Transport-, Bygnings- og Boligministeriet havde til brug for en politisk debat om fremtidens transportformer udarbejdet et notat, der belyste, hvad det ville koste at flytte rejsende fra personbiler til tog.
En journalist, der havde skrevet kritiske artikler om notatet, anmodede ministeriet om aktindsigt i ministeriets korrespondance med journalisten og det medie, han arbejdede for. Det fremgik, at ministeriet havde klaget til chefredaktøren på journalistens arbejdsplads over dækningen af notatet.
Ministeriet gav journalisten aktindsigt i en række akter på grundlag af offentlighedsloven. De resterende akter anmodede journalisten om at få aktindsigt i efter miljøoplysningsloven.
Ministeriet afviste journalistens anmodning, fordi der efter ministeriets opfattelse ikke var tale om miljøoplysninger.
Ombudsmanden fandt, at mest talte for, at notatet var en administrativ foranstaltning, der kan påvirke miljøelementer, jf. miljøoplysningslovens § 3, nr. 3. Notatet var dermed omfattet af begrebet ”miljøoplysninger”. De beregninger og forudsætninger, som var anvendt i forbindelse med notatet, havde derudover selvstændigt karakter af miljøoplysninger, jf. lovens § 3, nr. 5.
De akter, som anmodningen var rettet imod, drejede sig om ministeriets håndtering af den kritik af notatet, der havde været rejst. Ombudsmanden konstaterede, at akterne vedrørte spørgsmål om den faglige holdbarhed af det, der var anført i notatet, og dermed havde nær indholdsmæssig sammenhæng med notatet. Det var ombudsmandens opfattelse, at oplysningerne i akterne i hvert fald under disse omstændigheder måtte anses for omfattet af begrebet ”miljøoplysninger”.
Ombudsmanden henviste bl.a. til, at hensynet til en effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen på miljøområdet er et af de grundlæggende formål bag reglerne om miljøaktindsigt.
Ombudsmanden henstillede på den baggrund til ministeriet at genoptage sagen.
(Sag nr. 17/02998)