Et medlem af en kirkegårdsbestyrelse klagede over, at kirkegårdsbestyrelsen havde udelukket ham fra bestyrelsen. Han var valgt til bestyrelsen af et af de menighedsråd, der samarbejdede i kirkegårdsbestyrelsen.
Biskoppen og By-, Land- og Kirkeministeriet havde stadfæstet udelukkelsen. Ministeriet havde henvist til en analogi af § 15, stk. 5, i menighedsrådsloven eller principperne heri.
Det var ombudsmandens opfattelse, at kirkegårdsbestyrelsen hverken efter lov- eller aftalegrundlaget for samarbejdet om kirkegårdene eller godkendelsen af samarbejdet efter lov om forsøg i folkekirken havde kompetence til at beslutte, at klageren skulle udelukkes fra kirkegårdsbestyrelsen.
Kirkegårdsbestyrelsen havde efter ombudsmandens opfattelse heller ikke en sådan kompetence efter en analogi af § 15, stk. 5 og 6, i menighedsrådsloven.
Ombudsmanden henviste til bl.a., at de deltagende menighedsråd havde aftalt, at de hver udpegede to af deres folkevalgte medlemmer til kirkegårdsbestyrelsen. Det var udtryk for en aftalt balance i menighedsrådenes repræsentation og indflydelse i samarbejdet, og der var ikke i aftalegrundlaget bestemmelser, der indebar, at kirkegårdsbestyrelsen kunne foretage dispositioner, der ændrede på, hvem der skulle repræsentere de enkelte menighedsråd i kirkegårdsbestyrelsen.
Ombudsmanden henviste også til, at samarbejdet ifølge ministeriets godkendelse var under menighedsrådenes kontrol, og at det enkelte menighedsråd var forudsat at sikre sin repræsentation i bestyrelsen, hvis et medlem udtrådte af eller ikke overholdt sin mødepligt i bestyrelsen.
Endelig henviste ombudsmanden til, at andre myndigheder ikke uden hjemmel kan ændre et menighedsråds beslutning, og at kollegiale organer ikke uden særlige holdepunkter kan udelukke et af deres egne medlemmer.
(Sag nr. 24/01694)