Indledning
I et notat af 12. november 1987 til Folketingets Retsudvalg redegjorde jeg for de lovgivningsmæssige muligheder for, at ombudsmandens egen drift-funktion kunne styrkes samt for, hvordan en sådan styrkelse kunne ske. Notatet er optrykt i FOB 1988.251-253.
Den første egen drift-undersøgelse angik 70 sager fra Familieretsdirektoratet (nu Civilretsdirektoratet). Resultatet af denne undersøgelse er offentliggjort i FOB 1988.249 ff.
Den anden egen drift-undersøgelse angik 48 aktindsigtssager fra Skatteministeriet. Resultatet heraf er offentliggjort i FOB 1989.241 ff.
I indeværende beretningsår har jeg afsluttet 2 egen drift-undersøgelser; én vedrørende arbejdsskadestyrelsen, der ligesom nærværende undersøgelse, der vedrører sager om uansøgt afsked inden for Danske Statsbaner (DSB) og Post- og Telegrafvæsenet (P&T), offentliggøres i min beretning for 1990.
I mine overvejelser med hensyn til valget af sager om uansøgt afsked er indgået, at der er tale om et stort sagsområde, og at en afsked har indgribende betydning for den enkelte. I årene 1983, 1984 og 1985 var der henholdsvis ca. 1300, 1400 og 1400 sager om uansøgt afsked af tjenestemænd på grund af svagelighed, henholdsvis 4, 7 og 2 sager om afsked af tjenestemænd på grund af samarbejdsvanskeligheder og uegnethed, henholdsvis 18, 43 og 5 sager om afsked af tjenestemænd på grund af arbejdsmangel og stillingsændringer m.v. og henholdsvis 60, 43 og 46 sager om uansøgt afsked af tjenestemænd af disciplinære årsager.
Når generaldirektoraterne for DSB og P&T er valgt som genstand for undersøgelsen, skyldes det, at disse myndigheder inden for forskellige områder beskæftiger et meget stort antal personer, både tjenestemandsansatte og overenskomstansatte. Således var der i 1990 i alt 20.004 personer ansat inden for DSB; heraf var 14.010 tjenestemænd. P&T beskæftigede samme år (bortset fra Tele Sønderjylland) i alt 41.113 personer; heraf var 22.088 tjenestemænd.
Antallet af klagesager ved ombudsmandsembedet om uansøgt afsked inden for DSB og P&T er meget lavt. I årene 1986-1990 var der således kun i alt 5 sager af denne art fra de to etater, 3 fra DSB og 2 fra P&T.
Afsked er som nævnt en meget indgribende afgørelse for den enkelte, og retssikkerhedsmæssige synspunkter spiller derfor en væsentlig rolle. Overholdelse af de særlige procedureregler, der gælder ved bl.a. afgørelser om uansøgt afsked, og som skal sikre, at afgørelserne træffes på et forsvarligt grundlag, er derfor af væsentlig betydning. Disse regler er nærmere omtalt nedenfor under afsnit II.B. og C (s. 00 og 00).
Der er forskel mellem tjenestemænds og overenskomstansattes retsstilling i forbindelse med afsked. For tjenestemændenes vedkommende gælder særlige procedureregler, der ikke genfindes i funktionærloven, men som kan være indsat i de enkelte overenskomster. En del af hensigten med undersøgelsen har været at afdække om, og i givet fald på hvilken måde, forskellene i retsgrundlaget har indvirket på behandlingen af sagerne. På grund af de ret få sager, jeg har modtaget vedrørende overenskomstansatte (14 fra DSB og ingen fra P&T), og da afskedsgrundene i disse sager adskiller sig fra afskedsgrundene for de tjenestemandsansatte, har en sammenligning mellem de to grupper dog ikke været mulig.
I skrivelser af 16. juli 1990 gjorde jeg generaldirektoraterne for DSB og P&T bekendt med, at jeg havde besluttet at iværksætte en undersøgelse af personalesager inden for generaldirektoraterne. På møder med P&T og DSB henholdsvis den 9. august og 30. august 1990 redegjorde jeg nærmere for undersøgelsens afgrænsning og tilrettelæggelse. Jeg bad om at måtte modtage et mindre antal sager, jævnt fordelt mellem svagelighedssager, disciplinærsager og sager om diskretionær afskedigelse med henblik på min endelige stillingtagen til, om området var velegnet til en egen drift-undersøgelse. Under møderne varslede jeg over for generaldirektoraterne, at jeg - såfremt undersøgelsen ville blive gennemført - ønskede, at denne skulle omfatte ca. 40 sager fra hvert generaldirektorat, herunder 10 sager om afsked på grund af sygdom, ca. 10 sager om diskretionær afsked og ca. 20 sager om disciplinær afsked - og blandt disse sidstnævnte mindst 10 sager, hvori der havde været afholdt tjenstligt forhør.
