En kommune mente ikke, at et barn med ADHD kunne få bevilget en kugledyne som hjælpemiddel efter serviceloven. Ankestyrelsen var enig heri. Dynen havde til formål at forbedre barnets nattesøvn og dermed barnets funktionsniveau i det daglige og faldt bl.a. derved uden for, hvad der kan anses som et hjælpemiddel. En eventuel bevilling måtte således ske som et behandlingsredskab efter sundhedslovgivningen.
Ombudsmanden udtalte kritik af, at hverken kommunen eller Ankestyrelsen havde vejledt borgeren om, at borgeren kunne rette henvendelse til sundhedsvæsenet for eventuelt at få bevilget en kugledyne som et behandlingsredskab.
”Det er vigtigt, at borgerne ikke falder mellem to stole i sager som denne og dermed ender uden relevant hjælp. I de sager, hvor kommunen og Ankestyrelsen mener, en hjælp eventuelt kan gives i sundhedsvæsenet i stedet for af kommunen, bør borgeren derfor vejledes om muligheden for at henvende sig til sundhedsvæsenet,” siger ombudsmand Niels Fenger.
Sagen gav også anledning til, at Ankestyrelsen ændrer sin praksis om, at relevant medicinsk behandling uden væsentlig helbredsrisiko må være afprøvet, før et barn kan få bevilget en kugle- eller kædedyne af kommunen.
Læs ombudsmandens udtalelse.
For yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12
FAKTA
Hjælpemiddel eller behandlingsredskab
Det fremgår af § 112, stk. 1, nr. 1 og 2, i serviceloven (nu lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021), at en kommune skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller når hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Disse hjælpemidler, som kommunen tildeler og afholder udgiften til, afgrænses i praksis fra behandlingsredskaber, som sundhedsvæsenet (regionen) tildeler og afholder udgiften til. En genstand som f.eks. en kugledyne kan både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Om det kategoriseres som det ene eller det andet afhænger af den sammenhæng, genstanden indgår i. Som hovedregel må et givet redskab eller apparat anses for et behandlingsredskab, hvis det har til formål at forbedre eller dog forhindre forværring af borgerens funktionsevne/lidelse (eller afhjælpe generne/symptomerne), mens det må anses for et hjælpemiddel, hvis det har til formål at lette borgerens daglige tilværelse mv. ved afhjælpning i forhold til det funktionsevnetab, som ikke ved behandling kan forbedres.
Myndighedernes vejledningspligt
Den almindelige vejledningspligt følger af § 7, stk. 1, i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014), hvorefter en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Reglen suppleres af bl.a. en skærpet vejledningspligt i § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (nu lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021). Ifølge denne bestemmelse skal en kommune behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.