Finansministeriet afslog at give aktindsigt til en journalist i ministeriets notat til regeringens koordinationsudvalg om ”Træk på råderum i klima- og luftpakke”. Ministeriet afgjorde sagen efter reglerne i miljøoplysningsloven og offentlighedsloven fra 1985.
Finansministeriet udleverede dog nogle oplysninger efter bestemmelsen i offentlighedsloven om ekstrahering af oplysninger om faktiske omstændigheder. De resterende oplysninger i notatet afslog ministeriet derimod at udlevere. Ministeriet begrundede dette med, at der var tale om konkrete omkostningsskøn, som alene var forudsigelser, der var behæftet med stor usikkerhed. Finansministeriet anførte endvidere, at der var tale om ministeriets egne skøn om, hvordan et faktisk forløb eller forhold ville ændre sig, og at oplysningerne ikke kunne anses for at høre til sagens faktiske grundlag.
Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere Finansministeriets vurdering af, at de dele af notatet, som indeholdt forudsigelserne og omkostningsskønnene, ikke var ekstraheringspligtige. Ombudsmanden mente i alt væsentligt ikke, at notatet indeholdt yderligere oplysninger, som skulle udleveres, end de oplysninger, som journalisten allerede havde fået.
Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at tidligere ombudsmandspraksis vedrørende ekstrahering, som var kommet til udtryk i to ombudsmandssager fra henholdsvis 2004 og 2005, ikke fuldt ud kunne opretholdes. Efter ombudsmandens opfattelse må det klare udgangspunkt være, at en myndigheds faglige vurderinger og skøn mv. af den omhandlede karakter med hensyn til fremtidige forhold ikke kan anses for at være omfattet af ekstraheringspligten.
(Sag nr. 18/05593)