Man kan sætte mange ord på ombudsmandsinstitutionen i 2016. Et af de vigtigste er samarbejde.
Nogle tænker måske på ombudsmandsinstitutionen som et lidt utilnærmeligt hus. Et sted, hvor kontakt til omverdenen foregår noget stift og afmålt. Uden at parterne nogensinde rigtigt ser hinanden.
Det er helt forkert.
En ombudsmandsinstitution, som ikke har formel magt, er afhængig af omverdenens forståelse, accept og respekt. Derfor er samarbejde et nøgleord. Samarbejde med Folketinget. Med relevante organisationer. Med medierne. Og ikke mindst med myndighederne. En ombudsmandsinstitution kan sidst af alt forskanse sig i utilnærmelighed.
Det kan måske lyde mærkeligt at tale om ”samarbejde” med myndighederne. Ombudsmanden fører jo kontrol med myndighederne. Det kan vel ikke bygge på samarbejde?
Det er rigtigt, at der i de enkelte sager er nødt til at være en betydelig formalisme: Sagens tema skal afgrænses. Myndighederne skal forklare sig. Ombudsmanden skal afgive sin udtalelse. Myndighederne skal følge op. Det er ikke noget, man klarer ved løs snak.
Men kontakten mellem ombudsmanden og myndighederne rækker langt ud over de enkelte sager. Hvis man som ombudsmandsinstitution virkelig vil påvirke forvaltningen, må man stille sig konstruktivt til rådighed. Ved seminarer, konferencer og uformelle drøftelser. De ca. 5.000 sager om året, som vi ser, er en meget lille del af virkeligheden. De millioner af sager, som forvaltningen behandler, uden at vi ser dem, er den store virkelighed.
I det omfang, vi kan rumme det, stiller vi derfor altid op, når myndighederne spørger. Og vi noterer med glæde, at myndighederne faktisk spørger. Et par timers velforberedt dialog kan forebygge langt flere problemer, end vi nogensinde ville kunne behandle i vores undersøgelser. Til gavn for de borgere, som det hele drejer sig om.
I min egen tid som ombudsmand – nu lidt over fem år – har vi arbejdet på at prioritere samarbejde stadig højere. Med myndighederne og med andre interessenter. Det prægede også 2016.
Bl.a. på børneområdet var der et fortsat tættere samarbejde. Ikke kun mellem aktørerne i det såkaldte børneombud – Børnerådet, Børns Vilkår og Ombudsmandens Børnekontor – men også mellem børneombuddet og andre interessenter. I september var børneombuddet f.eks. vært for et stort dialogmøde med 60 repræsentanter for børneorganisationer for at diskutere børns rettigheder. Det gentager vi i 2017.
På tilsynsområdet betød 2016 en yderligere styrkelse af samarbejdet med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Vi aflægger 50-60 tilsynsbesøg om året i institutioner for samfundets svageste, og de to organisationer stiller med lægefaglig og menneskeretlig ekspertise på højeste niveau. De kan noget, vi ikke kan. I fællesskab afholdt vi et stort møde med civilsamfundets organisationer, hvor vi delte vores erfaringer og modtog ideer til nye temaer for vores tilsynsvirksomhed. Også det vil vi gentage.
2016 blev året, hvor vi for alvor fik taget hul på projektet med udvikling af et myndighedsmodul. Altså et modul på vores hjemmeside, hvor vi i overskuelig og koncentreret form vejleder myndighederne om, hvad der gælder på praktisk vigtige forvaltningsområder. Også dette projekt skal ses i samarbejdets ånd – som et redskab fra ombudsmanden til myndighederne med sigte på at forebygge fejl. Vi forventer at lancere det i 2. halvår 2017.
Artiklerne i denne årsberetning vedrører i høj grad vores samarbejde med omverdenen. På side 40-46 skriver chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede og specialkonsulent Christian Ougaard om et omfattende projekt med kinesiske myndigheder. På side 66-71 fortæller direktør Jonas Bering Liisberg om det nærmere samarbejde på tilsynsområdet. Og på side 50-55 forsøger jeg at give myndighederne nogle anvisninger på håndtering af sager om offentligt ansattes ytringsfrihed.
God fornøjelse med beretningen.
Jørgen Steen Sørensen