Myndigheder må gerne hente og bruge oplysninger fra en persons Facebook når profilen er så åben at det ikke kun er personens ’venner’ på Facebook der kan se oplysningerne. Når oplysningerne kan ses af alle eller et meget stort antal brugere af Facebook, er oplysningerne nemlig offentligt tilgængelige. Det fremgår af en ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand.
Sagen havnede på ombudsmandens bord efter at en medarbejder i SKAT havde været inde på en kvindes Facebook og brugt nogle af de oplysninger der lå om hende. Kvinden mente at det var krænkende at SKAT havde snaget i hendes privatliv på den måde.
Kvindens profil på Facebook var så åben at alle brugere af Facebook kunne se hvad der stod om hende. Det var derfor ikke nødvendigt at være ’ven’ med hende på Facebook for at se oplysningerne.
”Når man har en så åben profil på Facebook, svarer det til at man hænger oplysningerne op et offentligt sted”, siger Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. ”Så er oplysningerne offentligt tilgængelige, og så må myndighederne gerne bruge dem.”
Hvis en person har sat sin Facebook-profil op som ’public’, er oplysningerne på personens Facebook altså offentligt tilgængelige. Men selv om en profil ikke er ’public’, vil oplysningerne alligevel under visse omstændigheder kunne betragtes som offentligt tilgængelige, fremgår det af udtalelsen, s. 6-7.
Efter reglerne må myndighederne kun hente oplysninger fra Facebook hvis der er en saglig grund til det, og de må kun bruge de oplysninger der er relevante for den sag de sidder med.
Kun ægte profiler
I den føromtalte sag brugte en medarbejder i SKAT sin private Facebook-profil til at se oplysningerne om kvinden. Det mener ombudsmanden ikke er noget problem, for medarbejderen brugte ikke en falsk profil til at se oplysningerne. Og da kvindens profil var åben, var det ikke nødvendigt for SKAT’s medarbejder at kommunikere med kvinden for at få oplysningerne. De lå så at sige frit fremme på kvindens åbne Facebook der kunne ses af alle brugere af Facebook.
”SKAT snød sig ikke til oplysningerne eller lokkede kvinden i en fælde ved at foregive at være en anden”, siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.
”Situationen havde været en anden hvis kvinden havde haft en lukket profil, og medarbejderen havde brugt en falsk profil til at blive ’ven’ med hende på Facebook for at få oplysningerne. Det havde været ulovligt”, siger Hans Gammeltoft-Hansen.
Ombudsmandens udtalelse findes her.
Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Karsten Loiborg, telefon 33 13 25 12, eller ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, samme telefonnummer eller mobil 40 43 45 43.
FAKTA:
Persondataloven gælder for bl.a. myndigheders elektroniske behandling af personoplysninger. Et eksempel på en sådan behandling af personoplysninger er indsamling af oplysninger om en fysisk person på Facebook.
Efter § 7, stk. 1, i persondataloven er det forbudt at behandle, herunder indsamle, følsomme oplysninger elektronisk om en fysisk person. Forbuddet gælder dog ikke hvis personen selv har offentliggjort oplysningerne. Det står i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 3.
Hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige, har myndighederne ret til at indsamle dem. Myndighederne skal dog have et sagligt formål med at indsamle oplysninger om personen. Det står i persondatalovens § 5 som handler om ’god databehandlingsskik’.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 5000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand