Ombudsmanden undersøgte Skatteforvaltningens udvikling af it-systemet Deleøkonomisk Indberetningsløsning. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.
Der træffes ikke afgørelser i Deleøkonomisk Indberetningsløsning, men systemet indgår i et samspil med andre offentlige it-systemer, hvor oplysninger fra Deleøkonomisk Indberetningsløsning i sidste ende anvendes af forskellige myndigheder til at træffe afgørelser i forvaltningslovens forstand, og hvor forvaltningsretlige partsrettigheder mv. derfor skal være efterlevet.
Efter ombudsmandens opfattelse illustrerede udviklingen af Deleøkonomisk Indberetningsløsning, at en forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen af et it-system forudsætter bl.a., at den ansvarlige myndighed overvejer, om – og i givet fald hvordan – it-systemet skal virke i samspil med andre it-systemer eller anden sagsbehandling med henblik på at understøtte korrekt anvendelse af den relevante lovgivning.
Sådanne overvejelser bør omfatte bl.a. en vurdering af, hvor i kæden frem mod en afgørelse – herunder i hvilke it-systemer og under ansvar af hvilke myndigheder – efterlevelsen af forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring skal understøttes. I den forbindelse bør det overvejes, om der er partsrettigheder, der vil skulle understøttes i det nye it-system, selv hvis der ikke i dette system skal træffes afgørelser. En sådan afdækning af ansvars- og rollefordeling vil kunne ske ved bl.a. dialog og koordinerende samarbejde mellem de involverede myndigheder.
Ombudsmanden konstaterede endvidere, at retten til partsrepræsentation ikke var blevet tænkt ind fra start ved udviklingen af Deleøkonomisk Indberetningsløsning. Tværtimod syntes der at være truffet en beslutning om, at dette krav ikke skulle prioriteres i løsningen, hvilket ombudsmanden fandt meget beklageligt.
(Sag nr. 21/01499)