige detentionsanbringelse ikke angivet. I dette tilfælde er det således ikke fuldt ud muligt at afgøre om der i alle tilfælde er forholdt i overensstemmelse med kundgørelsens § 18, stk. 1.
Det er beklageligt at rubrikken om foreløbig anbringelse i dette tilfælde ikke er udfyldt, jf. kundgørelsens § 22. Disse rubrikker danner som nævnt – sammen med oplysninger om løsladelse (eller evt. udtagelse af detentionen) – grundlaget for en effektiv kontrol med tilsynet med den detentionsanbragte.
I alle 10 tilfælde er tilsynsskemaet på bagsiden af rapporten vedlagt og udfyldt.
Ved undersøgelse af spørgsmålet om overholdelse af bestemmelsen i kundgørelsens § 18 er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i tidspunktet for den foreløbige anbringelse.
I de 9 tilfælde hvor der er notat om både tidspunktet for den foreløbige og den endelige indsættelse i detentionen, strakte denne foreløbige indsættelse sig i 3 tilfælde ud over en halv time med henholdsvis 5, 15 og 40 minutter (AP.nr. 90, 81/03 og 82/03).
Ifølge tilsynsskemaet blev der i ingen af disse 3 tilfælde ført tilsyn mellem den foreløbige og den endelige anbringelse i detentionen.
Det er beklageligt at der i de 3 nævnte tilfælde ikke blev ført tilsyn med de pågældende indtil der havde fundet lægeundersøgelse sted. Ifølge kundgørelsen skal der i tidsrummet mellem den foreløbige og den endelige anbringelse ske skærpet tilsyn med den anbragte.
Jeg går ud fra at politimesteren vil indskærpe overholdelsen af reglerne om skærpet tilsyn.
I 2 tilfælde er der på tilsynsskemaet gjort notat om indsættelse forud for det tidspunkt hvor de pågældende ifølge detentionsrapporten blev foreløbigt anbragt i detentionslokalet. Det drejer sig om AP.nr. 91 og 92.
Jeg beder politimesteren om en udtalelse herom.
Med hensyn til vurderingen af sidste tilsyn i forhold til løsladelsen er jeg opmærksom på at der fra det tidspunkt hvor den tilbageholdte udtages af detentionen, og til vedkommende løslades, medgår tid til udlevering af eventuelle fratagne effekter og penge, til eventuelt toiletbesøg og til eventuel afhøring.
I 9 af de 10 tilfælde er angivet et løsladelsestidspunkt i detentionsrapporten. I det sidste tilfælde (AP.nr. 83/03) går jeg ud fra at løsladelsen er sket samtidig med udlevering af effekter.
Det er en fejl at der ikke i alle tilfælde er noteret løsladelsestidspunkt i detentionsrapporten.
I et tilfælde er der gjort notat om tilsyn inden for den sidste halve time inden løsladelse (AP.nr. 92).
I de øvrige 9 tilfælde er der gået henholdsvis 35, 35, 35, 55 minutter, 1 time og 20 minutter, 2 timer og 28 minutter, 5 timer og 45 minutter, 6 timer og 15 minutter samt 6 timer og 15 minutter fra det sidste tilsyn til løsladelsen. Der er i nævnte rækkefølge tale om AP.nr. 70, 90, 66, 67, 84/03, 91, 82/03, 81/03, 83/03 (sagen hvor der mangler angivelse af løsladelsestidspunkt, men hvor der regnes med tidspunktet for udlevering af effekter).
Det er efter min umiddelbare opfattelse meget beklageligt at der i 6 af de 10 tilfælde i den sidste lange del af anbringelsen – helt op til 6 timer og 15 minutter – (tilsyneladende) ikke er ført tilsyn (eller at der ikke er gjort notat om udførte tilsyn). Jeg beder politimesteren om en udtalelse herom.
Bortset fra de ovennævnte mange og lange perioder er der sket tilsyn i overensstemmelse med kundgørelsens § 18, stk. 1, i hovedparten af tilfældene. I mange tilfælde er der tale om tilsyn med præcis en halv times interval. 30-minutters-reglen er dog ikke overholdt i alle tilfælde. I alt har der – stadigvæk bortset fra de ovennævnte mange og lange perioder – været tale om 19 overskridelser med mellem 2 og 20 minutter.
Dette er beklageligt.
I alle rapporterne er der gjort notat om tilsyn, og tidspunkterne for de enkelte tilsyn er angivet. I alle tilfælde er der anført initialer på den polititjenestemand der udførte tilsynet, gentagelsestegn eller en streg (som jeg går ud fra er lig med et gentagelsestegn).
Om anvendelsen af initialer henviser jeg til det under pkt. 2.4.2. anførte.
De to første tilsyn skal, som nævnt, ifølge kundgørelsens § 18, stk. 2, ske ved fremmøde i detentionen.
Jeg har i tilknytning til denne regel i forbindelse med min inspektion af detentionen i Slagelse bl.a. anført følgende (i min rapport af 27. marts 2002):
"...
Da tilsyn indtil der har fundet lægetilsyn sted, altid skal ske ved fremmøde, jf. § 12, stk. 2 og § 19, stk. 2, går jeg ud fra at der sigtes til tilsyn efter lægeundersøgelsen. Jeg går med andre ord ud fra at der efter lægeundersøgelsen (endelig detentionsanbringelse) i alle tilfælde skal ske tilsyn ved fremmøde de første to gange, også selv om der under den foreløbige detentionsanbringelse har været to tilsyn ved fremmøde. Jeg går endvidere ud fra at selve lægetilsynet ikke kan medregnes i de to tilsyn.
Såfremt denne forståelse er forkert, beder jeg Justitsministeriet om at meddele mig det.
