Ny politipraksis skal sikre menneskerettigheder

20-12-2010

Når politiet tilbageholder mange personer, skal det på flere punkter foregå anderledes end under COP15-demonstrationerne i fjor. Det konkluderer ombudsmandens særlige OPCAT-enhed efter at have undersøgt forløbet. Justitsministeriet har erklæret sig enig med ombudsmanden.

 


Politiet skal ved fremtidige demonstrationer som minimum sikre: 

 -  at tilbageholdte personer inden for rimelig tid kan få mulighed for at komme på toilettet,

-  at det bliver fast praksis at medbringe vand og siddeunderlag ved aktioner hvor det kan blive aktuelt at foretage masseanholdelser,

-  at der ved sådanne aktioner er sundhedsfaglig kompetence til stede så risikoen for at de anholdte/tilbageholdte lider helbredsmæssig overlast, bliver mindst mulig, og

-  at politiet ved sådanne aktioner foretager de fornødne afhøringer hurtigst muligt så varigheden af tilbageholdelsen bliver kortest mulig. 

 

”Selv om masseanholdelser efter omstændighederne sikkert kan være vanskelige at håndtere for politiet, kan man ikke gå på kompromis med menneskerettighederne. Det er en nødvendig del af den professionalisme som politiet skal udvise”, siger Hans Gammeltoft-Hansen.

 

Sagen udspringer af politiets håndtering af tilbageholdte ved demonstrationerne under klimatopmødet i København i december 2009. Lørdag den 12. december 2009 løb den største demonstration af stablen med ca. 100.000 deltagere. Politiet tilbageholdt ved den lejlighed ca. 900 personer.

 

De 900 tilbageholdte blev med hænderne bagbundet sat i ”tog” på Amagerbrogade. Temperaturen var på frysepunktet, og de tilbageholdte sad på jorden i op til 4½ time fordi politiets transportvogne ikke kom. Kun ganske få af de tilbageholdte fik mulighed for at komme på toilettet i løbet af de 4½ time, og der var ikke siddeunderlag og ingen vand eller mad. Politiet havde heller ikke sørget for lægetilsyn. Politiet løslod i denne periode kun ganske få.

   

Klimabure i orden

I 2008 blev ombudsmanden udpeget som såkaldt National Forebyggende Mekanisme i henhold til en FN-konvention (OPCAT-protokollen) som Danmark har underskrevet. Det betyder at der hos ombudsmanden er oprettet en særlig enhed til at forebygge krænkelser af menneskerettighederne i Danmark. I praksis går opgaven ud på at besøge steder hvor personer er eller kan blive frihedsberøvede. Opgaven løses i samarbejde med Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og Institut for Menneskerettigheder (IMR). RCT stiller lægefaglig ekspertise til rådighed, og IMR er særligt fagkyndige vedrørende menneskerettigheder.

 

Som led i løsningen af den nye opgave besøgte ombudsmanden sammen med en læge fra RCT den 13. december 2009 de såkaldte klimabure som politiet havde opstillet i Valby. Burene havde plads til ca. 350 tilbageholdte.

 

Ombudsmanden vurderede at hverken faciliteterne eller procedurerne som politiet ville følge, var krænkende i forhold til de basale menneskerettigheder. Så længe burene kun blev brugt til ophold af kortere varighed.

 

Derimod gav politiets håndtering af de tilbageholdte den 12. december 2009 anledning til de ovenfor nævnte anbefalinger. Ombudsmanden har vurderet politiets indsats efter OPCAT-protokollens mandat om at forebygge krænkelser af menneskerettighederne, men han har ikke vurderet om politilovens betingelser er opfyldt. Der føres nemlig for tiden en stor mængde sager ved domstolene som vil afgøre dette spørgsmål.

 

Du kan læse ombudsmandens redegørelse om sagen her.

 

Denne sag vil indgå i ombudsmandens særlige årsrapport om gennemførelsen af den nye opgave. Årsrapporten sendes til FN i henhold til OPCAT-protokollen.

 

Yderligere oplysninger kan fås på tlf.nr. 33 13 25 12 hos kontorchef Erik Dorph Sørensen.

 

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 4000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske hospitaler. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.