En forfatter fik beslaglagt sine dagbøger i forbindelse med PET’s efterforskning af en sag mod ham tilbage i 1981. De originale dagbøger blev afleveret tilbage til forfatteren, da sagen mod ham blev frafaldet fem måneder senere.
I 2009 fandt forfatteren ud af, at PET havde gemt en kopi af dagbøgerne igennem alle årene. Forfatteren ønskede at få udleveret kopien, men PET vurderede, at dagbogskopien skulle bevares for eftertiden som følge af en aftale mellem Rigsarkivet og PET.
Forfatteren klagede til ombudsmanden, bl.a. over at myndighederne ikke havde taget hensyn til hans ophavsret, når de afviste at udlevere dagbogskopien.
Efter en undersøgelse af sagen havde ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere PET’s og Justitsministeriets afgørelser i sagen. Ombudsmanden inddrog bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 for at vurdere, om der var sket en krænkelse af forfatterens privatliv.
Det gav således ikke ombudsmanden anledning til kritik, at Justitsministeriet ikke fandt grundlag for at fastslå, at PET uberettiget havde kopieret dagbøgerne i 1981-82 i forbindelse med efterforskningen af sagen mod forfatteren. Det gav heller ikke ombudsmanden anledning til kritik, at Justitsministeriet ikke fandt grundlag for at fastslå, at PET ikke kunne opbevare en fuldstændig kopi af dagbøgerne på operationssagen efter tiltalefrafaldet mod forfatteren i 1982.
Endelig havde ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at sagsakterne fra operationssagen vedrørende forfatteren – herunder dagsbogskopierne i deres fulde udstrækning – siden 2010 var blevet bevaret for eftertiden i medfør af arkivlovgivningen mv. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at PET i forhold til ophavsretten havde det fornødne hjemmelsgrundlag til at indsamle, kopiere og opbevare samt foretage historisk arkivering af dagbogskopierne.
(Sag nr. 14/02956)