Den bange nabo
Tilsynsbesøgene foregår oftest på den måde, at vi fra morgenstunden holder et møde af et par timers varighed med botilbuddets ledelse, som efterfølgende viser os rundt på stedet. Om eftermiddagen taler vi med medarbejdere, beboere og eventuelle pårørende, som er interesserede i en samtale. Vi bestræber os altid på at komme til at tale med så mange beboere som muligt for at få det mest retvisende og nuancerede billede af institutionen. I 2017 besøgte vi 13 psykiatriske botilbud og talte med i alt 75 beboere.
Da vi er på besøg på et andet botilbud, fortæller ledelsen om en episode, der har fundet sted et par uger inden vores besøg. To af beboerne, Søren og David, har igennem flere måneder gået og provokeret hinanden. Søren på 40 år og David på 34 år har boet på botilbuddet i henholdsvis seks og otte år. Begge har en dom til behandling, et omfattende misbrug af alkohol og stoffer og talrige indlæggelser i psykiatrien bag sig.
Efter et par dages indlæggelse er Søren nu igen blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling. På botilbuddet mener man dog ikke, at Søren var klar til at blive udskrevet, og i dagene efter udskrivningen har Sørens adfærd været meget svingende. Det kulminerer tre dage efter udskrivningen med, at Søren truer David med at slå ham ihjel og løber efter ham med en smørekniv. Personalet ringer 112 og får skilt de to ad. Da personalet har trukket sig tilbage, er Søren stadig ophidset. Han får fat i to golfbolde fra botilbuddets aktivitetsrum og kaster dem efter en af de ansattes bil, så forruden bliver smadret. Da politiet ankommer halvanden time efter opkaldet, er Søren faldet til ro, men politiet tager ham alligevel med, og han bliver indlagt på psykiatrisk afdeling.
Imens episoden står på, har Sørens nabo Lars fået besked af personalet om at holde sig på sit værelse og låse døren. Under vores besøg taler vi med Lars. Han fortæller os, at det ofte foregår sådan, at han låser sig inde på sit værelse, når Søren går amok – og det sker cirka hver tredje uge. De hyppige raserianfald gør Lars meget urolig. Han ved aldrig, hvordan Søren reagerer, når han kommer retur fra sine indlæggelser. Lars ville ønske, at personalet ville tale med ham om, hvad han skal gøre i forhold til Søren.
Anbefalinger om skriftlig voldspolitik
Under mødet med ledelsen får vi at vide, at man efter episoden med Søren straks rekvirerede krisehjælp til de ansatte, og at der foretages daglige opringninger til de involverede medarbejdere for at sikre, at de har det godt. Da snakken falder på, hvordan der er blevet fulgt op over for David, Lars og de øvrige beboere, kan ledelsen derimod ikke redegøre for, hvad man har foretaget sig. Det fremgår heller ikke af botilbuddets journaler. Efter aftale med Lars fortæller vi om hans oplevelse af episoden, og at han savnede at få en opfølgning bagefter. Det er ledelsen glade for at blive gjort opmærksomme på. Ligesom på Oles botilbud anbefaler vi, at botilbuddet udarbejder en skriftlig voldspolitik med retningslinjer for, hvordan der følges op over for beboerne efter en krisesituation.
På mange af vores besøg har vi erfaret det samme som på de to beskrevne botilbud: Botilbuddene har en voldspolitik, der skal støtte de ansatte, men intet på skrift, når det handler om vold og trusler mellem beboerne. På i alt syv botilbud har vi således anbefalet, at ledelsen udarbejder en skriftlig voldspolitik om, hvordan man støtter beboerne i tilfælde af vold og trusler.
På samme måde har vi på fem botilbud anbefalet, at man registrerer, når der har været vold og trusler mellem beboerne, og bruger disse registreringer i det forebyggende arbejde, bl.a. for at finde årsager og mønstre i forekomsten af vold og trusler. Formålet med registreringerne og analyserne af dem er at sætte fokus på beboernes tryghed og medvirke til, at de ansatte bliver bedre i stand til at forebygge episoder med vold og trusler.
Centrale tiltag
Under besøgene har der på samtlige botilbud været mindst én beboer, som gav udtryk for, at han eller hun kunne føle sig utryg. Og ser vi tilbage på årets besøg i socialpsykiatrien, er konklusionen, at indsatsen for at sikre beboeres tryghed og sikkerhed bør styrkes. Især er det – efter ombudsmandens vurdering – centralt, at alle botilbud får en voldspolitik og konkrete retningslinjer, der ikke kun dækker de ansatte, men også trusler og vold rettet mod andre beboere.
Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at det er vores indtryk, at der allerede i dag gøres et stort arbejde på botilbuddene. De beboere, som vi har talt med, giver generelt udtryk for, at de er trygge ved og glade for personalet. Dermed har botilbuddene et godt udgangspunkt for at højne sikkerheden og trygheden for beboerne.
Resultaterne af årets besøg på botilbud vil blive drøftet på møder med både Socialministeriet og Sundhedsministeriet i løbet af foråret 2018. Formålet med disse drøftelser er at vurdere, om man fra centralt hold kan formulere retningslinjer til socialpsykiatrien for i sidste ende at forbedre beboernes sikkerhed og tryghed.
Alle navne på beboere, der optræder i artiklen, er ændret.
Resultaterne af årets tilsynsbesøg på 13 botilbud er samlet i en temarapport, der kan findes på ombudsmanden.dk/tilsyn. Se i øvrigt mere om ombudsmandens aktiviteter på tilsynsområdet på side 36-69 i FOB 2017.