Udtalt over for den sociale ankestyrelse, at bestemmelsen i bistandslovens § 25 om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urette, må antages at tage sigte på de typiske tilfælde, hvor forvaltningen ikke ved sit forhold har medvirket til, at der er sket en fejlagtig udbetaling, og at afgørelsen af, om der kan stilles krav om tilbagebetaling i tilfælde, hvor fejlen ikke i det væsentlige kan tilregnes modtagerens forhold, som udgangspunkt må bero på en vurdering af, hvem af parterne der er nærmest til at bære risikoen for det passerede.
Under henvisning hertil henstillet til ankestyrelsen, at behandlingen af en konkret sag blev genoptaget.
(J. nr. 1981-440-040).