Lov om Folketingets Ombudsmand er blevet ændret på enkelte punkter:
-
Udvidet kompetence. Ombudsmanden kan fremover beslutte at halvoffentlige og private institutioner der er dækket af reglerne for den offentlige forvaltning, også skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed.
-
OPCAT-enhed. Folketingets Ombudsmand er udpeget som national forebyggende mekanisme efter den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Derfor er ombudsmandsloven ændret så ombudsmanden også kan inspicere frihedsberøvedes forhold på private institutioner.
-
Ombudsmandens pension. Efter de gældende regler optjener ombudsmanden ikke pension efter det 8. år. På den baggrund har Folketingets præsidium besluttet at ændre loven, så den fulde funktionstid kan medregnes, og ombudsmanden får samme pension som statens tjenestemænd.
-
Aktindsigt kan vente til endelig udtalelse. Ombudsmanden kan efter lovændringen bestemme at Ombudsmandens foreløbige rapporter, udtalelser m.v. samt høringsbreve og myndighedernes høringssvar først er undergivet aktindsigt dagen efter afsendelsen af den endelige rapport, udtalelse, redegørelse m.v.
Lovændringen blev vedtaget af et enigt Folketing. Lovændringens ordlyd, begrundelse og samtlige taler under behandlingen kan se på Folketingets hjemmeside.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 4000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske hospitaler. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.