Langt de fleste sager på det sociale område starter med at en borger søger om en ydelse. Visse sager bliver dog rejst på myndighedens initiativ. For eksempel når en kommune stopper for udbetaling af løbende forsørgelsesydelser. I den type af sager er ombudsmanden stødt på en række fejl i sagsbehandlingen, og derfor har han rettet henvendelse til Beskæftigelsesministeriet.
Ombudsmanden har kritiseret at vigtige sagsbehandlingsregler ikke har været overholdt. Det drejer sig blandt andet om reglen om partshøring. Efter denne bestemmelse skal myndigheden gøre borgeren bekendt med oplysninger om sagens faktiske omstændigheder som han ikke er bekendt med, inden ydelsen bliver inddraget. Det handler om reglen om at en myndighed skal samle tilstrækkelige oplysninger til at der kan træffes en fuldt forsvarlig afgørelse. Endelig drejer det sig om at en borger skal have besked om at kommunen har truffet afgørelsen, før ydelsen kan stoppes.
Kontanthjælp
Under en generel inspektion inden for Københavns Kommune i 2006 modtog ombudsmanden 40 tilfældigt udvalgte sager på det sociale område. Sagerne skulle ombudsmanden gennemgå for at vurdere om kommunen var hurtig nok til at behandle de klager den modtog.
For at danne sig et hurtigt overblik over kommunens sagsbehandling gennemgik ombudsmanden summarisk sagerne. Alle 40 sager var rejst af borgeren ved en ansøgning, bortset fra 7 af de i alt 8 sager om kontanthjælp som ombudsmanden besluttede at undersøge nærmere (FOB 2009 20-4). Det overordnede indtryk var at de generelle sagsbehandlingsregler i langt hovedparten af sagerne var overholdt, men at det forholdt sig anderledes med de 7 af sagerne om kontanthjælp.
Kontanthjælp kan nedsættes eller bortfalde af en række forskellige årsager. I 5 af de 7 sager fik kontanthjælpsmodtagere nedsat kontanthjælpen. 3 af de 5 kontanthjælpsmodtagere var ifølge kommunen udeblevet fra et tilbud (et forløb på en sprogskole) uden rimelig grund. 1 mente kommunen ikke havde sygemeldt sig som han burde, og 1 fik nedsat hjælpen fordi hun – der var gift – havde modtaget kontanthjælpen i 6 måneder.
1 var ikke berettiget til kontanthjælp fordi kommunen vurderede at han ikke udnyttede sine arbejdsmuligheder, og i et andet tilfælde afgjorde kommunen at kontanthjælpen skulle udbetales ugentligt.
Alle disse 7 sager var karakteriseret ved at være rejst på kommunens initiativ.
Partshøring – borgeren blev ikke hørt
I ingen af de 7 sager havde kommunen overholdt pligten til at partshøre borgeren inden afgørelsen blev truffet. Afgørelserne var altså truffet uden at borgerne var blevet bekendt med de oplysninger som kommunen var i besiddelse af, og som altså førte til at kontanthjælpen blev stoppet eller beskåret. Borgerne havde ikke haft mulighed for at rette eventuelle forkerte oplysninger (det kunne være at vedkommende rent faktisk havde sygemeldt sig) eller supplere oplysningerne (det kunne være at vedkommende havde en rimelig grund til at udeblive fra sprogkurset). Det kritiserede ombudsmanden. Sagerne illustrerer at partshøring medvirker til at den offentlige myndighed overholder official- eller undersøgelsesprincippet, dvs. den pligt der påhviler en offentlig myndighed til at sørge for at alle nødvendige oplysninger er til stede så der kan træffes en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse.
I en række af sagerne anså ombudsmanden det for tvivlsomt om borgeren overhovedet var bekendt med at der verserede en sag om nedsættelse af kontanthjælpen. Også dette forhold kritiserede ombudsmanden. Myndighederne må normalt ikke træffe afgørelse i en sag før den der er part i sagen, er gjort bekendt med at der overhovedet verserer en sag mod den pågældende.
Meddelelsen skal nå frem
I 3 af sagerne stoppede kommunen kontanthjælpen uden at borgeren fik besked om det. Sagerne efterlod det indtryk at borgeren først blev klar over at der var truffet en afgørelse, når han konstaterede at pengene ikke løb ind på kontoen ved månedens udgang. F.eks. fik en gift kvinde nedsat sin kontanthjælp fordi hun havde modtaget kontanthjælp i 6 måneder, men det fik hun ikke at vide før hun fik den nedsatte hjælp udbetalt.
Det er en forvaltningsretlig grundsætning at en afgørelse ikke kan få retsvirkning før den er kommet frem til den som afgørelsen vedrører. Ombudsmanden anså det derfor for at være en alvorlig fejl at denne sagsbehandlingsregel ikke var overholdt. Fordi afgørelsen om at reducere forsørgelsesgrundlaget er af indgribende karakter, tilkendegav ombudsmanden i øvrigt at det ville være bedst stemmende med god forvaltningsskik hvis afgørelsen blev meddelt skriftligt.