...".
I min opfølgningsrapport af 22. november 2002 vedrørende inspektion af detentionen i Slagelse den 24. oktober 2001 har jeg i den anledning anført følgende:
"Justitsministeriet har i den anledning indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen. I Rigspolitichefens udtalelse af 20. august 2002 er om dette spørgsmål anført følgende:
’...
Rigspolitiet kan tilslutte sig ombudsmandens fortolkning af bestemmelsen i kundgørelsens § 18, stk. 2. Idet bestemmelsen øjensynligt har været anvendt forskelligt i politikredsene, har Rigspolitiet i en skrivelse til politikredsene præciseret, at der skal være udført to personlige tilsyn af en detentionsanbragt efter lægeundersøgelse, inden man kan benytte den elektroniske overvågning.
Rigspolitiet vil ved revidering af kundgørelsen foretage en præcisering af kundgørelsens § 18, stk. 2.’
Justitsministeriet har tilsluttet sig det af Rigspolitichefen anførte.
Jeg tager det oplyste til efterretning."
Det er i alle tilfælde angivet enten ved et "F", et "E" (fremmøde eller elektronisk) eller et gentagelsestegn hvilken type tilsyn der var tale om.
I ingen tilfælde er de to første tilsyn efter indsættelsen sket ved personligt fremmøde. Selve detentionsanbringelsen tæller som nævnt ikke som et tilsyn.
I 8 tilfælde skete det første tilsyn efter indsættelsen ved personligt fremmøde, mens det andet tilsyn skete elektronisk.
I de resterende 2 tilfælde skete de to første tilsyn elektronisk.
Kundgørelsen er således i ingen af de 10 tilfælde overholdt på dette punkt, hvilket er beklageligt.
Jeg går ud fra at politimesteren vil indskærpe pligten til personligt fremmøde de første to gange der udføres tilsyn med den detentionsanbragte.
Rubrikkerne til den tilsynsførendes bemærkninger er udfyldt i de fleste tilfælde. De hyppigst anvendte bemærkning er "i.a.b." (jeg går ud fra at det står for intet at bemærke) og "sover".
I de fleste tilfælde er bemærkningerne angivet med gentagelsestegn.
I flere af sagerne er et eller flere steder alene anført en streg. Jeg går ud fra at dette betyder at der ikke har været noget at bemærke.
I 2 sager er flere rubrikker til angivelse af bemærkninger uudfyldte.
Dette er beklageligt.
Efter kundgørelsens § 18, stk. 6, kan der i politikredsene fastsættes lokale bestemmelser om tilsynets forløb. Sådanne bestemmelser må dog ikke være lempeligere end kundgørelsens regler.
Jeg anmoder politimesteren om at oplyse om der er fastsat sådanne lokale bestemmelser, og i givet fald sende mig en kopi heraf.
Efter kundgørelsens § 20 skal tidspunktet for løsladelsen fremgå af detentionsrapporten og af POLSAS.
I 9 af de 10 tilfælde er der som ovenfor anført angivet et løsladelsestidspunkt i detentionsrapporten. I det sidste tilfælde går jeg som nævnt ud fra at løsladelsen er sket samtidig med udlevering af effekter (AP.nr. 83/03).
Der er tale om en enkeltstående fejl.
Jeg har ikke modtaget udskrifter fra POLSAS, men jeg går ud fra at løsladelsestidspunktet i alle tilfælde (tillige) er angivet heri.
Efter § 21, stk. 1, i kundgørelsen skal den tilbageholdte efter udtagelse af detentionen vejledes om adgangen til at klage til Justitsministeriet over detentionsanbringelsen, om muligheden for at få en skriftlig begrundelse for anbringelsen, og om muligheden for alkoholafvænning og -behandling.
Vejledning skal ske ved udlevering af Rigspolitichefens pjece "Hvor går du hen, når du går ud?" – som er udsendt i en ny revideret udgave i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye kundgørelse – eller en lokalt udarbejdet pjece/blanket der indeholder de nævnte oplysninger.
Særlige forhold kan dog gøre at vejledning i et konkret tilfælde helt eller delvist kan undlades. Jeg sigter her til tilfælde hvor den pågældende ved tidligere lejligheder har modtaget vejledning, og til tilfælde hvor den detentionsanbragte udviser direkte modvilje mod at blive vejledt – eventuelt ved ikke at ville tage imod en pjece om alkoholafvænning og -behandling.
Efter kundgørelsens § 21, stk. 2, skal det i detentionsrapporten anføres at pågældende er vejledt i overensstemmelse med stk. 1 ved udlevering af pjece/blanket. Detentionsrapporten indeholder i overensstemmelse hermed en rubrik til angivelse af hvem der har udleveret pjece/blanket til den tilbageholdte.
Som det fremgår under pkt. 1, blev det under inspektionen konstateret at vejledningen findes sammen med andre pjecer i politistationens venteværelse.
I 8 af de 10 tilfælde er denne rubrik ikke udfyldt. I et tilfælde er der i rubrikken anført "ønskes ikke", og i et tilfælde er der anført et minus.
I 8 tilfælde er det således ikke muligt at efterprøve om der er sket vejledning efter § 21, stk. 1.
Jeg går ud fra at der i ingen af de nævnte 8 tilfælde er forsøgt udleveret en pjece til den tilbageholdte i forbindelse med løsladelsen. Dette er beklageligt.
Jeg beder om at politimesterens udtalelser mv. tilbagesendes gennem Justitsministeriet således at ministeriet kan komme med bemærkninger hertil.
Denne rapport sendes til Politimesteren i Silkeborg, Justitsministeriet, Folketingets Retsudvalg og Rigspolitichefen.
Lennart Frandsen
Inspektionschef