Albanien – der var et stalinistisk diktatur indtil 1991 og derefter blev kastet ud i en kaotisk demokratiseringsproces – vedtog med en ny forfatning i 1998 at oprette en albansk ombudsmandsinstitution, People’s Advocate. Landets første ombudsmand Emir Dobjani begyndte sit arbejde den 16. februar 2000.
Allerede inden den nye forfatning trådte i kraft – og den nye ombudsmand havde påbegyndt sit arbejde – viste undersøgelser at meget få albanere vidste hvad en ombudsmand var, og hvilken rolle en ombudsmand skulle og kunne spille i et demokratisk samfund. Heller ikke højtuddannede mennesker i samfundet – for eksempel advokater – kendte til "ombudsmandsbegrebet".
Derfor viste det nationale tv-selskab i december 1999 fire udsendelser om den danske ombudsmandsinstitution og den danske ombudsmands arbejde. Dette øgede befolkningens kendskab til ombudsmandstanken – og formålet var ikke mindst at overbevise befolkningen om at en institution uden formel magt (den albanske ombudsmand kan som den danske kun henstille, ikke forlange) ville få nogen reel betydning i et samfund der som det albanske havde været præget af kaos og myndighedernes kollaps.
I februar 2000 blev Folketingets Ombudsmand formelt bedt om at assistere Albanien med at oprette den nye ombudsmandsinstitution – reelt havde den danske ombudsmandsinstitution dog allerede i længere tid forinden uformelt bistået Albanien med at tage skridt til oprettelse af en ombudsmandsinstitution. Projektet var dog flere gange ved at strande, ikke mindst fordi det albanske samfund brugte de fleste af sine kræfter på at huse de mere end 470.000 flygtninge der kom til landet som følge af urolighederne i Kosovo.
Først da den nye forfatning var vedtaget – og en ombudsmand valgt – kunne arbejdet for alvor gå i gang. Det blev aftalt at den danske ombudsmand skulle bistå den albanske med at styrke det nye embedes uafhængighed ved at levere "moralsk, økonomisk og praktisk støtte". Den danske ombudsmand og hans medarbejdere skulle – i samarbejde med Udenrigsministeriet og den danske ambassade i hovedstaden Tirana - bistå deres nye albanske kolleger med at etablere institutionen, træne medarbejdere i at styre sagsbehandlingen, indføre elektroniske sagssystemer, sikre klageprocedurer, holde internationale standarder m.m.
Udenrigsministeriet (Danida) bevilgede 7,7 millioner danske kroner til arbejdet og leverede blandt andet en "kontorstartpakke" med it-udstyr, borde, stole, lys og køretøjer.
Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen besøgte den albanske ombudsmand – og en række albanske institutioner, herunder repræsentanter for domstole og regering - i september 2000 og blev i høj grad personligt engageret i arbejdet med at skabe den nye institution.
Den 21. marts 2001 besøgte Hans Gammeltoft-Hansen igen den albanske ombudsmand og diskuterede resultaterne af de første måneders arbejde. Ved denne lejlighed mødte Gammeltoft-Hansen også den albanske præsident. I juni 2002 besøgte den danske ombudsmand for tredje gang landet. Repræsentanter fra den albanske ombudsmand har også flere gange besøgt Danmark, blandt andet for at studere den danske ombudsmands elektroniske sagsstyringssystem.
Den albanske People’s Advocate opfattes i vidt omfang som en succes. Ombudsmanden har haft held til at sikre sin uafhængighed, blandt andet har ombudsmanden behandlet klager og udtrykt kritik af anklagemyndighed, domstole og politi. Det opfattes som af afgørende betydning for tilliden til den albanske ombudsmand at embedet også har kritiseret en række politiaktioner hvor menneskerettigheder er blevet krænket, og hvor ombudsmanden efterfølgende har opfordret til indgriben mod magtmisbrug og vold. Ved udgangen af september 2000 havde den albanske ombudsmand modtaget mere end 450 klager, og omkring 50 sager var afgjort til fordel for albanske borgere. I 2002 var dette tal vokset til 4.600.
Flere oplysninger om projektet – og den danske ombudsmands internationale arbejde generelt – hos konsulent Jens Olsen, Folketingets Ombudsmand, 33 13 25 12.