Sygedagpenge
Samtidig med at ombudsmanden behandlede sagerne om inddragelse af kontanthjælp, behandlede han en sag om inddragelse af sygedagpenge (FOB 2009 1-3). Denne sag havde nogle fællestræk med sagerne om kontanthjælp. Sagen vedrørte en mand der var sygemeldt fordi han havde været ude for et trafikuheld.
I denne sag var manden udeblevet fra et møde som kommunen havde indkaldt ham til. Kommunen mente derfor at han ”uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning”, og stoppede hans sygedagpenge. Han blev ikke inddraget i sagen før kommunen stoppede udbetalingen af sygedagpengene.
Som i kontanthjælpssagerne traf kommunen altså afgørelse før borgeren var blevet partshørt. Men i denne sag havde kommunen en god grund.
Ankestyrelsen har nemlig udtalt at kommunerne i visse sager om stop for sygedagpenge kan træffe en foreløbig afgørelse om ophør af sygedagpenge uden først at have hørt sygedagpengemodtageren. Det drejer sig bl.a. om tilfælde som netop i den sag der er beskrevet ovenfor. Ankestyrelsen mener at når kommunen træffer den foreløbige afgørelse, skal kommunen samtidig partshøre sygedagpengemodtageren. Altså får sygedagpengemodtageren på dette tidspunkt – men efter at sygedagpengene er stoppet – lejlighed til at forholde sig til sagen. Når borgeren har haft mulighed for at udtale sig og på denne måde bidrage til at alle relevante oplysninger er til stede, træffer kommunen den endelige afgørelse. Og her skal kommunen forholde sig til sygedagpengemodtagerens oplysninger – som f.eks. kan være at vedkommende ikke har modtaget kommunens brev om at han skal komme til møde, eller at han har ligget på hospitalet. Kommunen kan beslutte at fastholde afgørelsen om at stoppe sygedagpengene eller beslutte at sygedagpengemodtageren igen får udbetalt sygedagpenge tilbage fra tidspunktet hvor kommunen stoppede udbetalingen.
Grunden til at Ankestyrelsen mener at kommunerne kan træffe en foreløbig afgørelse uden partshøring, er at der efter Ankestyrelsens opfattelse ikke er hjemmel til at udbetale sygedagpenge når en person er udeblevet fra en opfølgningssamtale. Ankestyrelsen mener at det følger af reglen i sygedagpengeloven om at retten til sygedagpenge ophører dagen efter at betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt.
Ombudsmanden er ikke enig med Ankestyrelsen i denne retsopfattelse.
Efter forvaltningsloven skal partshøring finde sted før der træffes en afgørelse. Ombudsmanden mener at der skal være udtrykkelig hjemmel til at fravige denne fundamentale forvaltningsretlige regel. Derfor er ombudsmanden ikke enig med Ankestyrelsen i at kommunen kan træffe en afgørelse – også selvom den kun er foreløbig – uden at borgeren er partshørt. Det er nødvendigt for at få sagen tilstrækkeligt oplyst at borgeren bidrager med sine oplysninger før kommunen kan træffe en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse.
Imidlertid er spørgsmålet – på baggrund af sygedagpengelovens ordlyd – så tvivlsomt at ombudsmanden ikke har kritiseret Ankestyrelsen, men kun redegjort for sin retsopfattelse.
Arbejdsløshedsdagpenge
Ligesom for sygedagpenge og kontanthjælp skal arbejdsløshedsdagpenge inddrages hvis borgeren ikke længere opfylder betingelserne for at modtage ydelsen.
A-kasserne er ikke offentlige myndigheder. De sagsbehandlingsregler der gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder, gælder derfor kun for a-kassernes administration hvis det er bestemt i lov eller regler som er udstedt i medfør af lov. Det følger imidlertid i vidt omfang af de regler som Arbejdsdirektoratet har fastsat, at de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler også gælder for a-kasserne.
Ombudsmanden er gennem de senere år også på dette område stødt på sager hvor a-kassernes brug af de generelle forvaltningsretlige regler giver anledning til tvivl.
Beskæftigelsesministeriet inddrages
På baggrund af sagerne om kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsforsikring har ombudsmanden skrevet til Beskæftigelsesministeriet. Han har rejst spørgsmålet om brugen af de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler i sager om inddragelse af forsørgelsesydelser.
Beskæftigelsesministeriet er enig med ombudsmanden i at kommuner ikke kan stoppe for udbetaling af kontanthjælp før sagen er tilstrækkeligt oplyst bl.a. ved at borgeren er hørt, og borgeren efterfølgende har fået besked om kommunens afgørelse.
På arbejdsløsheds- og sygedagpengeområdet har beskæftigelsesministeren den 24. marts 2010 i overensstemmelse med ombudsmandens retssikkerhedsmæssige synspunkter fremsat et lovforslag. Efter forslaget skal borgeren høres og andre nødvendige oplysninger indhentes før arbejdsløshedskassen og kommunen kan træffe afgørelse om at borgeren ikke har ret til ydelsen. Og ydelsen kan først standses når borgeren har fået besked om afgørelsen.
Lovforslaget er den 4. juni 2010 vedtaget af Folketinget (lov nr. 701 af 25. juni 2010). Loven trådte i kraft den 1. juli 2010).