It-tilsynet anså sig ikke for kompetent til at træffe afgørelse om aktindsigt i forhold til dokumenter, som It-tilsynet havde modtaget fra Skatteforvaltningen til brug for sit tilsyn med Skatteforvaltningens it-område. It-tilsynet mente, at kompetencen tilkom Skatteforvaltningen, og at dette gjaldt, selv om dokumenterne ikke indgik i en afgørelsessag hos Skatteforvaltningen.
Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet om, hvilken myndighed der er kompetent til at træffe afgørelse om aktindsigt i et tilfælde som det foreliggende. Til brug for sin undersøgelse indhentede han en udtalelse fra Justitsministeriet.
Ombudsmanden var enig med Justitsministeriet i, at offentlighedslovens § 36, stk. 1 – i overensstemmelse med sin ordlyd – skulle fortolkes sådan, at hvis en anmodning om aktindsigt angik dokumenter, der ikke indgik i en afgørelsessag, og som var sendt fra en myndighed til en anden som led i kontrol eller tilsyn (og således var i begge myndigheders besiddelse), skulle afgørelse om aktindsigt træffes af den myndighed, som aktindsigtsanmodningen rettede sig til. Ombudsmanden var således enig i, at der ikke, herunder i lovens forarbejder, var tilstrækkeligt klare holdepunkter for en anden fortolkning.
Det indebar i den foreliggende sag, at kompetencen til at træffe afgørelse om aktindsigt i dokumenter, som It-tilsynet havde modtaget fra Skatteforvaltningen, påhvilede It-tilsynet, da anmodningen om aktindsigt var rettet til tilsynet.
(Sag nr. 24/04649)