Til brug for bedømmelsen af en førtidspensionssag havde den sociale ankestyrelse indhentet en speciallægeerklæring fra en læge, af hvem klageren ikke ønskede at blive undersøgt. Erklæringen blev derfor afgivet på grundlag af tidligere foretagne undersøgelser.
Kritiseret den sociale ankestyrelse for ikke at have oplyst klageren om, at et fremsat ønske om at blive undersøgt af en anden speciallæge ikke ville blive imødekommet, og om, hvad ankestyrelsen da agtede at foretage. Endvidere kritiseret, at ankestyrelsen ikke forud for afgørelsen gjorde klageren bekendt med speciallægeerklæringen, og da dette ikke skete - i det mindste - i afgørelsen udtrykkeligt gjorde klageren opmærksom på, at afgørelsen hvilede på en speciallægeerklæring, der var udarbejdet på grundlag af tidligere undersøgelser af klageren.
(J. nr. 1986-1123-043).