En arbejdsløshedskasse havde fejlagtigt undladt at indeholde A-skat i rejse- og befordringsgodtgørelser og uddannelsesydelser som var udbetalt til kassens medlemmer i indkomståret 1994. Told- og Skattestyrelsen traf afgørelse om at arbejdsløshedskassen hæftede for den manglende indeholdte A-skat i medfør af kildeskattelovens § 69. Under hensyn til arbejdsløshedskassens betydelige medlemstal blev hæftelsesbeløbet skønsmæssigt opgjort på grundlag af en beregnet gennemsnitlig trækprocent for medlemmerne. Et cirkulære der indeholdt forholdsnormer for myndighedernes gennemførelse af hæftelsen efter kildeskattelovens § 69, blev ikke iagttaget.
Ombudsmanden udtalte at der ikke i kildeskattelovens § 69 var hjemmel til den skønsmæssige opgørelse af hæftelsesbeløbet, og at det var beklageligt at hæftelseskravet ikke var blevet opgjort i overensstemmelse med den i cirkulæret beskrevne fremgangsmåde.
Endvidere udtalte ombudsmanden at han ikke var uforstående over for at der kunne være et behov for ud fra praktiske, administrative hensyn at opgøre hæftelsens beløbsmæssige størrelse på grundlag af skønsmæssigt fastsatte gennemsnitlige trækprocenter. Der kunne endvidere være behov for at opgøre hæftelsesansvarets størrelse uden en individuel undersøgelse af de enkelte lønmodtageres forhold hvilket ellers var anført i cirkulæret. Et sådant forståeligt eller rimeligt behov udgjorde imidlertid ikke et hjemmelsgrundlag, og hvis myndighederne ønskede retstilstanden ændret, måtte dette ske ved ændring af kildeskatteloven.
Ombudsmanden henstillede til Told- og Skattestyrelsen at genoptage sagen.
På grund af de principielle spørgsmål der blev belyst i sagen, orienterede ombudsmanden Folketingets Retsudvalg og Folketingets Skatteudvalg (J.nr. 1996-2202-217).