Generaldirektoraterne for DSB og P&T sendte mig herefter henholdsvis 16 og 10 sager om uansøgt afsked, heraf henholdsvis 10 og 5 sager om afsked på grund af svagelighed. Efter en foreløbig gennemgang af de modtagne sager meddelte jeg i skrivelse af 23. oktober 1990, at jeg fandt området velegnet til en egen drift-undersøgelse omfattende 50 sager fra hvert af de to generaldirektorater. Jeg bad derfor om at måtte modtage yderligere henholdsvis 34 og 40 sager, for DSB's vedkommende sager om afsked af andre årsager end på grund af svagelighed, og for P&T's vedkommende yderligere 5 sager om afsked på grund af svagelighed samt 35 sager om afsked af andre årsager.
P&T fremsendte med skrivelse af 22. november 1990 det udbedte antal sager. Det viste sig efterfølgende, at 2 af sagerne, som P&T havde fremsendt som disciplinære, var startet som sådan, men udmundet i afsked på grund af svagelighed. Jeg har valgt at lade disse sager forblive i undersøgelsen til illustration af overgangen fra disciplinærsag til svagelighedssag.
Efter en foreløbig gennemgang af de yderligere sager fra P&T besluttede jeg at udvide undersøgelsen med yderligere 30 sager om afsked på grund af svagelighed (15 fra hver myndighed), som jeg herefter i december 1990 indhentede telefonisk. Undersøgelsen har således omfattet i alt 130 sager (65 fra hver myndighed). DSB orienterede mig telefonisk om, at generaldirektoratet ikke kunne fremskaffe det ønskede antal sager om afsked af andre grunde end på grund af svagelighed. Det blev herefter aftalt, at sagerne om uansøgt afsked af andre grunde end svagelighed blev suppleret op med svagelighedssager, idet jeg samtidig tilkendegav, at jeg så vidt muligt alene ønskede sager, der var afsluttet efter forvaltningslovens ikrafttræden den 1. januar 1987. DSB fremsendte herefter med skrivelse af 21. januar 1991 de resterende 49 sager. Af disse sager var kun 10 sager om afsked af andre grunde end svagelighed, og 11 ud af de 39 sager om afsked på grund af svagelighed var afsluttet før forvaltningslovens ikrafttræden den 1. januar 1987. Jeg har valgt at lade disse sager indgå i undersøgelsen til illustration af, hvilken betydning forvaltningsloven måtte have haft på behandlingen af afskedssager. Blandt de modtagne sager fra DSB var 4 sager om ansøgt afsked, der efterfølgende er ombyttet med 4 sager om uansøgt afsked.
For DSB's vedkommende er således indgået 49 sager om afsked på grund af svagelighed (heraf 11 før forvaltningsloven), og 16 sager om afsked af andre årsager, mens de tilsvarende tal for P&T's vedkommende er henholdsvis 27 og 38, jf. nærmere under afsnit III.A.1 og III.B.1 (s. 00 og 00).
De 130 sager er omtalt i denne rapport i anonymiseret form. Journalnumrene er erstattet med sagsnumre fra 1 til 65 inden for hver myndighed. For DSB's vedkommende omhandler sagerne DSB-1 -DSB-16 sager om afsked af andre grunde end på grund af svagelighed, mens resten (DSB-17 - DSB-65) er svagelighedssager. For P&T's vedkommende er sagerne P&T-1 - P&T-38 disciplinære sager og sagerne P&T-39 - P&T-65 svagelighedssager.
Den 19. april 1991 modtog generaldirektoraterne for DSB og P&T udkast til rapporten med henblik på, at generaldirektoraterne kunne fremkomme med bemærkninger hertil. Den 13. maj 1991 blev der afholdt møde med P&T, der fremkom med bemærkninger til rapportudkastet. I skrivelser af 17. maj og 31. maj 1991 fremkom P&T med skriftlige bemærkninger til rapportudkastet. Den 14. maj 1991 og 27. maj 1991 blev der afholdt møde med DSB, som i skrivelser af 23. maj 1991 og 28. maj 1991 fremsatte bemærkninger til rapportudkastet.
Generaldirektoraternes skriftlige bemærkninger er gengivet under de relevante afsnit i rapporten. De mere generelle bemærkninger er gengivet i særskilte afsnit under afsnittene om henholdsvis DSB (afsnit III.A.6, s. 00) og P&T (afsnit III.B.6, s. 00). Udtalelserne er således ikke i rapporten gengivet i deres helhed.
Læs undersøgelsen som pdf
Læs undersøgelsen i Retsinformation